Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
før. Ved forskjellige traktater ordnedes grænseforholdet
til Rusland og Indien, ved traktaten av 1893 tilstodes
der ogsaa emiren en aarlig engelsk subvention. Hans
søn Habib-Ullah (1901—19), som endnu mere end faren
blev vasal av England, især efter Ruslands nederlag mot
Japan 1904—05 og efter den russisk-engelske traktat av
31 aug. 1907, hvori Rusland anerkjender A. som engelsk
interesseomraade, og at A.s utenrikske anliggender
varetages gjennem den indiske regjering. Under
Verdenskrigen bevarte Habib-Ullah streng nøitralitet og skuffet
det tysk-tyrkiske haab om deltagelse i den hellige krig
(djihad) mot ententelandene. 20 febr. 1919 myrdedes
Habib-Ullah og efterfulgtes av sin søn Aman-Ullah (f. 1888).
Habib-Ullahs engelskfiendtlige bror Masr-Ullah lot sig
ogsaa utrope til emir, men maatte snart vike pladsen.
I mai s. a. lot Aman-Ullah foreta et angrep paa
Nordvestindien, men blev straks slaat tilbake og tvunget
til fred.
Afiūn-Karahissār, Lilleasien, by i det tyrkiske
vilajet Chodavendikjar, 20 000 indb.; betydelig handel med
opium («afiun»).
Afonī (græ.), stemmemangel, d. e. hæshet; skyldes
enten lidelse i eller lammelse av stemmebaandene.
Afori′sme (græ. aphorizein, avgrænse), kort
læresætning, tankesprog; afori′stisk, kortfattet, avbrutt.
Afra′gola, Italien. by i provinsen Neapel, 10 km.
nordøst for Neapel, 22 000 indb. Straahattefabrikation.
Afrānius, Lucius (ca. 150 f. Kr.), rom.
komediedigter, er den talentfuldeste repræsentant for den
nationalromerske tillempning av den græske komedie. Kun
brudstykker er bevaret av hans verker; de minder ved sin
djervhet og kraft om Plautus’ bedste komedier.
Afrem Syrer, Syriens berømteste kirkelærer (d. 373),
ortodoksiens forsvarer mot arianismen, betydelig
skriftfortolker og berømt som salmedigter. Hans aandelige
digte er oversat av T. S. Rørdam (Kbh. 1879).
Africanus, Sextus Julius, se Julius Africanus.
Afrika danner den sydvestlige del av «den gamle
verden». Det skilles fra Europa ved Middelhavet, og fra
Asien ved det Røde Hav. I en geologisk fortid var A.
forbundet med Europa mellem Ceuta og Tarifa og
mellem Tunis og Sicilien; med Asien forbinder i en
geologisk nyere tid eidet ved Sues (idet kanalen gjennem
dette geografisk set kun er en rende). Mot øst har A.
det Indiske Hav, mot vest Atlanterhavet. — A. har et
meget ensformig omrids, idet det er litet indskaaret av
havet. Derfor har det en liten kystlængde, naar hensees
til det store flateindhold. I nordkysten skjærer sig ind
den Store Syrte (Syrabugten) og bugten ved Gabes (den
Lille Syrte). Guineabugten, paa Atlanterhavskysten, er
egentlig kun et aapent havstykke med de to
underavdelinger bugten ved Benin og bugten ved Biafra, og
østkystens buede linje frembringer bugten ved Sansibar og
et par andre indbøininger, av hvilke den ene befinder
sig i Mosambik-kanalen, som farvandet mellem fastlandet
og Madagaskar kaldes. — Fra verdensdelens nordligste
punkt, Kap Blanco (37 20′ n. br.), til det sydligste, ;
Kap Agulhas (34° 51′ s. br.), er længden 8 000 km., fra
vestpunktet, Kap Verde (14° 35′ v.l. Grw.), til Ras Hafún
(51° 28′ ø. 1. Grw., kort syd for Kap Guardafui) er
længden 7 500 km. Flateindholdet er 29 820 000 km.²,
hvorav der paa øerne falder 620 000 km.² (Madagaskar
alene 592 000 km.²). A. utgjør saaledes noget mindre
end 1/s av den gamle verden og er 3 ganger saa stort
som Europa. Dets kystlængde er 30 500 km., hvorved
dets kystutvikling (efter en nyere maate at beregne denne
paa) uttrykkes ved forholdet 1:1.6, hvilket f. eks. er
mindre end halvparten av Europas. Av kontinenterne
har kun Sydamerika en mindre bestanddel av øer og
halvøer end A. — A. er som helhet et stort plataa, den
Afiun-Karahissar—Afrika
104
største del (den sydlige og midtre) en geologisk talt
meget gammel fjeldflate. Atlas, som efter sin geologiske
oprindelse hører mere til Europa end til A., og Sahara
bestaar av yngre. mesozoiske og tertiære, lag. Dette
store plataa deler sig i et sydlig høiere og et nordlig
lavere. Hvor disse to møtes, tvers over verdensdelen,
har denne saavel sine høieste som sine laveste
landskaper. Vældige indsænkninger og vulkanske
opbygninger har ved siden av forvitringen og elvenes arbeide
utformet fjeldflaten. Henover denne stryker forholdsvis
lave fjelddrag, mens den kantes av høie randberge. Fra
Abessinien løper sydover et vulkansk belte, tildels med
endnu virksomme vulkaner, likesan kan en vulkansk
spalte, med høie fjeldtopper langsefter, følges i Vestafrika
fra egnen syd for Tsadsjøen til Kamerun (og videre i
ørækken i Guineabugten). — A. falder i følgende
naturlige hoveddele: 1. Atlasberglandene. 2. Sahara. 3.
