Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125 Agesandros—Agitation 1
borgere3 mot en avgift.
Den sidste del utskiftedes
ved akerlove; i sidste aarh.
f. kKr. fandtes i lItalien
næsten ingen a. p.
Agesa′ndros,
billedhugger fra Rhodos, fra 1
aarh. f. Kr., utførte med
Athenodoros og Polydoros
Laokoongruppen (se
Laokoon)., som i oldtiden
blev ført til Rom og
gjenfundet der 1506; den
findes nu i Vatikanet.
Agesilāos (442—358 f.
Kr.), spartansk konge 397.
Han kjæmpet heldig i
Lilleasien mot perserne for at
skaffe grækerne deres
uavhængighet. Kaldt tilbake
til Grækenland efter
Lysanders nederlag 394
beseiret han ved Koroneia Spartas fiender, Athen, Korinth,
Argos og Theben. Senere forsøkte A. forgjæves at
opretholde Spartas magt mot Theben under Epameinondas og
led nederlaget ved Mantineia (362). A. gik derefter med
en hær til Ægypten, hvor han vandt store rigdomme;
men paa hjemveien døde han.
Ageusī, ophævelse av smaksevnen, enten ved lidelser
i centralnervesystemet eller i smaksorganerne i tungens
og mundens slimhinde. :
Aggletek, Ungarn, landsby′mellem Sajo og Bodva,
med den berømte drypstenshule «Baradla» i de
nordungarske kalkfjelde.
Agglomerāt er en bergart bestaaende av en uordnet
sammenhopning av forskjellige slags blokker som er
kastet ut av vulkaner.
Agglutina′ntia, klebemidler som brukes til at lukke
mindre saar, f. eks. heftplaster, kollodium.
Agglutinatiōn (sammenklæbning) kaldes i
bakteriologien den reaktion mellem blodserum fra forskjellige
dyr (og mennesker) og visse bakterier som ytrer sig ved
at disse ved tilsætning av serum klumper sig sammen,
mister sin bevægelighet (hvis de har egenbevægelse) og
danner fnokker som litt efter litt synker tilbunds i den
omēġivende væske. Fænomenet kan iagttages saavel under
mikroskop som uten dette. Reaktionen skyldes de
saakaldte agglutininer, substanser som delvis normalt
findes i blodet, men især optræder i øket mængde efter
en gjennemgaat kunstig eller naturlig infektion (se
Immunitet). A. med normalt serum (naturlig a.)
optræder kun naar den bakterieholdige væske tilsættes
forholdsvis store mængder serum (1:10), mens man
derimot ved at bruke serum fra dyr eller mennesker som
har gjennemgaat en infektionssygdom, kan agglutinere
de bakterier som betinger vedkommende sygdom, ved
hjælp av betydelig mindre, stundom rent minimale
mængder serum (f. eks. 1 del serum paa 5 000 dele
bakterieholdig væske). A. blir saaledes en specifik
reak-Agesandros:
Laokoongruppen.
tion, som foruten at ha stor videnskabelig interesse
ogsaa har en stor praktisk betydning i den kliniske
medicin, idet man ved hjælp av denne ofte kan stille
diagnosen i tvilsomme sygdomstilfælde; dette gjælder
særlig kolera, tyfus og visse febrile diarréer. Saaledes
agglutineres tyfusbaciller (f. eks. i buljongkulturer) ved
fortyndet serum fra tyfuspatienter.
