Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
og ryggen. Utgaar fra haarsækken, idet der kommer
bakterier i den derværende fettkjertel. Træffes ofte
sammen med andre sygdomme, f. eks.
fordøielsesforstyrrelser. Kan være langvarig, med kortere eller længere
pauser mellem utbruddene, forsvinder dog i regelen ved
det 25de aar. Behandlingen maa ta hensyn saavel til
almentilstanden som til de lokale symptomer. A.
rosacea fremkommer hvor hyppige a.-utbrud findes sammen
med sterk blodtilstrømning til huden og mere eller
mindre utvidede blodkar. Den findes altid i ansigtet, ofte
symmetrisk paa kinderne, ikke sjelden paa næsen, hvor
den kan anta en fuldstændig svulstagtig form,
drankernæse, som dog langtfra altid har sin aarsak i drikfældighet.
Acne contagiōsa equōrum,, smitsom hudlidelse hos
hesten, ytrer sig ved dannelsen av materiefyldte blærer
særlig i sadelleiet, og hvor sæletøiet ligger; skyldes en
særegen bakterie (bacil) og overføres hyppigst ved
smittebefængt sæletøi; kaldes ogsaa kanadiske kopper.
Açōka (259—222 f. Kr.), indisk keiser. Fra ham
skriver sig de ældste indiske indskrifter, som viser os ham
fuld av omsorg for sit folks legemlige og aandelige vel;
embedsmændene tilholdes at hjælpe ham i arbeidet for
moral og religion. Under ham holdtes den buddhistiske
synode i Pataliputra (d. e. Patna), og missionærer
utsendtes, bl. a. til Ceylon. Hans regjering betegner den
indiske buddhismes blomstringstid. Dog optraadte han
helt tolerant overfor anderledes troende.
Acollas [akålá], Emile (1826—91), fr. juridisk og
socialvidenskabelig forfatter, var socialist, gjorde sig
sterkt bemerket ved sin optræden paa Internationales
kongres 1866 i Genf og blev dømt til 1 aars fængsel
herfor. Senere blev han professor i Bern, men
utnævntes 1871 av Pariserkommunen til formand for det
juridiske fakultet. 1880 blev han generalinspektør for
Frankrikes fængsler. Sin radikal-demokratiske opfatning av
retslivet og dets normer har han nedlagt i en række
velskrevne populære haandbøker. Hovedverk: «Manuel
de droit civil» (3 bd., 1869—74).
Aconcāgua [akōka′gwa]. 1. Amerikas høieste fjeld, i
Argentina, prov. Mendoza, nær grænsen av Chile, 7 021 m.
Besteget 1897 (efter mislykkede forsøk bl. a. av P. Güssfeldt
1884) av den Fitzgeraldske ekspeditions fører Zurbriggen og
geologen Vines. Sandsynligvis en tidligere vulkan, men
nu fuldstændig utsluknet. — 2. Provins i den
sydamerikanske republik Chile, 14210 km.² med 131 000 indb.
Her findes guld, sølv og især kobber. Hovedstad San
Felipe.
Aconcio [ako′ntšo], Giacomo (1492—ca. 1566), ital.
lærd, gik over til den reformerte tro, og drog derfor
utenlands. I England virket han under Elisabeth som
ingeniør og skrev om kunsten at befæste byer. En bok
om «satans krigslist», tilegnet Elisabeth, hævder toleranse
og stempler kjetterforfølgelse som satans verk. Et andet
verk, en metodelære, utgav han i Basel 1558.
A condition [a kōdisjõ′] (fr.), paa vilkaar,
betingelsesvis. Varer mottages à c., d. e. til forhandling paa
betingelse av at det usolgte kan returneres (alm. i
bokhandelen).
Aconitīn, et lægemiddel som fremstilles av
forskjellige arter av aconitum (torhjelm). Er meget giftig.
Tidligere anvendt mot reumatisme og neuralgier, nu
sjeldnere.
Aconi′tum, se Torhjelm.
A co′nto (ital.), paa eller i regning; til avdrag paa.
(Jfr. Konto.)
A′orus, se Kalmerot.
