Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
av hele folkemængden) og indflydelsesrikest er
afghanerne. Disse kalder sig selv pachtu (indisk patan) og
sit land Pachtuncha. De er et blandingsfolk av iranske,
indiske og semitiske bestanddele. De er velvoksne,
sorthaarede mennesker, ofte
med krumme næser og
ofte med sterkt semitisk
ansigtspræg. De fleste
lever av kvægstel, som
sine egne herrer i de
uveisomme fjeldtrakter. Av
deres mange stammer er
durani’erne (i vest) den
indflydelsesrikeste, ghilsa’²
erne (i øst) den talrikste.
I det nordlige A. levet et
iransk folk, de akerdyr-
| kende baktrer, da mongo-
1lerflommen (under Dsjin-
gis-Khan) brøt ind og
sopet dem væk eller drev
dem til byerne, hvor de
sammen med andre
efterkommere av de gamle iranere utgjør de saakaldte
tadsjik′er (1 mill. ialt). Baktrernes land optoges av
usbekerne, mens andre tyrkisk-tatariske stammer bosatte
sig længer syd. A;s befolkning er sunnitiske
muhammedanere (saaledes fiendtlige mot de i almindelighet
sjiitiske perser). Indiske kjøbmænd og jøder i stort
tal fuldender det brogede folkebillede.— Kvægavl er
den vigtigste næringsvei i dette bergrike land, og der
findes foruten de sedvanlige kvægsorter fortræffelige
hester samt kameler. Der høstes dog byg, hvete, hirse
m. m. Særlig er frugtavlen ældgammel; berømt er
de store deilige ferskener og aprikoser. Den
merkeligste plante er den i fjeldene voksende ferula, av hvis
rotsaft faaes «dyvelsdræk» (åsa foetida), den
stinker rigtignok saa at den ikke kan forsendes sammen
med nærings- eller nydelsesstoffer. Ubetydelig bergdrift;
der skal dog ligge rike kobberfelter i nord. Bly er fundet.
Udmerket jernmalm utvindes, likesom ogsaa smaa
mængder guld. I Badaksjan (i nord) findes kostelige stener,
især lasursten. Synderlig anden industri end tilvirkning
til eget behov av beklædning og redskaper er der ikke.
I de større byer tilvirkes dog ogsaa silke- og filtvarer
og, tildels under europæeres ledelse, andre artikler. —
A. har altid været et vigtig gjennemgangsland i den
sydvest-asiatiske samfærdsel. Ældgammel er vareførselen
paa karavaneveien fra Indien gjennem Khyber (el. Chaibar-)
passet (paa sydsiden av Kabuldalen) og derpaa forbi
Kabul langs sydsiden av Hinduskusj og videre vestover til
det Kaspiske Hav og Mesopotamien. (Fra Mesjed i
Persien løper nu «den engelske handelsvei» vestover til
Teheran og videre.) Gjennem det berømte Bamian-pas
(5 000 m.) nord for Kuhi-Baba tar veien av fra Kabul
over Hindukusj til Balch (Baktra) og videre til Buchara.
Andre veier er Herat—Merv—Buchara; 110 km. fra Herat
træffes endepunktet for jernbanen fra Merv. Fra Indien
fører foruten hovedveien gjennem Kabuldalen (hvor
jernbanen ender ved Peshawar, 230 km. fra Kabul)
Gumalpasset (gjennem Suleimanbergene til Ghazni). Fra
Kandahar er det kun 110 km. til Chaman, endepunktet for
jernbanen i britisk Belutsjistan (North Western Railway).
Veien til Skjønt der
Afghaner.
Østturkestan tar over Chitral.
findes enkelte kjøreveier og ogsaa en liten lokal jernbane
(ved Kabul), foregaar al transport paa kamel- og
hesteryg. Varebytte finder sted særlig med Indien, men
nogen paalidelig opgave over størrelsen og værdien findes
ikke. De største byer er hovedstaden Kabul (150 000
indb.), Kandahar (32 000 indb.) og Herat (20 000 indb.).
