Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
grundlov; det er sterkt
paavirket av de Forenede
Staters konstitution av
1787 og av den første
franske av 1791. Paa
grund av sin store
indsigt i det franske sprog
fik A. under krigen 1814
i opdrag at gaa de
militære underhandlere til
haande, og 26 juli s. a.
blev han utnævnt til
Christian Fredriks
privatsekretær. I oktober
fulgte han Christian
Fredrik til Danmark, hvor
han ved dennes
tronbestigelse (som Kristian
VIII) 1839 blev
kabinetssekretær, 1840 chef for
naadessekretariatet og
Han døde paa en
bade-Johan Gunder Adler.
1848 geheimekonferensraad.
reise i Hof i Bayern.
Adler, Victor (1852—1918), det østerr.
socialdemokratis fører, utdannet som læge, men sluttet sig 1880
til arbeiderbevægelsen, som snart tok ham helt fangen.
Medlem av riksraadet siden 1905. Det nye
Tysk-Østerrikes første utenriksminister efter revolutionen i 1918.
Døde straks efter sin tiltrædelse. Grundlægger av og i
mange aar redaktør for «Arbeiterzeitung» i Wien.
Adlerbeth, Gudmund Göran (1751—1818),
riksantikvar og Gustaf III’s privatsekretær 1778—93, 1809
friherre, s. a. statsraad (til 1815); deltok i utarbeidelsen
av Sveriges grundlov 1809. A. optraadte som dramatisk
og lyrisk forfatter, men er langt betydeligere som
oversætter av latinske digtere. A.s erindringer «Historiska
anteckningar» er ikke velvillige mot Gustaf III. — Hans
søn Jakob A. (1785—1844) var stifter av «Götiska
förbundet» og offentliggjorde i dets tidsskrift «Iduna»
avhandlinger om mytologi, oldsaker o. 1.
Adlercreutz, Karl Johan (1757—1815), sv. general,
f. i Finland, deltok som officer i krigen mot Rusland
1788—90. Da krigen brøt ut 1808, var han oberst og
brigadechef ved den finske hær; han utmerket sig
særlig i kampene ved Siikajoki, Lappo og Alavo, men blev
slaat ved Oravais. Som fører for de misfornøiede fængslet
han 1809 Gustaf IV Adolf, blev derpaa generalløitnant
og statsraad og 1811 general. Deltok 1813 og 1814 i
kampene i Tyskland og Norge og blev 1814 ophøiet
til greve.
Adler-Falsenske grundlovsutkast, se Adler, J. G.
Adler Salvius, Johan (1590—1653), sv. statsmand,
var Gustaf Adolfs høit betrodde diplomat, adledes 1624
og var 1630—34 gesandt i Hamburg. Under Kristina
forrettet han diplomatisk tjeneste i Tyskland, deltok
1643—48 i fredsunderhandlingerne i Osnabrück, blev
1648 riksraad, 1651 friherre.
Adlerske agende, se Adler, J. G. C.
Adlersparre, Georg (1760—1835), sv. militær og
politiker, deltok 1788—90 i krigen mot Rusland. I 1793
traadte han ut av hæren, men i 1808 blev han
brigadechef ved hæren mot Norge. Den 7 mars 1809 førte han
sine tropper mot Stockholm for at avsætte Gustaf IV
Adolf (en opgave somimidlertid blev utført av
Adlercreutz før A. kom til Örebhro). Samtidig henvendte han
sig til den norske hærs chef, prins Kristian August, for
at sikre sig mot angrep paa Sveriges vestlige grænse.
Da Karl XIII kom paa tronen, var A. tilhænger av
Kristian Augusts kandidatur som tronfølger, og sluttet
sig, da han var valgt, nær til ham. I 1814 var A.
Adler—Administrativ ret
90
mindre anvendt. Velkjendt er A.s ord om det norske
folk: «Jeg har aldrig glemt, og kan aldrig glemme hvad
denne nation hadde kunnet gjøre, og hvad den gjorde
i 1809.» A. var 1809—10 statsraad og derefter
landshøvding. 1812 blev han generalmajor, ophøiedes i
grevelig stand 1816. 1824 nedla han sit embede og tilbragte
sine sidste aar med historiske og litterære arbeider.
