Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Agitato [adžitáto](ital.), med heftig, bevæget
musikalsk foredrag, ofte i forbindelse med allegro, vivace o. s.v.
Aglaia, en av de tre Gratier, s. d.
Agn, lokkemat ved fiskeri, anbringes paa fiskekroker,
i aaleteiner, hummerteiner etc. Ved de store fiskerier
med liner («bakke») efter torsk, lange, hyse og kveite
anvendes som a. hovedsagelig sild, agnskjæl (mytilus
modiola), blæksprut (ommatostrephes todarus) og lodde.
A. benyttes dels fersk, dels saltet. Under
om vinteren benyttes for en væsentlig del saltet sild,
lodde og «blæksprutgor» (d. e. indmaten av blæksprut).
Saltede skjæl benyttes i stor utstrækning utpaa vaaren
under Lofotfisket. Det er av stor betydning at saltet a.
i det hele tat kan benyttes, hvorved fiskerne gjøres
uavhængige av den daglige ferskagntilførsel. Under
sommerfisket langs hele kysten og loddefisket i
Finmarken benyttes omtrent udelukkende;: fersk a., kun i
nødsfald saltet. Til opbevaring av fersk agnsild benyttes
i stor utstrækning agnfrysekasser efter amerikansk
model: flate sinkkasser som rummer ca. 10 liter. 16
saadanne pakkes lagvis i en trækasse med saltblandet
is.. Agnskjælfiske foregaar om høsten og vinteren
hovedsagelig i Bergenhusamterne efter det store
agnskjæl (mytilus modiola) paa optil 20 favnes dybde
væsentlig ved hjælp av «skjælplog» (stor bundskrape).
Indmaten av skjællene uttages og nedsaltes i 1/4-tønder og
forsendes hovedsagelig til Lofotfisket. A. har i de sidste
snes aar utviklet sig til en speciel bedrift.
Preservert a.: agnfisk eller ræker o. a. som konserveres med
formalin eller andre preserverende væsker, anvendes
mest under sportsfiske, fornemmelig efter laks og ørret.
Har delvis været prøvet i praktisk fiske
(formalinkonservert sild), men har ikke opnaadd større anvendelse.
Agnano [añáno], Italien, tørlagt kratersjø i vest for
Neapel; paa nordbredden svovelbadene ved San Germano,
ved sydbredden den bekjendte Hundegrotte (s. d.).
Agnāter er slegtninger som nedstammer fra hinanden,
mand efter mand, mens kognater er slegtninger hvor
et eller flere av de mellemliggende slegtled er kvinder.
Følgelig fører kun a. samme slegtsnavn. Den ældste
romerret kjendte kun a.s arveret; senere, som ogsaa i
nyere tid, er forskjellen mellem a. og k. med hensyn
til slegtskapsarv uten al betydning. Dog spiller den en
stor rolle ved tronfølge og arv av stamhus, agnatisk
sukcession. I de fleste lande er tronfølgen agnatisk
(i Norge, Sverige og Danmark endog kun mandlig
agnatisk). Undertiden er tronfølgen agnatisk-kognatisk (som
i England), saaledes at først a. og efter deres utdøen
kognater er arveberettiget. .
Agnes, lat. Agnēta, den hellige, var ifølge legenden
en romersk adelig jomfru som blev kristen og vraket
en patriciers egteskapstilbud, hvorfor hun blev
indesSperret iet offentlig hus. Ved flere undere frelstes
hendes dyd. Hun blev dømt til baalet, men da ikke
ilden vilde fortære hende, blev hun halshugget 21 jan.
304. Hun er kyskhetens symbol og avbildes helst med
et lam. To kirker i Rom er indviet til hende. I den
ene, som ligger utenfor Porta Pia, blir hver 21 jan. de
lam indviet av hvis uld de nye erkebiskopers pallier
skal væves.
Agnes av Brandenburg (1258—1304), d. dronning,
datter av markgrev Johan I, egtet 1273 Erik Klipping,
blev enke 22 april 1286 og styrte landet i sønnen Erik
Menveds mindreaarighet i forening med hertug
Valdemar IV av Sønderjylland. 1293 egtet hun grev Gerhard II
av Holsten, hvem hun fødte en søn, grev Johan den
milde. Begravet i Ringsted kirke.
