Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
plekser som i 1880-aarene blev opdaget ved Simabye i
Rhodesia, og som med koniske taarne (fig. 8), elliptiske
tempelbygninger og utstrakte murverker, opført av
tilhugne stener, spænder over et areal paa ca. 7 km.²
Flere steder stod støtter av fettsten med fuglefigurer
(fig. 9), og mellem ruinerne fandtes brudstykker av større
fettstenskar med dyrefriser, saaledes jagtscenen fig. 10.
Disse imponerende og fremmedartede anlæg har sat
sindene sterkt i bevægelse, og der staar endnu strid om
hvorvidt det er fremmed eller hjemlig arbeide. Den
teori som har været sterkest fremme, er at dette rikt
guldførende land er hjemstedet for Ofirs guld, det sted
hvorfra dronningen av Sabas rigdomme stammer. Der
er draget paralleler med arabiske, fønikiske og jødiske
bygningsverker og sagn, og der er gjort fund av
guldsaker i ruinerne. Hvorledes end saken forholder sig, er
det sikkert at der er skedd tilbygninger i senere tid, og
fundene viser at stedet har været besøkt av araberne
langt op gjennem tiderne.
Afrikanske selskaper, de foreninger som til
forskjellige tider, navnlig i England og Amerika, er blit
dannet for at fremme handel og civilisation i Afrika,
eller med det formaal at støtte geografiske og
videnskabelige undersøkelser i denne verdensdel. Det første av
disse selskaper, «Association for Promoting the Discovery
of the interior Parts of Africa» («Selskap til fremme av
utforskningen av det indre Afrika», i alm. forkortet til
det «Afrikanske selskap»), stiftedes i London 1788.
Initiativet toges av James Cook’s reisefælle, naturforskeren
Joseph Banks, og blandt selskapets opgaver var ogsaa
den at aapne nye markeder for England til erstatning
for tapet av de nordamerikanske kolonier. Det har
utsendt og understøttet talrike forskningsreisende. Selskapet
gik ind i 1830, da «Royal Geographical Society of London»
dannedes. 1876 stiftet kong Leopold II av Belgien
«Association Internationale Africaine», hvis opgave skulde
være at utforske Centralafrika fra østkysten av og at
fremme handelen med det indre. Saa opdaget imidlertid
Stanley Kongoelvens løp, og i 1878 grundedes i Brüssel
«Comité d’Études du Haut-Congo» med den opgave at
anlægge stationer ved Kongo og at kultivere
Kongodistriktet. Dette selskap gik over til en «Association
Internationale du Congo», som endte med grundlæggelsen
av «den frie Kongostat» under kong Leopolds overhøihet.
Det afrikanske selskap i Tyskland, 1873—91, hadde valgt
det sydlige Kongo-bassin til sit forskningsomraade.
«British South Africa Company», hvis leder var Cecil Rhodes,
begyndte sin virksomhet 1889 med
bergdriftskoncessioher *i Matabeleland.. Desuten kan nævnes: «African
Society» (stiftet i London 1901), «North African Mission»
(London 1881), «Société Africaine de France» (Paris 1888),
«Comité de l’Afrique Française» (Paris 1890), «Comité
du Maroc» (Paris 1904), «Società Africana d’Italia» (Neapel
1880), «Evangelischer Afrika-Verein» (Berlin 1893),
«Deutsche Marokkanische Gesellschaft» (Berlin 1902). Av
rene handelsselskaper kan nævnes det «Afrikanske
Kompagni« i Danmark, 1755—66, som arbeidet paa Marokko,
Afrikanska Kompaniet» i Sverige, 1649—63, som anla
en koloni paa Guldkysten, «African Lakes Trading
Corporation», Glasgow 1878, som har dampskibe paa
Njassasjøen, «African Steamships Company», 1832, driver
statsunderstøttet dampskibsforbindelse mellem Liverpool og
Afrikas vestkyst, «The Norwegian African Co.», Kra.