Adlersparre, Karin Sofi, f. Leijonhufvud (1823
—95), sv. forfatterinde og forkjæmper for kvindesaken.
1859 grundla hun «Tidskrift för Hemmet», som hun
redigerte til det gik ind 1885. Hun var ogsaa en av
stifterne av foreningen «Handarbetets vänner», som har
hat stor betydning for den svenske kvindelige husflids
utvikling i national og æstetisk henseende.
Ad li′bitum, efter behag, f. eks. i musik m. h. t.
foredrag, takt og styrkegrad. Anført ved en kadence
eller en enkelt stemme betyder det at den efter behag
kan sløifes.
Ad li′teram (lat.), efter bokstaven, ordret.
Ad majorem dei glōriam (lat.), jesuiternes
valgsprog, til Guds ære.
Ad mandātum (lat.), efter befaling, ifølge fuldmagt.
Ad meliōrem (underforstaat fortunam) (lat.), til bedre
omstændigheter.
Admētos, i de græske sagn konge i Ferai i
Thessalien, deltager i argonautertoget og den kalydoniske jagt.
Apollon tjente en tid hos ham, og A. vandt da gudens
naade, og Apollon opnaadde av Moirerne, at A. skulde
faa leve hvis en anden vilde dø for ham naar hans
dødsstund kom. Hans hustru Alkestis gik da i døden for
ham (se Alkestis).
Administratiōn (lat.), forvaltning, styrelse;
administratīv, forvaltende, vedrørende styrelsen, utgaat fra
styrelsen (a. foranstaltning); administrātor, bestyrer;
Administrēre, bestyre.
Administrativ ret kaldes den′7del av retssystemet
som omhandler retsnormerne for den offentlige
forvaltning i snævrere forstand, d. v. s. statens og
kommunernes organers og tjenestemænds samlede virksomhet
til fremme av statens formaal indenfor rammen av den
til enhver tid bestaaende forfatning og gyldige
lovgivning; opfattet i videre forstand omfatter a. r. eller, som
den oftere kaldes, forvaltningsretten ogsaa den aktive og
passive medvirkning fra borgernes side som er
nødvendig for at bringe denne ret til gjennemførelse i det
praktiske liv. Som begrepsmæssig skiftende efter tid, land
og kulturtrin maa uttrykket «statens formaal» ikke
opfattes for snævert; i al almindelighet kan sies at
nutidsstatens formaal og dermed dens virksomhet væsentlig
omfatter den indre og ydre retsbeskyttelse og den
materielle og aandelige kulturpleie, forsaavidt
lovgivningsmagten dermed faar befatning. Omraadet for a. r. synes
i moderne tid at ha en tendens til at utvide sig, idet stat
og kommune drager flere og flere anliggender ind under
sin omsorg; hvad der i tidligere tider var
privatanliggender, blir i stedse større utstrækning
samfundsanliggender; ogsaa hvor det gjælder denne del av
retsforfatningen befinder vi os i nutiden under «socialiseringens»
tegn. Den a. r.s stof kan inddeles i følgende
hovedgrupper: 1. organisationsbestemmelser, ved hvilke de
forskjellige forvaltningsmæssige organers art, tilblivelse
og myndighet bestemmes; 2. formregler, indeholdende
forskrifter om hvorledes de offentlige myndigheter har
at gaa frem ved sine avgjørelser; 3. retsregler, som skaper
offentlige eller samfundsmæssige rettigheter for nogen
(f. eks. kommuners ret til statsbidrag, tjenestemænds ret
til gage el. pension o. 1.); 4. retsregler, ved hvilke
borgerne paalægges pligter og byrder, som militær-, ombuds-,
skattepligt, huseiers pligt til at delta i gateoparbeidelse
0. s. v.; 5. forbud mot bestemte handlinger som ansees
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
