Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Trient, ned i Italien, forbi Verona, ut i Adriaterhavet,
staar ved kanaler i forbindelse med Po. 400 km. lang,
farbar fra iløpet av Eisack, som kommer fra Brenner
og er A.s vigtigste bielv. Etschdalen har altid været en
overordentlig vigtig færdselslinje i Alperne.
Adils, sagnkonge i Upsala, bekjendt for sin rigdom
Og gjerrighet, egtet Yrsa og blev saaledes stedfar til Rolf
Krake (s. d.).
Ad infinītum (lat.), i det uendelige.
Ad instar (lat.), likesom, paa samme maate som.
Ad i′nterim (lat.), foreløbig, indtil videre, midlertidig.
Adipīd (nylat.), (adeps (lat.), fett), fet; adipidēre,
indfette; adipøs, fettet.
Adipīnsyre, kem. forbindelse av kulstof, vandstof og
surstof (C6H10O4); opstaar tillikemed andre lignende
syrer ved ophetning av oljesyre med salpetersyre.
Adipocīre (fr.), likvoks, en voksagtig fettmasse som
hyppig, bl. a. paa kirkegaarder med vandsyk grund,
opstaar i lik og dels dannes av legemets fett, dels av dets
eggehvitestoffer. Ved a.-dannelsen kan likets
forraadnelse opholdes i lang tid.
Adirondacks [ædəro′ndəks], Forenede Stater, gruppe
av fjelde i den nordre del av staten New York, stiger
til 1640 m. i Mount Marcy. Skogklædt, malerisk, med
vakre sjøer og et gunstig klima er denne fjeldegn et
yndet maal for sommerreisende o. a.
Aditi («frihet»), navn paa en gudinde som i den
indiske mytologi optræder som mor til de 7 (senere 12)
Adityaer, en egen klasse guder, «frihetens sønner» (hvorav
muligens A. er opstaat gjennem en senere abstraktion).
Disse (hvoriblandt Varuna og Mitra) skildres i Vedaerne
som «verdens himmelske beskyttere, de vidtskuende
hellige, som straffer enhver brøde».
Adjektiv, tillægsord, egenskapsord, se Ordklasser.
Adjektive farver, se Farvning.
Adjoint [adžwæ′] (fr.), tilforordnet, medhjælper. A.
kaldes hos os generalstabsofficer (premierløitnant eller
kaptein) som endnu ikke har tat generalstabseksamen.
Denne eksamen er nødvendig for at rykke op i næst
høiere grad, kaptein i generalstaben.
Adjungere (lat.), koytte til (som medhjælper).
Adjunkt, før 1913 navn paa de under overlærerne
staaende faste lærere ved høiere almenskoler og off.
lærerskoler. Den første kvindelige a. (første kvindelige
embedsmand) konstituertes 1906. Ved lønsregulativet av
1913 blev titelen a. ophævet; gjenindført 1919 for lærere
uten fuldstændig eksamen.
Adjunktstipendier brukes ved Kra. universitet for
at gi yngre academici leilighet til at utdanne sig for
faste lærerstillinger ved Universitetet. Stipendierne
beholdes i regelen i 5 aar. Indehaveren kaldes
universitetsstipendiat og pligter at holde 1 forelæsning om uken.
I 1918 hadde Universitetet 26 slike stipendier.
Adjunta, Indien, landsby i staten Hyderabad, nord
for Ellora, har en hel del klosterceller og buddhatempler
uthugget i fjeldet, de mest storartede av den slags
bygninger i Indien.
Adjuta′nt, alm. navn paa officer som er tildelt
bataljons- eller høiere chef til hjælp. 1 den franske hær er
a. navnet paa den høieste underofficersgrad. H. M.
Kongens a.-stab. Herved forstaaes hos os en Kongen
attacheret stab, bestaaende av to overadjutanter
(stabsofficerer, hvorav den ældste er a.stabens chef) og tre
adjutanter (kapteiner el. løitnanter). Adjutantūr, alm.
navn paa en av de avdelinger hvor tjenesteforretningerne
ved en høiere stab behandles.
Adjūtor (lat.), hjælper.
Adjuva′nt(lat.), hjælper. Adjuva′ntia, lægemidler,
som tilsættes hovedmidlet (basis) for at forhøie
virkningen.