Acosta, Uriel (Gabriel) (ca. 1590—1640), f. i Oporto
av adelig, døpt jødisk slegt. Tidlig forarget over
katolicismen gik han over til jødedommen og slog sig ned
i Amsterdam. Dog tilfredsstillet denne «farisæiske»
guds-Acne contagiosa equorum—Acta
|
|
74
dyrkelse ham ikke i længden, og efter flere stridigheter
blev han utstøtt av synagogen. Senere underkastet han
sig, men han blev likevel pint og forhaanet av jøderne;
efter at ha skrevet sin selvbiografi, hvis hensigt var at
vække de kristnes hat til hans egne trosfæller, tok han
sig selv av dage. Biografi av H. Jellinek (1847).
A costi (ital.), dersteds, paa derværende sted.
Acquaviva [akwavíva](A. delle fonti), Italien, by i
distriktet Bari. 11 000 indb.
Acqui [a′kwi], Italien, hovedbyen i kredsen av samme
navn i provinsen Alessandria, 30 km. sydsydvest for
Alessandvia. 14 000 indb. Gammel domkirke, svovelkilder.
Acquit [akí](fr.), bevis for mottagelsen av et
pengebeløp, kvittering; under veksler betyder det kvittert,
betalt. At lægge a. betyder i billardspil at lægge sin
kule ut for motspilleren.
Acquit-à-caution [akitakåsiõ′], eg. garantibevis, en
erklæring fra en toldfunktionær om at en vare kan
passere ind i eller gjennem landet uten at told erlægges ved
grænsen. Dog maa avsenderen inden en bestemt frist
godtgjøre at varen er naadd frem, og at tolden blir
erlagt eller at varen i raa eller forarbeidet form atter
er utført. Undertiden maa han stille garanti.
Acre, Sydamerika, elv (tilløp til Amazon-bielven Purus)
og territorium i det sydvestlige Brasilien. A.-territoriet
(191 000 km.², 86 000 indb.), som har faat betydning paa
grund av sine kautschukskoger, var gjenstand for
stridigheter mellem Bolivia og Brasilien indtil
overenskomsten av 1903—04. Det hørte i navnet til Bolivia, men
indvandrerne var hovedsagelig brasilianere. Da Bolivia
1899 gjorde sin overhøihetsret gjældende, utbrøt
revolution, og Brasilien grep ind.
Acre [ei′kə] (av lat. ager), eng. jordmaal — 4 840 yards
40.467 ar (s. d.)= 10 2704/2 []al.
Acre, St. Jean d’, se Akka.
Acre-territoriet, se Acre, Sydamerika.
Acrocōmia, palmeslegt i Centralamerika og det
nordlige Sydamerika. A. sclerocarpa har spiselige frugter;
av frøhviten presses et vellugtende fett som i Europa
kaldes palmeolje og brukes til fabrikation av sæpe.
Acro′sticum, tropisk bregneslegt av sisselrotfamilien.
Utmerker sig ved at ha to slags blade og ved sin
epifytiske levevis. I veksthus dyrkes a. alcicorne, som i
naturen mest vokser paa trær. Den har nederst store,
nyreformede og ustilkede blade som med sin grund
presser sig fast ind til trægrenen, mens bladenes øverste
dele staar ut fra grenen; herved kommer bladene til at
samle op støv og jordpartikler som røtterne drager
fordel av. Plantens øvre blade er flere ganger gaffeldelte
og rager frit nt i luften.
Act [ækt], forkortet for Act of parliament, en av
det engelske parlaments overhus og underhus fattet og av
kronen stadfæstet beslutning vedrørende lovgivningen.
— Ved en Act of indemnity fritages ministeriet for
ansvar, naar det under tvingende omstændigheter har
overskredet sin myndighet. — Act of settlement er
navnet paa den av Vilhelm III 1701 stadfæstede
parlamentsakt, hvorved huset Hannover blev gjort
arveberettiget i England med forbigaaelse av Stuarterne. — Se
ogsaa Akt.
A′cta (lat.), betegnet hos romerne 1. alt hvad der var ,
foretat eller forhandlet, 2. øvrighetspersonernes og
keiserens handlinger (love o. 1.), 3. de dokumenter hvori
saadant optegnedes. Deriblandt maa nævnes de fra
Cæsars tid førte a. senātus, protokoller over
senatsforhandlingerne. — A. apostolörum, se
Apostlernes gjerninger. — A. diu′rna. Cæsar paabød 59
f. Kr. at alle vigtige politiske nyheter skulde optegnes og
opslaaes offentlig; desuten optoges private kundgjørelser
(dødsfald o. 1.), saa a. d., som utbredtes gjennem av-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
