Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141 Ajuga—Ake kjælkebakke 142
A′juga, se Jonsokkoll.
Ajuthia (Ayuthia, Ajudhja), by i Siam, tidligere
landets hovedstad, ved Menam og jernbanen fra Bangkok,
90 km. ovenfor denne by. Omkr. 50 000 indb.
Ak... Artikler som ikke findes her, maa søkes
Ander Ac...
Ak, i tyrkiske stedsnavne, betyder hvit.
Akaba, bugten ved A., den østlige del av det Røde
Havs to nordlige grener, øst for Sinaihalvøen. Inderst
ved bugten ligger den lille by el-Akaba. I nærheten
laa Bibelens Elat.
Akācie, se Acacia.
Akademī (græ. akademeia) het en have som laa 2 km.
nordvest for Athen. Her hadde Hippark grundlagt en
høiere skole. I denne underviste den store tænker
Platon, hvis forelæsningskurser blev kaldt akademeia.
Efterhaanden blev dette navn almindelig brukt om
enhver sammenslutning av videnskapsmænd og tænkere
med høiere undervisning som formaal. Et i den senere
oldtid berømt a. var det saakaldte Museion i Alexandria,
oprettet og understøttet av Ptolemaiernes fyrsteslegt.
Den antikke tids a. gik tilgrunde med denne tids kultur.
Men traditionerne om dem som sæter for lærdom og
høiere aandsinteresser overlevet middelalderens mørke
aarh. 1270 stiftet Brunetto Latini et a. i Firenze; det
stillet sig dog kun den begrænsede opgave at dyrke
digtekunsten. Av større betydning blev det saakaldte
Platoniske a. i Firenze, grundlagt av Cosimo de Medici.
1582 fik man endvidere, ogsaa i samme by, «Accademia
della Crusca», som har utgit en italiensk ordbok. Italien
blev efterhaanden ogsaa sætet for en række andre a.,
hvoriblandt «A. delle scienze» i Torino, som er et
matematisk-naturvidenskabelig a. Fra Italien utbredtes a.
med renæssansekulturen til andre lande, saaledes at de
fleste kulturlande i nyere tid har faat et eller flere
nationale a. — Verdens mest berømte a. er «Liinstitut
de France», stiftet 1629 i Paris som et privat selskap,
i 1635 av Richelieu ophøiet til a. under navnet
«L’académie française». Det skal fuldtallig omfatte 40
medlemmer («de 40 udødelige»), og det har til opgave at
vaake over det franske sprogs renhet og at utgi en
ordbok over dette. Ved siden av dette egentlige a. oprettet
Colbert 1663 «L’académie des inscriptions et belles
lettres» for filologi og historie, i 1666 «A. des sciences»
for matematik og naturvidenskaper. Allerede nogen aar
tidligere var «A. des beaux-arts», for kunst og musik,
opstaat ved sammensmeltning av et par ældre a.
Endelig oprettedes 1795 «A. des sciences morales et politiques»
(nedlagt 1803—32), som tar sig av filosofi, retsvidenskap
og samfundsøkonomi. Tilsammen danner disse 5 a.
«Liinstitut de France», som fik sin organisation av
Napoleon 1806. — Tyskland fik sit «A. der Wissenschaften»,
grundlagt 1700 i Berlin, efter fransk mønster;
videnskapsakademier findes ogsaa i München, Göttingen og
Erfurt; i Østerrike oprettedes først 1846 et «Kais. A.
der Wissenschaften» i Wien. — Som a. virker i England
«Royal Society», et videnskapsselskap som grundlagdes
1645 i Oxford, men som 1663 fik sin virkekreds
betydelig utvidet, samtidig som hovedsætet flyttedes til
London. Ogsaa Skotland og Irland har hver sit «Royal
Society» henholdsvis i Edinburgh og Dublin. I de
Forenede Stater er der talrike a. Det ældste er «American
Philosophical Society» i Philadelphia, grundlagt 1744 av
B. Franklin. Verdens rikeste institution av denne art
er vistnok «Smithsonian Institution» i Washington,
grundlagt 1848. — I Danmark stiftedes 1742 det «Kgl.
danske Videnskabernes Selskab». Det har utgit en dansk
ordbok, som paabegyndtes 1793 og avsluttedes 1905. —
Sverige fik efter fransk forbillede «Svenska Akademien»,
(«de aderton»). Desuten har Sverige «Kgl.