Afghanistan
102
Alle disse tal, som alle andre fra A., er dog i det hele
at opfatte rent skjønsmæssig. — Historie. Allerede
fra 2 aartusen f. Kr. finder vi A. bebodd av iranske
stammer. Ca. 500 indlemmet Dareios I A. og Pandjab
i det persiske rike, og sammen med dette blev A. erobret
av Alexander den store. Senere tilhørte det delvis
Seleukideriket og Mauriadynastiets rike i Indien. Derefter
opstaar der i A., likesom i Baktrien, halvgræske
smaastater; en konge i Kabul, Menander, indisk Milinda, gjør
ca. 150 et tog ind i Indien. Samtidig trænger iranske
stammer ind i Baktrien og A. nordfra, de saakaldte saka
og juetsji, fortrængte (fra Turkestan av hiungnu,
hunerne. Kusjan-stammerne, en gren av juetsji, under en
konge Kudjula Kadfises erobret Kabul ca. 20 f. Kr. og
grundet et vidtstrakt rike fra Persien til øst for Indus.
Dets mest berømte konge var Kanisjka ca. 100 e. Kr.
Dette indo-skytiske rike spillet en stor kulturhistorisk
rolle som mellemled mellem Indien og Kina—vestasien.
Kusjan-stammernes herredømme i A. blev styrtet i 5
aarh. av de hvite huner, Eftaliterne; disse ¿«hersket dog
bare kort tid, og kusjan-fyrster holdt sig i Kabul til ca.
880. Fra 7 aarh. begynder muhammedanismens
indtrængen, uten at det lykkes kalifatet at underlægge sig A.
En persisk æt, Saffariderne, dannet et rike (ca. 870—
900) av A. og Østpersien, men kom saa under
Samanidernes (s. d.) overhøihet. Derimot stiftet Alptegin, en
tyrkisk slave, 961 et rike i Ghazni, som under hans
efterfølgere, Ghaznaviderne (s. d.), naadde en høi kulturel
blomstring og kom til at omfatte baade Persien og
Nordvestindien. 1187 styrtedes Ghaznaviderne av en indfødt
slegt, Ghoriderne, fra Ghor i Nordvest-A., som likesaa
hurtig blev styrtet av erobreren Djingis-Khan 1220. Ved
mongolerrikets deling kom A. under Ilkhanerne (s. d.),
og blev ved disses forfald ca. 1350 delvis uavhængig, til
det 1380 blev erobret og herjet av Timur Lenk. Av de
mongolske fyrster av Timurs æt hadde de magtigste
sæte i Herat, som i 15 aarh. var sætet for en
blomstrende kultur:. 1505 erobredes Kabul av Timuriden
Babar (s. d.), grundlæggeren av stormogulernes rike i
Indien. Han gjenindførte den sunnitiske islam i A., som
derved kom i motsætning til det sjiitiske Persien. A.
blev nu delt mellem Persien og mogulriket, indtil
Ghalzaistammernes høvding Mahmud fordrev perserne, erobret
Ispahan 1722 og blev sjah av Persien.. Afghanerne var
dog ute av stand til at regjere Persien, og allerede
Mahmuds efterfølger faldt (1729) imot Nadir sjah (s. d.),
som gjorde sig til herre over hele Persien og A. Efter
hans mord tilrev afghanerhøvdingen Ahmed khan (s. d.)
sig magten og stiftet et rike som omfattet A.,
Belutsjistan, Pandjab, dele av Turkestan og Khorasan. Hans
dynasti, Durrani-dynastiet, mistet hurtig de nyerobrede
provinser og indblandet englænderne i de indre
stridigheter mellem stammerne. 1838 blev Shudja sjah
fordrevet av Fath khans sønner, men englænderne besatte
Kabul og Kandahar og gjenindsatte ham 1839. Paa til-
baketoget fra Kabul blev den engelsk-indiske hær næsten
tilintetgjort i det snævre pas 1841. Englænderne be-
|satte paany Kabul 1842, men Shudja sjah blev myrdet,
, blev forjaget av engelske tropper.
og englænderne anerkjendte da Fath khans søn Dost
Muhammed (s. d.) som emir 1842—63. A. blev nu en
spilleball for russiske og engelske intriger. Dost
Muhammed førte en engelskvenlig politik, sønnen Shir Ali (s. d.),
1863—77, likeledes, til russernes fremtrængen i
Turkestan skræmte ham over paa deres side, hvorpaa han
Efter stridigheter
mellem englænderne og hans sønner Jakub khan (s. d.)
og Ejjub khan (s. d.), hvorunder general Roberts (s. d.)
besatte Kabul og Kandahar, anerkjendtes hans brorsøn
Abdur-Rahman (s. d.) som emir 1879—1901. Denne var
en kraftig hersker, under hvem A. nød en ro som sjelden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
