Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1n1
ved Kilimandsjaro og Kenia) begynder ved
aarhundredets midte arbeidet med den endelige utbygning av
kjendskapet til «det mørke fastland»: Barth i Nordafrika
særlig i Sahara 1850—55 efterfølges av Vogel, Rohlfs og
Nachtigal. I 1850—60-aarene finder spørsmaalet om Nilens
kilder sin løsning ved Speke (ved Victoriasjøn 1858)
og Baker (ved Albertsjøn 1864), hvortil Stanleys
opdagelse av Albert Edvard-sjøen (1876) og videre utforskning ]
av samme (1889) slutter sig. Schweinfurths, Junkers og
Emin pasjas (Schnitzers) reiser
hit. Til utforskningen av Sydafrika og Sambesi yder
Livingstone (1840—73) det største bidrag. Her kan
ogsaa nævnes svensken Andersson, portugiseren Serpa Pinto
og mange andre. Kongospørsmaalet løser Stanley i
hovedsaken 1876—77. Dermed har hovedspørsmaalene i A.s
topografiske utforskning faat sin besvarelse, og utforskningen
i det enkelte begynder. En mængde navne kan nævnes
baade fra hine ældre tider og nutiden: Cameron, Wissmann,
Silva Porto, Magyar, Lenz, (Pogge, Savorgnan de Brazza,
Flegel, Banmann, Marchand, for blot at utplukke enkelte.
Afrikanske staters ogkoloniers størrelse ogfolketal før krigen
1914 flg. Aarstallet i parentes tidspunktet for erhvervelse.
. llj onbsn
Abessinien 11120 o00) 8 000 000
Liberia (gr undet 1847). 1EN 95 400] 11/2-2 mill.
Britisk Afrika.. 13[[97000 oo0j54 000 000
Vestafrika (Nigeria, Guldkysten;
Sierra Leone, Gambia m. m.).
Somaliland (1884).
Østafrika;:
Protektorat (1886) .
Uganda (1890)
1 174 000120 500 000
350 000
642 o00) 4 000 000
284 000] 3 000 000
(1917)
Sansibar -(1890). . b 200 000
Nyasaland (1890, før kaldt Brit.
Centralafrika)
Sydafrikanske Union (Kap Gode
Haab, Natal, Transvaal, Oranje-
|
2 640]
106 000) 1140 000
|
elven) . bINMonn 1 222 270 6 000 000
Bhodesin (1889. P Soenfn9 000] 1 650 000
Svasiland. . åt | 17 000) 100 000
Basutoland (1884).; Fnnsnn 30 000) 400 000
Betsjnanaland (1885). .. . 200 000) 125000
gypten (tyrk. 1517, under brit.
forvaltning 1883, brit. protek- |
torat 18 nov. 1914) 11 994 275]12 500 000
: (1917)
Engelsk-ægyptisk Sudan (1898) . 2 530 000] 3 400 000
ØØer (Mauritius, Seycheller, 1L(1917)
Ascension, St. Helena, Sokotra). || |
Fransk Afrika.. . 11 260 000138 500 000
Algeriet (1833 fig) 575 300] 5 500 000
Tunis (1881). : 125 o00] 2 000 000
Marokko (protektorat 1912) 600 000) 5 500 000
Saharaomraadet . .) 4000 000) 800 000
ōVestafrika (Senegal 1637—1889,
Øvre Senegal og Niger 1893,
Guinea 1843, Eitenbenykyýstenl
1843, Dahomé 1851—93,
Mauretanien 1893)..,
ØÆkvatorialafrika (1841) (Gablun, | |
Midtre Kongo, Ubangi-Sjari) .| 1 400 000]
Somalikyst (1864). An 120 000) 200 000
Madagaskar (164 3—1896) 600 000)] 3 500 000
Mindre øer (Réunion, Mayotte, |
Komorer o. a.).
1 Herunder den Libyske Ørken, landet mellem Nilen og det
Røde Hav, Sinaihalvøen.
4 000 000112 000 000
Afrikander—Afrikanske fornlevninger
hører ogsaa for en del.]
