Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Agardh, Carl Adolf (1785—1859), sv. naturforsker,
matematiker og geistlig, blev 1807 docent i matematik
og 1812 professor i botanik og økonomi ved
universitetet i Lund. Senere gik han over i geistlig virksomhet
Og blev 1834 biskop i Karlstad. Han leverte en meget
omfattende litterær produktion; hovedverkerne falder
inden botanikken, hvor flere av hans arbeider over
algerne har hat en grundlæggende betydning. Ogsaa
utenfor denne plantegruppe har han forfattet botaniske
arbeider av betydelig værd: Desuten har han levert
fremragende arbeider av statsøkonomisk, matematisk og
teologisk indhold. Jakob Georg A. (1813—1901).
foregaaendes søn, gjorde likesom faren algeologien fil
specialstudium, 1834 docent og 1847 professor i botanik
ved Lunds universitet, hvorfra han tok avsked 1879.
Hans hovedverk er: «Species, genera et ordines algarum»,
som utgjør en systematisk ordnet fremstilling av
algernes store plantegruppe. Foruten over alger har han
ogsaa skrevet andre
botaniske arbeider. Hans
herbarium, hvis
algeologiske avdeling
sandsynligviserden betydeligste
samling i sit slags, foræredes
1895 til Lunds universitet.
Agaricīn,agaricussyre,
fremstilles av polyporus
officinalis, en sopart som
snylter paa lerketrær.
Anvendes som lægemiddel
til at stanse sykelig
svedning, særlig hos
tæringspatienter.
Aga′ricus, se Sop.
Agāsias, græ.
billedhugger, f, i Efesos, levet
vistnok i det første aarh.
f. Kr. Han skal ha utført
den borghesiske fegter.
Agassiz [agusf el. æ′gəsi el. *gæ′siz]. 1. Alexander
A. (1835—1910), amer. zoolog, f. i Neuchâtel, fulgte som
barn sin far, Louis A., til Amerika. Efter dennes død blev
han professor ved «Museum of comparative zoology»,
Cambridge, Mass. Han har grundlagt en bekjendt zoologisk
station i Newport paa Rhode-Island og har især indlagt sig
fortjeneste ved sine studier over de amerikanske haves
dyreliv. — 2. Louis A. (eg. Ludwig Johann Rudolf A.)
(1807—73), berømtnaturforsker, særlig paa geologiens
og palæontologiens felter, 1832 professor i Neuchâtel,
utvandret 1846 til Nordamerika. Mens han virket
Europa, utgav han betydelige verker over fossile
pighuder og fisker; men det er dog fremfor alt hans
istidsteori (s. d.) som har skapt ham varig berømmelse, selv
om hans teori har undergaat mange forandringer. I
Amerika grundet han det store museum i Cambridge,
Mass., for sammenlignende zoologi og foretok, foruten
en reise til Brasilien, en større dyphavsundersøkelse.
Da darwinismen i A.s Ùsidste levetid rykket seierrik frem,
var han dens mest ansete bekjæmper.
Agasias:
Den borghesiske fegter.
Agāt, en halvædelsten som er opbygget av en stor
mængde tynde skikter av kiselsyremineraler. Disse
skikter kan ha en meget forskjellig farve og
beskaffenhet, hvorefter der i stenarten fremkommer
forskjelligartede tegninger, dels som baand, striper, skyer, stjerner,
ringer o.s. v. Kemisk bestaar a. av næsten ren kiselsyre,
som kun i ringe mængde er forurenset f. eks. av
jernoksyd. Den forekommer paa ganger især i porfyr og
gneis, dog mest i de saakaldte druser, blæreagtige
hulrum som forekommer i disse bergarter. Ved slipning
antar a. en smuk og varig politur og benyttes derfor
Agardh—Agdenes
122
til forskjellige mindre nipsgjenstande og smykker. De
mest bekjendte a.-sliperier haves i Idar, Oberstein
(fyrstendømmet Birkenfeld) og Firenze. Raamaterialet
faaes fra Sydamerika, Ostindien, Sibirien, Böhmen,
Sachsen samt Sicilien, hvor a. først skal være fundet.