Adils—Adler
88
Adjø, norsk form av det franske adieu, à Dieu, Gud
være du befalet, farvel.
Adkomst, i retssproget det retmæssige el.
uretmæssige grundlag for en rettighets erhvervelse.
A.-dokument, dokument som er bestemt til at meddele og
bevise a., f. eks. skjøte.
Adler, Friedrich (1879—), østerr. politiker, søn
av nedenn. Victor A. Studerte filosofi og socialøkonomi
ved universiteterne i Wien og Zürich. I filosofien var
han elev av Avenarius og Mach, om hvilke han har
skrevet indgaaende avhandlinger. Gik tidlig over i aktiv
socialistisk politik og blev partisekretær i Wien. En
tid redaktør i Zürich, senere medredaktør av det østerr.
socialdemokratiske tidsskrift «Der Kampf» og
medarbeider i hovedorganet «Arbeiterzeitung». Var
hovedorganisator av den til aug. 1914 i Wien indkaldte
internationale socialistiske kongres, som blev avbrutt ved krigen.
Socialdemokratiets holdning til krigsutbruddet, særlig i
Tyskland og Østerrike, var en dyp skuffelse for ham.
Han stillet sig straks i skarp opposition til sit parti og
bekjæmpet, saavidt mulig, krigspolitikken. Da det ikke
lykkedes ham at vække partiet til aktion mot
regjeringen, gik han med rolig overlæg til den handling at
dræpe ministerpræsident Stürgkh 21 okt. 1916. A. blev
dømt til døden mai 1917, men hans forsvarstale bragte
opinionen ogsaa utenfor arbeiderklassen til at svinge
over til hans side. I sept. blev han benaadet til 18 aars
tugthus, og efter revolutionen i nov. 1918 blev han løslatt.
Han valgtes med et av de største stemmetal til medlem
av den nye tysk-østerrikske nationalforsamling, samtidig
med at han som formand i Wiens arbeiderraad hadde
en av de mest indflydelsesrike stillinger blandt
arbeiderne. Overfor kommunisternes agitation for indførelse
av raadssystemet har han holdt igjen, av taktiske grunde,
saalænge Tysk-Østerrike er helt avhængig av tilførsler
fra ententen. Paa grund av den store tillidhan nyder
blandt arbeiderne, har han kunnet holde den
kommunistiske bølge tilbake, samtidig som han dog ikke har
stillet sig principielt avvisende overfor kommunisternes
krav paa diktaturet og raadssystemet.
Adler, Georg (1863—1908), t. nationaløkonom og
socialpolitiker, siden 1900 professor i Kiel, har levert en
række bidrag til historisk og kritisk belysning av
socialismen og de sociale bevægelser. Hans hovedverk er
«Geschichte des Sozialismus und Kommunismus», hvorav
kun 1 bd. utkom (1899). I den praktiske politik var
A. særlig interessert for forsikringsvæsenet. Han
utarbeidet i 1894 det første lovutkast til obligatorisk
forsikring av arbeiderne mot følgerne av arbeidsløshet og
var en ivrig forkjæmper for indførelse av obligatorisk
alderdoms- og invalideforsikring for middelstanden.
Adler, Jakob Georg Christian (1756—1834), d.
generalsuperintendent, lærd orientalist. Efter at ha
indehat forskjellige embeder blev han 1792
generalsuperintendent i Slesvig. A. var en av rationalismens
berømte prædikanter, og dette sit aandspræg fik han i
høi grad paatrykt gudstjenesten i hertugdømmerne ved
den Adlerske agende, som blev autorisert 2 decbr.
1796. Alt det gammelkjendte fra gudstjenesten var her
forandret og erstattet med klingende, men tomme ord.
Trods nogen motstand blev den gjennemgaaende indført.
Adler, Johan Gunder (1784—1852), n.-d.
statsmand, f. i Kbh. 1812 overtok han med titel av lektor
bestyrelsen av skolen «Kristian Augusts minde» paa
Fredrikshald. 1814 utarbeidet han sammen med C. M.
Falsen et «Udkast til constitution for kongeriget Norge»,
som blev trykt i N. Wulfsbergs «Journal for Lovgivning,
Rigsforfatning og Politie» (optrykt i «Riksforsamlingens
forhandlinger» III, Kra. 1916). Det Adler-Falsenske
grundlovsutkast er det vigtigste forarbeide for den norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
