Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Adansōnia, planteslegt av katostfamilien (malvaceæ),
opkaldt efter den franske naturforsker Michel Adanson.
Den almindeligste art, a. digitata, «baobab»-træet, findes i
Afrika, hvor den har fundet rik anvendelse. Stammen, som
uutmerker sig ved en i forhold til høiden (indtil 22 m.)
betydelig omkreds (47 m.), er oftest hul, og benyttes da
av de indfødte til bolig. Barken anvendes mot feber,
og bladene spises; av frugtkjøttet lages en kjølende drik
etc. Da grenene naar helt ned til jorden med spidsen,
antar træet ofte form som en kule der kan ha en
diameter av opimot 50 m.
Adaptēre (lat.), tilpasse, lægge til rette for, anvende
paa; adaption (adaptation,), tilpasning,
tilrettelægning, anvendelse.
Adaptiōn, tilpasning. 1. (Zool.) Organismernes evne til
i større eller mindre grad at omdannes i bygning og
levevis efter de ydre forhold (miliøet). Eksempler paa a. er
de saakaldte karakterplanter og -dyr som er
eiendommelige for utprægede landskapstyper, som ørkener, stepper,
skoger, arktiske eller alpine egne. Man kan skjelne
mellem en direkte (funktionel) a. (se Lamarck),
d. e. organers sterke utvikling ved bruk, og svind ved
ikke-bruk, og en indirekte a. gjennem naturlig
nutvalg mellem forekommende variationer (se Darwin, Ch.).
Der har hersket megen strid om hvilken av disse former
av a. har spillet den ledende rolle ved de organiske
formers utvikling paa jorden. De færreste nyere
forskere ser overhodet i a. nogen bestemmende faktor i
den organiske slegtsutvikling. (Se forøvrig art.
Darwinisme, Lamarckisme, Descendensteorien.) —
2. Se Sprog.
Adar, den 6te maaned i det jødiske borgerlige aar,
den 12te maaned i kirkeaaret, vor febr.—mars.
A dato, se A d.
Ad cale′ndas græcas (lat. calendæ, den 1ste i hver
maaned), «til de græske c.», henvisning til en tid som
aldrig kommer; grækerne brukte nemlig ikke
benævnelsen c. for den 1ste. Svarer altsaa til vort: «naar der
blir to torsdage i én uke».
Adcitatiōn betegner i retssproget at under en civil
sak en tredjemand indstevnes som part. Saksøkeren
kan motsætte sig enhver a. fra sakvolderens side.
Derimot kan saksøkeren betingelsesvis inddrage nye
sakvoldere ved a., selvom den oprindelige sakvolder ikke
samtykker deri, efter samme hensyn som de der
bestemmer adgangen til at utvide saken til nye retskrav
mellem de samme parter.
Add. (lat.), paa recepter forkortelse for addatur,
der tilføies, el. adde, tilføi.
Adda. 1. Bielv til Po i Norditalien, utspringer i
Alperne omkring Livigno i det nordligste hjørne av
Lombardiet, gjennemløper Veltlin, falder ut i Comosiøen,
løper fra denne forbi Lodi ut i Po mellem Piacenza og
Cremona. Længde 300 km.; 124 km. før sit utløp blir
den seilbar. 2. By og distrikt i den brit. koloni
Guldkysten i Øvre Guinea, tidligere dansk. Byen (Ada Beach)
ligger ved Voltas delta og har 3 000 indb.
Addams[²dəmz], J an e (1857—), amer. filantrop. 1883
oprettet hun i et fattigstrøk i Chicago et centralsted for
filantropisk virksomhet: «Hull House». Hertil er knyttet
melkeforsyning for spædbarn, barnehave, folkekjøkken,
arbeidsanvisning, retshjælp, bibliotek og læsesal o. a.
Hun har ogsaa faat vedtat en lov som forbyder arbeide
av barn under 14 aar, og medvirket ved oprettelsen av
domstoler som skal vaake over at arbeidstiden for kvinder
og barn ikke er for lang. Under Verdenskrigen
organiserte hun en kvindernes fredsbevægelse i Amerika (1915),
og var samme aar præsident for kvindernes
internationale fredskonferanse i Haag.
Adde′nd, addēre, se Addition.