Agnes av Meran, gift med Filip August (s. d.).
Agnes av Meran, grevinde av Orlamünde, skal ifølge
sagnet efter mandens, grev Otto av Orlamündes, død
skreifisket)
Agitato—Agonus13 128
1293 ha myrdet sine barn for at kunne bli gift med
borggrev Albrecht den smukke av Nürnberg. Til straf
for sin brøde færdes hun ved nattetid som «den hvite
dame» paa forskjellige slotte i Sydtyskland. Hun sies
at vise sig naar vigtige familiebegivenheter, især
dødsfald, er i vente i det Hohenzollernske hus. I
virkeligheten het Otto av Orlamündes hustru Beatrix av Meran
og var en søster av Albrechts bedstemor.
Agnesi [anjési], Maria Gaëtana (1718—99),
italienerinde, f. i Milano, d. sammesteds. Hun studerte
sprog samt matematik og fysik. Fra 1750—52 var hun
professor i matematik i Bologna, men kastet sig derpaa
over teologien og ofret sig resten av sit liv for
fattigpleie og sykepleie i Mirano.
Agnes Sorel, se Sorel. 3ibz
Agnetevisen, berømt d. folkevise, efter tysk
forbillede, om Agnete som følger havmanden til havsens bund.
A. maa være yngre end middelalderen; den har været
sterkt utbredt og har paavirket flere digtere (Ewald,
«Liden Gunver», Baggesen, Oehlenschläger, H. C.
Andersen).
Agni, i den indiske mytologi ildens gud, og identisk
med dette sit element (a., d.e. lat. ignis, ild); han bor
i solen, aabenbarer sig i lynet, slumrer i træstykket,
hvorfra han skaffes frem ved gnidning o. s. v. Han er
gudernes sendebud og offerprest. Han hjælper
menneskene i livet, og efter døden bringer han dem (gjennem
likbrændingen) til dødsriket.
Agnor, mothake, egentlig den hake som paa
fiskekroken holder fast paa agnet. Av «agn» og oldn. ør, pil
(eng. arrow).
Agnostici′sme (græ.), betegner hos Huxley, Darwin.,
o.a. det standpunkt overfor tilværelsens grundproblemer
at vedkjende sig erkjendelsens avmagt. En agno′stiker
hverken benegter eller bekræfter f. eks. Guds tilværelse.
A′gnus Dei (lat., d. e. Guds lam,
døperens vidnesbyrd om Kristus,
Joh. 1, 29). Uttrykket brukes dels
om middelalderens billeder av
Kristus som lammet med korset, dels
om den gamle latinske salme: «Guds
lam som bærer verdens synd,
forbarm dig over os», dels om
vokskaker paatrykt et billede av det
korsbærende lam. Disse utdeltes
ved paasketid av paverne. «Agnesti»,
d.e. agnus Dei, (kaldes i mnorsk
folkekunst et middelalderlig smykke
som har holdt sig påa bygderne til vore dage. Det har
været baaret som amulet, men hører nutildags til
brudedragten.
Agobard (779—840), erkebiskop av Lyon, tilhørte
den kreds av lærde ved Karl den stores hof som
arbeidet paa kultur og oplysning i Frankerriket. Bekjæmpet
ikke blot adoptianere (s. d.) og jøder, men ogsaa tidens
overtro: «gudsdommene», billeddyrkelse o. 1.
Agōn (græ.), «veddekamp»; veddekampene var tre
slags: gymniske (i legemsøvelser), hippiske (i
veddekjørsel) og musiske (musik, poesi); kampdommerne
kaldtes agonoteter.
Agōne (græ.), linjen som forbinder alle de steder med
hverandre hvis magnetiske misvisning (deklination)er 0 3.
Se Magnetisme.
Agonī (græ., kamp), dødskamp, tilstanden før dødens
indtræden. Der kommer en forandring i
ansigtsuttrykket, øinene blir matte, hænder og føtter kolde,
aandedrættet blir rallende, pulsen svak og uregelmæssig. Det
agonale stadium kan være kortvarig eller strække sig
over flere timer og forløper ofte stille og rolig.
Agōnus, panserulke, se Ulker.
Agnus Dei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
