Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
skrifter, var et slags dagblad. — A. ma′rtyrum, se
Acta sanctorum,.— A. Mathemātica,
internationationalt matematisk tidsskrift, som fra 1882 er
utkommet i Stockholm under redaktion av G. Mittag-Leffler.
Det har statsbidrag fra Danmark, Frankrike, Norge og
Sverige. — A. Pilāti, apokryft skrift om Jesu forhør,
dom, død og opstandelse; det er evangeliernes beretning
med talrike tildigtninger; det har i sin tid været et
yndet skrift. — A. sanctorum (el. ma′rtvyrum),
beretninger om blodvidnernes og helgenernes liv og død;
der findes flere saadanne samlinger, men berømtest er
«Bollandisternes», paabegyndt 1643.
Acte [akt] (fr. retssprog), dokument. A. daccusation,
i fr. ret en av paatalemyndigheten utarbeidet fremstilling
av en straffesak som skal for juryen. Den oplæses ved
forhandlingernes begyndelse. Den er navnlig i to
henseender forskjellig fra tiltalebeslutningen i norsk ret:
1. Den er ikke selv grundlaget for tiltalen, men maa
støttes til en retsbeslutning om at tiltale skal reises.
2. Den indskrænker sig ikke til at nævne den handling
som paatales, og de straffebestemmelser som paastaaes
anvendt, men gir en fuldstændig fremstilling av
bevismaterialet og fremtræder ofte mere som et partsindlæg
end som et upartisk resumé.
A′cti labōres jucu′ndi, lat. ordsprog, «utførte
arbeider er behagelige», d. e. efter endt arbeide er hvilen god.
Actīnia, se Sjøanemoner.
Actino′phrys, en slegt av nakne ferskvandsslimdyr,
se Slimdyr.
A′ctio, brukes i romerretten dels om klageretten, d. e.
retten til at forlange et retsforholds bestaaen eller
utstrækning prøvet av domstolen, dels om klagen selv. Der
knyttedes efterhaanden, navnlig ved prætors virksomhet,
bestemte actiones til haandhævelse eller beskyttelse av
de forskjellige materielle rettigheter, og utviklingen av
disse a. fik stor betydning for selve den materielle ret.
A′ctium, se Aktion.
Acton [æktən]. 1. John Francis Edward A.
(1736—1811), tjente i den franske, senere i den toskanske
marine og gik derpaa i neapolitansk tjeneste. Ved
dronningens gunst steg han til førsteminister og fyrste, men
gjorde sig almindelig forhatt. 1806 maatte han sammen
med kongefamilien flygte til Sicilien. — 2. Hans
sønnesøn Lord John Emeric Edward Dalberg A. (1834
—1902), 1869 baron av Aldenham, en av førerne for de
liberale katolikker i England, var prof. i Cambridge;
planla «Cambridge modern history». Hans bibliotek
paa 100 000 bd. tilhører nu Cambridge.
A′ctum (lat.), (i slutningen av dokumenter):
behandlet, utført.
A′ctus (lat.), handling; større avsnit i skuespil; a.
magistralis, øvrighetshandling; a. judicialis, retslig
handling, f. eks. arrest, eksekution; a. publicus,
offentlig, høitidelig handling; a. simulatus, skinhandling.
Actæa, se Trollbær.
Açvin, betegnelse for et broderpar i den indiske
mytologi (jfr. de græske Dioskurer). De tumler med hester
(açva, lat. equus, hest); om morgenen bringer de lyset
og duggen; de beskytter den fromme i slagets tummel
og paa havet; de er ogsaa virksomme som læger; de
helbreder blinde og gjør gamle mennesker unge igjen;
frugtbarhet følger i deres spor.
Acy′klisk, skruebladet, se Blomst.
Ad (lat.), præposition, til, ved, hos.
A d., a dato (ital.), fra dagens (utstedelsesdagens)
datum, fra idag, især i veksler.
A. D., anno Domini (lat.), i det Herrens aar.
A. D., ausser Dienst (t.), ikke i tjeneste.
Ada Bazar, by i tyrk. Lilleasien, vilajet Ismid, 40
km. øst for byen Ismid, ca. 24 000 indb. Ligger i en
Acte—Adam de la Hâle
76 ,
frugtbar egn som frembringer mange landbruksvarer som
gaar til Konstantinopel.