Adansonia—Adel
80
Adde′nda (lat.), tilføielser, bilag.
Addērmaskine, se Regnemaskiner.
Addington [²dintən], H., se Sidmouth, lord.
Addīo (ital.), fr. adieu, farvel.
Addis Abeba, Østafrika, hovedstad i keiserriket
Abessinien, ligger under ca. 9 n. br. i landets sydøstlige
del i landskapet Sjoa, langt fra kysten og vel beskyttet
paa sydøstkanten av det store plataa, ca. 2 400 m. o. h.
A. er ingen by i europæisk forstand, men bestaar av en
række landsbyer og forstæder, spredt omkring
keiserboligen i en diameter av ca. 5 km. Det er ugjørlig
nøiagtig at angi dens indbyggertal; men det sættes i alm.
til ca. 60 000 fastboende og ca. 30 000 som til enkelte
tider opholder sig der. A. har telegraf- og
jernbaneforbindelse med Djibuti i den franske koloni Obok ved
Tadjurabugten.
Addis Alam, Abessinien, residensstad, 60 km. vest
for Addis Abeba.
Addison [²disən], Joseph (1672—1719), eng.
forfatter og journalist, blev tidlig opdaget og trukket frem,
vakte begeistring med heltedigtet «The campaign», som
forherliger Marlboroughs seier ved Blenheim, fik embeder
og utmerkelser, kom 1708 ind i parlamentet, tilhørte
Wwhigpartiet, blev 1717 som statssekretær medlem av
regjeringen. Hans tragedie «Cato» gjorde overordentlig
lykke, ikke mindst paa grund av den politiske situation;
størst betydning har A. imidlertid hat for engelsk kultur
i samtid og eftertid som medarbeider i sin ven Steele’s
tidsskrift «The Tatler» og utgiver av tidsskrifterne «The
Spectator» og «The Guardian». Han viste sig her som
en ypperlig skribent, fin psykolog og fængslende causeur,
klok og kvik.
Addisons sygdom, en av den engelske læge Addison
1855 først beskreven sygdom, hvis aarsak er en lidelse
i binyrerne, omtrent altid tuberkulose, og hvis mest
karakteristiske symptom er en bronseagtig farvning av
huden, ledsaget av alm. avkræftelse. Sygdommen er
kronisk og kan strække sig over mange aar. Ved siden
av alm. styrkende behandling gives præparater av
binyrer av faar.
Additame′nt (lat.), tilsætning, tillæg.
Additiōn (lat. additio, tilføining), en av de 4
regningsarter i aritmetikken. At addere to tal, addender, er at
finde et tredje tal, summen, som indeholder saa mange
enheter som addenderne tilsammen har.
Additionstegnet er —+.
Additionāl (lat.), «som er føiet til», a. lov. tillægslov.
Additionālakt, d. e. tillægsakt, kaldes en fransk lov
av 22 april 1815 som Napoleon gav efter at være vendt
tilbake fra Elba. Den var et tillæg til den tidligere
keiserlige forfatning og lovet monarkisterne
tokammersystemet og republikanerne større pressefrihet.
Addolorāto (mus.), smertelig, vemodig.
Adducēre, bevæge indad mot legemets midtlinje. —
Adduktōrer, muskler som utfører disse bevægelser.
Adé, nedertysk omdannelse av fr. adieun, lev vel, farvel.
A découvert [a dekuvr] (fr.), uten dækning; i
børssproget: salg av varer eller værdipapirer uten at eie
dem. Spekulationssalg for at tjene paa lavere priser
eller kurser. Spekulation à la baisse.
Adel kaldes en væsentlig til arvelighet støttet stand,
hvis medlemmer er utrustet med særlige rettigheter
fremfor de øvrige statsborgere. Den træffes allerede i
oldtiden, i republikker saavelsom i kongedømmer. Først
fra midten av det 5 aarh. f. Kr. kan aristokratiets rolle
i Athen sies at være utspillet. I Rom holdt patricierne
sig længe som en avsluttet stand med store
forrettigheter og tillot ikke egteskaper med plebeierne. Her som
overalt i oldtidens stater var adelskapet i begyndelsen
navnlig grundet paa jordeiendom. Ca. 300 f. Kr. hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