Agglutinerende sprog, sprogvidenskabelig betegnelse
(av lat. agglutinare, tillime, tilhefte) for sprog hvori
stamme og bøiningsendelser (og overhodet formelementer)
ikke indgaar en uopløselig forbindelse, idet disse sidste
c
fremtræder som mere eller mindre løst tilheftede, let
fraskillelige tillæg til den i regelen uforanderlige stamme,
Mens former som n. barn-børn, eng. mouse-mice, fr.
oeilyeux, er karakteristiske for de saakaldte bøiningssprog,
har a. s. dannelser som f. eks. magyarisk kert (have),
fl. kert-ek, kert-em (min have), kert-ek-ben (i mine haver),
tyrkisk ev (hus), ev-im (mit hus), ev-den (ut av huset),
fl. ev-ler (hus), ev-ler-im (mine hus), ev-ler-im-den (ut av
mine hus). De tyrkiske sprog frembyder den reneste
type av a. s., hvortil man tidligere regnet alle de sprog
som ikke er enten bøiningssprog (som indo-europæisk og
semitisk) eller saakaldt isolerte (som kinesisk, hvor ordene
er enstavelses og overhodet ikke mottar formændringer).
Denne inddeling har nu ikke længer synderlig værdi, og
navnlig er man kommet bort fra den opfatning at a. s.
skulde utgjøre et historisk utviklingstrin mellem sprog
av kinesisk type som det oprindelige og bøiningssprog
som den høieste utviklingsform.
Aggregāt betegner i mineralogien en
masse av flere enkelte krystalindivider.
Aggregātformer kaldes de tre hovedformer som
stoffer kan optræde i: fast, flytende (væsker) og
luftformig (gasser). Populært defineres de tre former saa-»
ledes: Faste er de legemer som har bestemt volum og
bestemt form, flytende de som har bestemt volum, men
ingen bestemt form, luftformige de som hverken har
bestenft volum eller bestemt form. For væsker er det
ellers karakteristisk at de kan danne draaper, hvilket
beror paa at overflatespændinger er større end
elasticiteten, mens ved faste legemer elasticiteten er størst.
Ved luftarterne kan man ikke tale om overflatespæn»-
ding. En luftmasse som er i ro, kan derfor ikke som
en væske stille sig med en skarpt begrænset fri over»
sammensat
flate. Mange stoffer kan alt efter temperatur og tryk
bestaa i to eller alle tre former, saaledes vand som is,
vand og damp.
Aggregātæ, se Kurvblomstrede.
Aggregēre (lat. grey, hop, jord), opta i et
fund.
Aggressīv (lat. aggredior, angripe), paagaaende,
angripende.
Aghlabīderne, arabisk herskerslegt i Nordafrika som
omkr. 800 opkastet sig til herrer i Tunis og Tripolis,
idet stamfaren Ibrahim-ben-Aghlab gjorde sig uavhængig
av kalifen Harun-ar-Rasjid. 831 satte de sig fast paa
Sicilien, hvor arabisk kultur slog dype røtter; omkr.
910 blev den sidste Aghlabide Zijâdet Allah III fordrevet
av Fatimiderne fra Ægypten.
Agile [a′džile] (ital.), med letflytende musikalsk fore»
drag. Agilita, bevægelighet.
Agio [ášo, eg. ažó] (fr.), ital. aggio, pris- eller
kursforskjel hvormed en mynts, en pengesorts, et
værdipapirs for øieblikket gjældende virkelige (kurs-)værdi
sam»s
overstiger sammes paalydende (nominal-)værdi. Det
motsatte: disagio eller damno. Agiotage,
børsspekulationer for at tjene paa kursforandringer, børsspil.
Agis. 1. A. II, spartansk konge, bror av Agesilaos,
konge 427—397 f. Kr.: kjæmpet tappert i den
peloponnesiske krig mot Athen. — 2. A. 1V, spartansk konge
(244—241). Fortvilet over de elendige forhold i Sparta
søkte han at gjenoplive Lykurgs forfatning; der fandtes
kun 700 borgere, av hyilke 100 eiet al jorden; men a.
fik tvunget igjennem love som gik ut paa at ophæve
gjæld, forøke borgernes tal og utdele jorden i like lod»
der til borgerne (242). 241 bukket han likevel under
for motpartiet og blev henrettet.
Agitatiōn (lat.), bevægelse, uro, ophidselse av sindene,
især i politisk øiemed (valg-a.); agitātor, en som
agitērer, d. e. ophidser, bearbeider folk for en
bestemt sak; agitatōrisk, ophidsende. ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