Nillandet. 4. Sudan. 5. Abessinien og Somalhalvøen. 6.
Indsjøplataaet. 7. Guineakysterne. 8. Kongobassinet. 9. Det
sydafrikanske plataa. 10. Øerne. — Atlasbergene (s. d.)
strækker sig fra vestsydvest til østnordøst, fra
Atlanterhavet til Lille Syrte. Den vestlige del, Høiatlas eller de
Marokkanske Atlasberge, bestaar av høie fjeldkjeder,
hvis topper (optil 4 700 m.) dog ikke naar grænsen for
den evige sne. Den østlige del, de Algerske (Algierske)
Atlasberge, danner en fjeldvidde med randberge i nord ogi syd.
— Saharas middelhøide sættes til 500 m. Det er ingen
uavbrutt slette. Flate strøk, dækket av sand eller sten,
skifter med lange rækker av sanddyner og mørke
klipper. Som øer strødd utover sandhavet ligger talrike
oaser. Mellem Atlasbergene og Nildalen berører Sahara
Middelhavet paa begge sider av det lille Barka-høiland.
Syrtestranden vest for dette byder dog en smal strimmel
av dyrkbart land (Tripolis), ørkenkysten østenfor er
derimot en stenet høividde. — Sudan strækker sig fra
Atlanterhavet til Nildalen. Det falder i et vestlig og et
østlig Høi-Sudan og et mellemliggende Lav-Sudan
(Midt-Sudan eller Tsadbassinet). Nillandet er en del av
ørkenplataaet, i hvilket Nilens dal nærmest kun er en
lang smal oase, og som fortsætter sig øst for Nilen til
det Røde Hav. Dette hav skiller den afrikanske ørken
fra den arabiske. Den østlige del av Sahara, den
Libyske Ørken, kantes, umiddelbart før den fra en høide
av 4—500 m. falder brat av til Nildalen, av en rad
oaser i en sænkning fra nord til syd: Baharijeh,
Farafrah, Dachel, El-Cargeh. Øst for Nilen stiger igjen
ørkenplataaet, men nu meget langsomt indtil det bratte
avheld mot Rødehavet. Dette avhelds øvre kant danner
et randberg med høie tinder: Schaib 2 200 m., Djebel
Sebara, D. Soturba, Erba 2 300 m., m. fl. — Abessiniens
(Habesch’s) vældige fjeldborg rækker fra det Røde Hav
ved Massaua i nord til Rudolfsjøen i syd. I øst, hvor
det særlig falder brat av, begrænser det det lave Danakil-
eller Afarland indenfor Tadjurabugten, med dets
avløpsløse depressionssjøer (Assalsjøn 174 m. og den
nordligere liggende Alale-badd-sjø 60 m. under havspeilet).
Fra det sydlige Habesch stryker fjeldrækker utigjennem
Somalhalvøen til Kap Guardafui. — Mellem Rudolfsjøen
og Njassa, mellem det Indiske Hav og Kongobassinet,
hæver sig det østafrikanske indsjøplataa. Med
Habeschhøilandet, dets naturlige fortsættelse nordover, naar det
til det Røde Hav. Hvor det er bredest, et stykke syd
for ækvator, har det en bredde paa 1200 km. Fra
Kongobassinet hæver plataaet sig i lange høilandsvidder
med vulkanske kegleberge, mot det Indiske Hav sænker
det sig i terrasser og skilles fra havet ved et mere eller
mindre bredt lavland. Geologisk undersøkelse viser at
plataaet har været dækket av et vældig indlandshav.
Den viser ogsaa at her har vulkanske kræfter været i
virksomhet, enkelte av de høie keglefjelde er endnu virk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