112
1 Folketal,
illenk hnika
1h ; a 600 oo0 11ÊA ll
Tripolis (Libia italiana, — 1591, |
[
ital. 1912)u ï | 1 100 000 700 000
Eritræa(1890).srnienu 4118 600) 300000
Somaliland (1889). E 371 500) 36565 000
Belgisk Kongo (1885) 2 365 000[7(15?)mill.
Portugisisk Afrika (Kapverdiske Øer,
Guinea og smaaøer i Guineabug-|
ten, Angola, Østafrika) . .] 2 070 o00| 81
Azorerne og Madeira regnes
administrativt til europ. * Portugal.
(s mill.
Spansk Afrika (Marokkanske
distrikter: «presidios», Rio de Oro, |
Guinea) 560 500) 600 000
Ceuta i Marokko og de
kanariske Øer regnes administrativt
til europ. Spanien.
Tidligere Tysk Afrika.. 2 700 000111 500 000
Østafrika (1884 flg.) . 1 000 000] 223/s mill.
Guinea (1884):;: | |
Kamerun.. .. ] 800000]2 750000
b8 Togo.. 87 000] 1 000 000
Sydvestafrika. 835 000] 83 000
Afrikander, oprindelig om den indfødte sydafrikaner
som stammer fra hollandske kolonister (burer, boers).
Nu i videre betydning om de i Sydafrika fødte hvite i
almindelighet. I national sydafrikansk interesse («Afrika
for afrikanerne!»), nærmest i burervenlige kredse,
dannedes et «Afrikander-Bond» («the Bond», forbundet),
stiftet 1881 av Reitz, senere præsident i Oranjefristaten,
og tyskeren Borckenhagen. Det tiltok i betydning under
ledelse av J. H. Hofmeyr, men gik efter Boerkrigen (1902)
op i det «sydafrikanske parti».
Afrikanske fornlevninger. Imotsætning til Amerika
og Australien, hvor stenalderen har fortsat op til vore
dage, har man i Afrika allerede i en fjern fortid,
antagelig med Ægypten som formidler, lært at smelte og
forarbeide jernet. Forut herfor er der dog gaat en
stenalder, uten at man dog paa nuværende tidspunkt kan
fastslaa dens ælde. Oldsaker svarende til de fra Europas
palæolitiske stenalder kjendte er fundet paa mange
steder, særlig i Tunis, Ægypten, Somaliland og Sydafrika,
og fra den yngre stenalder er redskaper fremdraget
overalt hvor vort kjendskap er saa vidt fremskredet at der
kunde være haab om at gjøre fund. Høiest i henseende
) til stenens forarbeidelse naadde man i Ægypten, tiltrods
for at stenalderen her betragtes som avsluttet før aar
3000 f. Kr. (fig. 1). Den efterfulgtes i disse egne av en
| bronsealder (fig. 2), som falder i historisk tid; i det
øvrige Afrika synes man at være gaat direkte fra stenens
bruk over til jernet. Ved overgangen fra den ægyptiske
stenalder til metaltiden træffer man gravene som ovale
gruber i jorden; her hviler den døde i sterkt bøiet
stilling omgit av sine vaaben og talrike lerkar (fig. 3). I
Sydafrika findes skaldynger og andre avfaldslag, dels
oppe i dagen, dels i klippehuler. Mindre godt
forarbeidede stensaker forefindes her sammen med bensaker og
skaar av rund- eller spidsbundede lerkar (fig. 4); der er
ogsaa fremdraget billeder tegnet paa sten (fig. 5), lik dem
som kjendes fra Europas ældste stenalder og fra senere
tiders buskmænd. I Nordafrika strækker sig særlig²
gjennem Tunis, Algerie og Marokko et terræng med
talrike større stenmonumenter, dels dysser (fig. 6), dels
større gravbygninger (fig. 7). De synes oftest at skrive
sig fra metaltid, bare enkelte stensaker er fundet i dem,
| og de har i hvert fald været benyttet langt op i tiden.
En egen stilling indtar de omfattende bygningskom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