1896 (aktiekapital 1 800 000 kr., filialer i Johannesburg,
Pietersburg, Delagoa Bay), aktieselskapet «Granvik», Kra.
1891 (aktiekapital 800 000 kr., filialer i Alger, Sfax),
«Essviks Aktiebolag», 1892, tidligere svensk, nu norsk
(aktiekapital 500 000 kr., filialer Oran, Tunis, Bizerte,
Sousse), «Svenska Sydafrikalinjen» (1904) med
hovedkontor i Göteborg (anløper som regel Fredrikstad), «Den
Afrikanske selskaper—Afrodite
(Chariterne (Gratierne),
116
Norske Afrika- og Australia-linje» (1911), «Den Skandi-*
naviske Øst-Afrika-linje» (1915, norsk).
Afrikanske sprog. Sprogene i Afrika danner et
meget broget billede; det er ikke den fasthet i dem som
i kulturfolkenes sprog, men baade ordforraad og
grammatisk bygning kan hos en stamme undergaa aldeles
ufattelige ændringer, hvis den kommer under andre
forhold. Man regner med omtr. 600 sprog og sprogarter,
og disse kan saa henføres til 3 store sprogstammer;
1. Urafrikansk. Herhen hører bantuneger-sprogene,
som er utbredt over hele Sydafrika, og negersprogene
mellem ækvator, Sahara og Nilen. De nærmer sig
hverandre i visse henseender, men er i andre ganske
forskjellige. Bantusprogene (navnet stammer fra deres ord
for menneske aba-ntu (flert.), i ent. omu-ntu, folk) er et
sprog som anvender præfikser, de andre gjør dels det,
dels bruker de suffikser. 2. Hamitisk. Hertil regnes
det utdøde ægyptiske sprog, de libyske sprog (tales av
berber, kabyler, tuareger) og de ætiopiske (musjitiske)
sprog. Maaske hører hottentot-sprogene (med
eiendommelig smæklyd) og buskmændenes litet undersøkte sprog
ogsaa herhen; de har i alle fald berøringspunkter.
3. Semitisk, se Semitiske sprog.
Afrodisiāca er midler som forøker kjønslysten.
Afrodisia′sme el. afrodisī (græ.), sykelig utviklet
kjønsdrift.
Afrodi′t, individ hvis kjønsdele enten mangler, eller
er saa litet utviklet at kjønnet ikke kan bestemmes.
Afroditi′sme findes kun hvor den underste del av
legemet helt mangler ved fødselen. Se
Hermafroditisme!?
Afrodīte (hos romerne Venus), grækernes (og romernes)
gudinde for kjærlighet, skjønhet og frugtbarhet, datter
av Zeus og Dione, efter et senere sagn steget op av
havets skum. Hendes :
dyrkelse er kommet til
grækerne fra Østerland,
og flere myter som er
knyttet til hende, har
oprindelig dreiet sig om
den østerlandske
(fønikiske) Astarte. Gift med
Hefaistos (Vulcanus),
men var ham ikke tro,
idet hun elsket Ares
(Mars), med hvem hun
hadde sønnen Eros
(Amor); ogsaa med
mennesker traadte hun
iforbindelse: Adonis (s. d.),
Anchises, med hvemhun
hadde sønnen Æneas.
Til hendes følge hører
Eros, Himeros (længsel),
Peitho (overtalelsen),
Pothos (savn),
Hymenonios (bryllupsguden).
Helliget hende er rosen,
myrten, anemonen o. fl.,
likeledes spurven, haren,
duen (frugtbare dyr).
Tilnavne: Urania (den
himmelske) og
Pandemos (den folkeforenende
el. fælles for hele folket);
filosoferne skjelnet
undertiden mellem A. Ur.
g A. Pand. som to
gudinder: for den
for-Afrodite fra Melos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