Vetenskapsakademien», grundlagt 1739, «Kgl. Vitterhets-, Historie-
og Antiquitetsakademien», grundlagt 1753, «Kgl.
Vetenskaps Societeten», stiftet 1710 i Upsala, og «Kgl.
Vetenskaps og Vitterhets-Samhället», stiftet 1753 i Göteborg.
— Norge fik 1760 et a. i det «Kgl. norske Videnskabers
Selskab i Trondhjem», stiftet av Gunnerus, Gerh.
Schøning og P. F. Suhm under navn av det «Trondhjemske
Selskab». Det har et bibliotek paa omkr. 130 000 bind
samt betydelige samlinger av oldsaker, mynter,
mineraler og zoologiske og botaniske samlinger.
Videnskapsselskapet i Kristiania blev konstituert 3 mai 1857; det
bestaar av saavel indenlandske som utenlandske
medlemmer, fordelt i 2 klasser, en
matematisk-naturvidenskabelig og en historisk-filosofisk. Til dette er som egen
stiftelse knyttet «Fridtjof Nansens fond til videnskabens
fremme» (se Nansenfondet).
Akadēmiker, egentlig medlem av et akademi, des
uten ogsaa akademisk borger; akadēmisk, hørende
til et akademi el. universitet; a. borger, d. e. student.
Ved a. kunst el. 1. forstaaes en i alle ydre henseender
korrekt, men stiv og avmaalt præstation.
Akādien, se Acadia.
Aka′nthos, græsk by paa landtungen Akte paa den
Chalkidikiske Halvø; i nærheten av denne lod Xerxes
landtungen gjennemskjære, forat flaaten skulde undgaa
forbjerget Athos.
Akarïasis, se Bladskurv.
Akarnānia var det vestligste landskap i Hellas. A.
(og Aitolia) danner nu en av Grækenlands 26 nomer
(provinser), 7 489 km.², 140 000 indb. Hovedstad
Mesolongion.
Akarroïdharpiks faaes av forskjellige australske
æxantorrhoea-arter (liljefamilien). — 1. Rød a. kaldes
ogsaa jordskjellak, er en rødbrun harpiks som i et
2—4 cm. tykt lag bedækker stammen av «æ. australis. —
2. Gula., botanybayharpiks, utvendig rødbrune,
indvendig gule korn og stykker av a. hastilis. Begge
harpikser brukes til farvning av fernisser, lær, fine
Sæper o. s.-v.
Akashi, Japan, by paa Nippon, sydkysten, ved sundet
indenfor Avaji, 20 km. vest for Kobe. 21 000 indb. Japans
«Greenwich», idet den Japanske tid reguleres derfra.
Akāsie, se Acacia og Robinia.
Akatale′ktisk, se Katalexis.
Akbar, egentlig Djelal-eddin Mahammed (1542—1605),
indisk keiser av det mongolske dynasti, efterfulgte sin
far Humayun 1556. Han samlet under sig de provinser
som tidligere hadde tilhørt stormogulens rike, og var
en fortrinlig administrator. Hans politik gik ut paa ved
toleranse at sammensmelte den uensartede befolkning.
A. forlot islam og grundla en egen religion. Hans
fornemste hjælpere under gjennemførelsen av rikets
reorganisation var Raja Todar Mall og Abu-fazl, som har
skrevet A.s historie.
Akc..,., 5e Aec...
Akefalī (græ. kefale, hode), medfødt mangel av hode;
akefālisk, hodeløs; saaledes kaldes bøker hvis
begyndelse er gaat tapt.
Ake kjælkebakke er en gammel national sport i
Norge. Nutildags brukes i byerne fortrinsvis fiskerkjælker
(«fiskere») til én,.to og tre personer. De største er 1.5
à 2 m. lange og ca. 30 cm. brede, noget smalere i sætet
end mellem meierne, som er beslaat med staalstænger.
Man styrer med en 4 à 5 m. lang stav (ofte
«skjøtestang»); den er haandledstyk i den ende man holder, og
smalner av bakover, saa at den nederste del kan stryke
langs bakken naar man lægger kraft paa. Til akebakke
passer bedst langstrakte heldinger uten for sterke kurver.
grundlagt av Gustaf III 1786; det har 18 medlemmer ]| Føret maa være fast, saa meierne ikke synker nedi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