Ad absu′rdum, se Absurd.
Ad a′cta (lat.), «til akterne». Saken er lagt a. a., den
er henlagt, foreløbig avsluttet. d
Adagio [adádžo] (ital.), meget langsomt musiktempo
mellem largo og andante. I Italien betegner det ofte et
mindre langsomt tempo. En a. er den hovedavdeling
av en symfoni, sonate etc. som har a. som hovedtempo.
Adal (Adel), ørken i det nordlige Abessinien, indenfor
de franske og italienske kystdistrikter ved Bab el
Mandebstrædet.
Adalbert av Hamburg-Bremen (ca. 1000—72),
blev 1045 erkebiskop av Hamburg-Bremen og derved
den nordiske kirkes overhode.
Adalbert av Main2, erkebiskop, var keiser Henrik
V’s kansler og raadgiver i investiturstriden Han var
en av hovedmændene for at avtvinge paven konkordatet
i Sutri 1111, hvorfor keiseren s. a. gjorde ham til
erkebiskop av Mainz. Senere blev han keiserens heftigste
motstander. Død 1137.
Adalbert av Prag (ca. 950—97), preussernes apostel,
discipel av erkebiskop Adalbert av Magdeburg, blev 983
biskop i Prag, men kunde ikke finde sig til rette der.
996 drog han som missionær til Østpreussen, hvor han
fandt martyrdøden.
Adaldag, blev 937 erkebiskop av Hamburg-Bremen,
hvis forhold han endelig (948) fik ordnet saaledes at
Bremen blev uavhængig av erkebiskopen av Köln. Efter
denne avgjørelse (eller maaske allerede 946) oprettet han
bispedømmer i Danmark og indviet biskoper i Slesvig,
Ribe og Aarhus. For vendermissionen sørget han ved
oprettelse av et bispesæte i Starigard (nu Oldenburg) i
Holstein. Døde 988.
Adalhard (751—826), fætter til Karl den store, var i
en aarrække abbed i Corbie. Han virket meget for
missionen blandt sachserne og stiftet i den anledning
datterklosteret i Korvey i Westfalen, hvor Ansgar var
skolemester og blev indført i missionsgjerningen.
Adalhending, i den oldnorske skaldepoesi betegnelse
for enslydende rimstavelser, helrim, i samme verslinje.
Forekommer kun i betonede stavelser, hyppigst ved
siden av hinanden.
Adalia (det gamle Attaleia), befæstet havnestad ved
kysten av Lilleasien; frugtbar, men usund omegn;
betydelig handel med sydfrugter; væverier. 25 000 indb.
Adalin er et av de mange moderne sovemidler som
fremstilles ad kemisk vei. A. er et av de mildest
virkende sovemidler.
Adam (hebr., d. e. menneske), det bibelske navn paa
det første menneske. Om dets skabelse «i Guds billede»
beretter 1 Mos. 1, 27—28 (efter det prestelige kildeskrift),
og som et væsen dannet av jordens støv med livsaande
indblæst gjennem næsen skildres det 1 Mos. 2, 5—7 (efter
det jahvistiske kildeskrift), men i det øvrige gl. test.
omtales A. saa godt som ikke. Derimot blev i
senjødedommen talrike spekulationer over menneskenaturens
væsen knyttet til hans person, og i motsætning til den
naturlige menneskehets stamfar talte rabbinerne om
Messias som «den anden A.», en tanke som ogsaa kjendes
fra den paulinske teologi.
Adamav Bremen, historieskriver, var kannik ved
domkirken i Bremen og lærer ved domskolen der. Omkr.
1072—75 forfattet han sit berømte verk om de
hamburybremiske erkebiskopers historie, som er den vigtigste
kilde til Nordens historie i den nærmest foregaaende
tid. Utgit først av Anders Vedel 1579. Ny utg. ved
Lappenberg 1876. Dansk overs. ved P. W. Christensen 1862.
Adam de la Hâle [adã′ d′ la āl′] (Halle), med
tilnavnet «den pukkelryggede fra Arras», antagelig 1240—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
