Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
ædlende og den nedværdigende kjærlighet. I
trojanerkrigen støttet hun troerne, beskyttet særlig Paris, som
hadde tildømt hende som den skjønneste gudinde et
guldeple, samt Helena og sin søn Æneas, hvem hun
reddet ut av det erobrede Troja og førte til Italien;
hun betragtedes som stammor til den Juliske slegt
(Cæsar og Augustus) og forherliges av Vergil i «Æneiden»
som romernes stammor. I den ældre græske kunst
fremstilles A. i regelen iført klær, men fra det 4 aarh.
f. Kr. i regelen nøken; en berømt fremstilling var A.
fra Knidos, utført i marmor av Praxiteles (kun tarvelige
efterligninger bevaret). Bevaret er A. fra Melos, fundet
1820, nu i Louvre (hvad hun har holdt i hænderne er
usikkert); fremdeles A. Medici (i Firenze) og den
capitolinske A. (i Rom).
Aftenbladet, norsk politisk dagblad som utkom i
Kra. fra nytaar 1855 som fortsættelse av det i 1849
grundlagte politiske vittignhetsblad «Krydseren», hvis
redaktør, Ditmar Mejdell. det arvet. Som medarbeidere
virket efterhaanden bl. a. Ole Richter, Bjørnstjerne
Bjørnson under statholderstriden 1859—60, Fr. Bætzmann
(1867—71) og J. B. Halvorsen (1868—79). Mejdell
efterfulgtes 1879 av Jørgen Fr. Sandberg, ved hvis død 5 juli
1881 bladet besluttedes nedlagt ved aarets utgang. Det ]
tilhørte det liberale intelligensparti. Dets litteratur- og
kunstkritiske artikler nød megen anseelse.
Aftenposten, norsk politisk dagblad hvis første
nummer utkom 14 mai 1860. Det blev grundlagt av
bok-Aftenbladet—Afzelius
trykker Chr. Schibsted; dets første, unavngivne, redaktør |
var daværende student Elling Kristoffersen. Oprindelig
var A. kun en nyhets- og avertissementsavis, først fra
1880-aarenes begyndelse blev det efterhaanden et
politisk organ med konservativt præg. Som partiblad
arbeidet det sig frem til en stedse mere fremskutt og
indflydelsesrik stilling. Fra decbr. 1885 til april 1919
utkom A. 2 ganger daglig undtagen søndag og mandag;
for tiden utkommer bladet to ganger daglig alle
hverdage. Grundlæggerens søn Amandus Schibsted var eneeier
og chefredaktør fra 1879 til sin død 1913. Fra 1884—1908
var F. Bætzmann bladets politiske leder. Fra 1913
redigeres det av Th. Diesen, som har været dets politiske
leder siden Bætzmann fratraadte, og O. Christoffersen;
sidstnævnte fratraadte redaktionen 1919 og blev erstattet
av Frøis Frøisland. En forkortet utgave, «Ugens Nyt»
(3 ganger ukentlig), begyndte at utkomme 1905.
Aftenrøde kaldes den røde farvetone som solskiven,
himmelen og skyerne langs horisonten undertiden antar
ved (og efter) solnedgang. Solstraalerne har, naar solen
staar lavt, en lang vei at gaa gjennem atmosfæren. De
blaa straaler kastes tilbake, og de røde og gule straaler
faar overhaand i det lys som kommer til iagttagerens
øie. Skyerne belyses av dette røde lys.
Aftensang, eftermiddagsgudstjenesten i den katolske
kirke. I vor kirke bevaredes a. for kjøpstædernes
vedkommende i nogen tid efter reformationen. Nu er a. i
Norge og Danmark betegnelsen for gudstjenesten søndag
eftermiddag. ;
Aftenskoler el: tekniske a. er treaarige skoler,
oprettet i de fleste byer og bymæssige samfund med det
formaal at meddele de for haandverk og smaæaindustri
nødvendigste kundskaper og færdigheter. 1919 fandtes
av saadanne skoler 53, hvorav 2 i Kra. Der undervises
i dem i 2 à 3 aftentimer, tils. 10 timer om uken i 8
maaneder av aaret. Hvor forholdene gjør det paakrævet,
kan en 4de klasse tilknyttes. For at optages maa
aspiranten underkaste sig en optagelsesprøve i de fire
regningsarter med hele tal og lettere decimalbrøk samt i en let
diktat. Med overstyrets samtykke kan der ogsaa
oprettes tegne- og aftenskoler med kortere kursus end
normalt. Skolepengene bestemmes av kommunestyret, de
118
utgjør som regel 2 til 8 kr. pr. aar. Staten bidrager
med 60 pct. av nettoutgiften. Den almindelige
undervisningsplan er fastsat av Undervisningsdepartementet
ved skrivelse 3 aug. 1912.