I de senere aar faaes den største mængde av mineralet
fra Brasilien og Madagaskar.
Agātglas er en efterligning av mineralet agat i farvet glas.
Agatho′kles (361—289 f. Kr.), hersker i Syrakus, f. i
Thermæ paa Sicilien; oprindelig pottemaker, derefter
soldat og 317 feltherre for Syrakus; ved et statskup
gjorde han sig til enehersker (tyran), hersket godt,
skapte en sterk hær og førte mange krige, navnlig med
karthagerne. Blev forgiftet
baalet for at dø hurtigere.
Agăthon, græ. digter, optraadte 416, d. ca. 400 f. Kr.,
av en sønnesøn og besteg
paavirket av sofisterne, ven av Euripides, Sokrates og
Platon, som omtaler ham i «Symposion» og
«Protad 5
goras». Skrev kunstlede tragedier med blide, følsomme
lyriske partier.
Agau, folkestamme i Abessinien,
siniens urbefolkning. Renest i landskaperne Agaumeder
(syd for Tana) Agau. Agaufolket utgjør de brede
lag av folket som ikke har været paavirket av semitisk
indflydelse, men har bevaret sit berber- og negerpræg
og sit hamitiske sprog.
Agāve, slegt av narcisfamilien, omfattende over 100
sandsynligvis Abes-
og
arter, alle amerikanske. De indtil 3 m.lange, tykke og
stive, i kanten tornede blade danner en stor, tæt roset,
fra hvis midte den mægtige blomsterstand skyter i veiret.
Mest bekjendt er de to arter: a. americana og a.
mexicana, som har stor anvendelse blandt befolkningen i det
tropiske Amerika. Av saften tilberedes mexikanernes
nationaldrik «pulque», som ved destillation leverer et
sterkt berusende brændevin «meskal» el. «mexikal».
Man regner at en kraftig plante gir 4—5 liter saft
daglig. Røtterne av a. americana brukes som lægemiddel
ogsaa i Europa (radix agaves). Bladenes basttrevler
leverer agavetraad , eller pitahamp, som brukes til
forfærdigelse av taugverk og matter etc. Bladene brukes
av de indfødte til takdække, tornene til pilespidser og
søm. I folkemunde gaar a. americana ofte under
navnet «den hundredaarige a.»; grunden hertil er, at mens
den i sin hjemstavn blomstrer naar den er 4—5 aar
gammel, blir den i de europæiske veksthuse ofte 40—60
aar før den frembringer sin kolossale blomsterstand med
det 8—12 m. høie, oventil kandelaberformig grenede
skaft, som er indtil 0.3 m. tykt ved grunden og bærer
indtil 4 000 gule, vellugtende blomster. Efter
blomstringen dør hele skuddet, og en sideknop fortsætter
individets liv. A. americana er siden midten av det 16
aarh. alm. dyrket som prydplante i Europa, især i egnene
om Middelhavet, hvor den ogsaa paa mange steder er
forvildet.
Agde [agd], Frankrike, by i Languedoc, depart. Hérault,
ved elven Hérault, 5 km. ovenfor mundingen, og
Sydkanalen (C. du Midi), midt imellem Montpellier og
Narbonne, 7 000 indb. Ved store omkostninger er A. holdt
aapen som havn paa denne grunde kyst, hvor ogsaa
den voldsomme brænding gjør skibsfarten farlig. Byer
som Narbonne og Montpellier, der før laa.ved havet, er
nu tilsandede og ligger langt oppe i landet. Kun her og
der er denne lave kyst og dens sanddyner avbrutt av
klipper (oprindelig øer) som f. eks. Kap Agde. A. er
oprindelig en græsk koloni, det gamle Agatha.
Agdenes, herred i Sør-Trøndelag fylke (S. Trondhjems
amt) vest for Trondhjemsfjordens munding, 167.49 km.²,
med 1447 indb. (1918); 8,6 pr. km.² Herredet, som
svarer til A. sogn av Ørlandet prestegjeld, er et
kystherred syd for den østlige del av Trondhjemsleden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