Aftenstjernen (Hesperus) kaldes planeten Venus naar
den under sit løp om solen kommer øst for denne og
altsaa skinner paa vesthimmelen efter solnedgang. Se
Venus.
Aftens varsel, varsel git dagen før avhóldelsen av
den forretning varslet gjælder.
Aftensværmere (sphingidæ), en familie av
sommerfugler hvis følehorn er spoledannede, vingerne oftest smale
og kroppen svær. Flere av dem er store former som
f. eks.
ligustersværmeren (s. d.) og
dødningehodet (s.d.).
Familien tæller 13 arter i
Norge,
deriblandt«aftenpaafugleøiet»
(smerinthus ocellata), der som
sommerfugl slet ikke tar
næring til sig. Tidligere
regnedes ogsaa blandt a.
to andre familier, nemlig zygænidæ (4 norske arter),
som flyver om dagen paa solaapne steder, og de
hvepselignende «glassværmere» (sesiidæ), som tæller 12 norske
arter og likeledes oftest flyver om dagen.
Aftonbladet, sv. politisk dagblad, grundlagt av Lars
Johan Hierta som organ for frisind i politik og livssyn.
Første nummer utkom 6 decbr. 1830. A. fik stor
betydning for utviklingen av Sveriges dagspresse. Det betegnet
et politisk gjennembrud og samlet efterhaanden
oppositionen om sig, navnlig ved uavladelige og virkningsfulde
angrep paa Karl Johans egenmægtige og reaktionære
styre. Men saa blev det ogsaa hidsig forfulgt og i aarene
1835—38 inddraget 14 ganger. Efterhaanden arbeidet
det sig frem til at bli et av Sveriges største og mest
indflydelsesrike blade. Hierta forestod dets ledelse
indtil 1851. Fra det følgende aar gik bladet over til et
konsortium, som 1869 overdrog det til et aktieselskap.
Blandt dets chefredaktører har de mest fremtrædende
været August Sohlman fra 7 okt. 1857 indtil hans død
5 juli 1874, S. A. FHedin fra 1 sept. 1874 til 24 mai
1876 og siden 4 decbr. 1890 A. Sohlmans søn Harald
Sohlman. A. virket i tiden om 1864 energisk for
skandinavismens sak. Dets liberalisme er i aarenes løp blit
betydelig avdæmpet; i 1905 bekjæmpet bladet med stor
bitterhet Norges uttræden av unionen. Under
Verdenskrigen var det sterkt tyskvenlig eller i det mindste
engelskfiendtlig og støttet 1915—17 den «aktivistiske» bevægelse
i Sverige. A.ss aktieselskap har siden 1896 utgit en
godtkjøpsutgave «Dagen» med samme hovedredaktør.
Afton-tidningen, sv. daglig avis i Stockholm,
grundlagt 1909 med program litt til venstre for det i dette
aarh. stadig mere konservative «Aftonbladet» (s. d.);
dens motto er: «Likesaa nødvendig som det var at den
gamle negative politik blev opgit, like meget er det om.
at gjøre at den nye tids positive politik ikke utarter til
en la-staa-til-politik, hvor de demokratiske principper
er erstattet av de magogiske instinkter.» A.s chefredaktør
er forfatteren, folkehøiskoledirektør Torsten Fogelqvist
(1880— og siden 1914 tillike redaktør av foreningen
«Verdandis» skriftrække, i hvilken han har offentligg jort
bl. a. en udmerket studie over H. Ibsens forhold til
samfundet og samfundsspørsmaalene).
Afzēlius,Adam (1750—1837), sv. botaniker, blev
1777 docent i orientalsk litteratur, 1785 lærer i botanik
ved universitetet i Upsala, reiste 1792 som naturforsker
til den eng. koloni Sierra Leone i Afrika, hvor hans
samlinger blev ødelagt av franskmændene. Levet efter
Aftensværmer (dødningehodet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
