Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
offeret») av T. Lange (1911). «Den bundne Prometheus»
av F. L. Vibe (1869). Litt.: S. Eitrem, «Aisehylos»,
Kra. 1907.)
Aisne [æn], Frankrike. 1. Elv i det nordlige,
utspringer syd for Argonnerskogen, løper langs dennes
vestside gjennem St. Menehould, optar Aire, som har
løpet paa Argonnerskogens østside, bøier saa mot vest,
optar Champagneelvene Suippe og Vesle (som driver
fabrikkerne i Reims), bryter gjennem
Ile-de-Franceklinten, gaar forbi Soissons og langs nordkanten av
Compiègne-skogen og falder nær Compiègne i Oise, hvis
vigtigste tilløp den er, 280 km. — 2. Departement (dele
av Ile-de-France og Picardie). Gjennemstrømmes foruten
av A. av (i nord) L’Escaut (Schelde) og Somme (forbi
St. Quentin) og av Oise med Serre (aamot ved fæstningen
La Fère), (i syd) av Marne (forbi Châåteau Thierry) med
Ourcq. Vigtige kanalforbindelser. 7 428 km.², 530 000
indb. Hovedstad Laon, hvor ′nordbanen fkrydser
østbanen.
Aisne-slaget [n-]. Talrike kampe har under
Verdenskrigen fundet sted i terrænget om Aisne-dalen paa
strækningen mellem Berry au Bac, nordvest for Reims,
og Soissons, men det egentlige A. fandt sted april—mai
1917. Da tyskerne i mars 1917 maatte rømme
betydelige dele av Nordfrankrike og gaa tilbake til den sterke
Hindenburg-linje, fattet den daværende franske
overgeneral Nivelle den plan straks at rette et storstilet
angrep mot den fra Laon tilbakebøiede sydlige flanke av
den tyske stilling. Englænderne skulde samtidig angripe
ved Arras. 16 april brøt franskmændene frem til storm
paa de tyske stillinger efter en meget omhyggelig
artilleriforberedelse. 28 april sendte Nivelle melding om at
hans arméer siden 16 april mellem Suippe og Ailette
(bielver til Aisne) hadde tat 21 000 fanger, 294 kanoner
og 412 maskingeværer. Terrængvindingen var imidlertid
ikke stor, og de franske tropper hadde lidt svære tap.
Indignationen herover krævet et offer, 15 mai avløstes
Nivelle av Pétain som fransk overgeneral, og hermed
kan A. betragtes som avsluttet.
Aisōpos (Æsop), græ. fabeldigter, levet i det 6 aarh.
f. Kr. som slave paa øen Samos; om hans liv vet vi
ellers intet sikkert. Han forfattet dyrefabler (i prosa),
«Esopske fabler»; om han selv nedskrev dem, er
usikkert. Senere forfattere omsatte fablerne paa vers. og vi
har slike bearbeidelser av Babrios (græ.) og Phædrus (lat).
Aistulf, langobardernes konge 749—56, erobret det
byzantinske Ravenna. Da han ogsaa truet paven, fik
denne hjælp av Pipin den lille, som i to felttog tvang
A. til at opgi alle sine erobringer. A. døde 756 under
rustningerne til en ny krig.
Aitōlia (Ætolien), landskap i det gamle
Mellemgrækenland mellem Akarnanien, Epeiros, Thessalien, Doris,
Lokris og den Korinthiske Bugt, efter sagnet opkaldt
efter Aitolos (s. d.). Aitolerne ansaaes av de andre grækere
for raa halvbarbarer, men de forsvarte med tapperhet
sit bergland. Efterhaanden vandt de ry og rigdom som
leietropper og ved sjørøveri. I det 4 aarh. f. Kr. dannet
Aisne—Ajuda
[ ånS
de det aitoliske forbund, som efterhaanden fik det meste ]
av Mellemgrækenland i sin magt. Forbundet blev styret
av en strateg og et raad samt folkeforsamlingen
Panaitolikon, som aarlig møttes i hovedstaden Thermon, men
det var noksaa løst sammenføiet. Forbundet deltok i
kampene mellem romerne og Makedonien, indkaldte 191
Antiochos av Syrien, men blev 189 undertvunget av
romerne.
Aitōlos nævnes i de græske sagn som konge i Elis;
forlot Peloponnes og bosatte sig ved elven Acheloos i
Mellemgrækenland, hvor han stiftet et rike; land og folk
kaldes efter ham Aitolien og aitolerne. Myten
skal forklare aitolernes indvandring fra Peloponnes.
140
Aivalyk (Kydoniæ, oldtidens Herakleia), by ved
vestkysten av tyrkisk Lilleasien indenfor øen Lesbos, vilajet
Chodavendikjar. 25 000 indb. Brændt av tyrkerne under
frihetskampen 1821, men er kommet sig op igjen.
Handel med oliven og olje.
Aix [ks] (Aix-en-Provence), Frankrike, i romertiden
Aquæ Sextiæ (efter prokonsul Sextius), hovedstad i
depart. Bouches-du-Rhône, 27 km. nord for Marseille.
29 836 indb. (1911). Universitetsfakulteter (A.-Marseille).
Længe før romertiden stod der ry av den varme
svovelkilde som byen skylder sin opkomst og sit navn. A.
var hovedstaden i Provence og et berømt lærdomssæte
i middelalderen. Midtpunkt for handel med olivenolje
(sprovencerolje»), vin, hvete.
Aix, Isle d? [īld′s el. īld²], Frankrike, ø utenfor
mundingen av Charente, mellem øen Oléron og
fastlandet. Et forsvarspunkt for Rochefort. Her gik Napoleon
ombord paa den engelske fregat Bellerophon 15 juli 1815.
Aix-la-Chapelle [æslašapél el. ækslašapél], fr. navn
paa Aachen.
Aix-les-Bains [æslebæ′] (Aix-en-Savoie), Frankrike, i
romertiden Aquæ Gratianæ (efter keiser Gratian), by i
depart. Savoyen, 14 km. nord for Chambéry, nær
østbredden av Bourgetsjøen. 8 934 indb. (1911).
Ældgammelt badested med varme svovelkilder.
Aizoāceæ, familie av frikronbladede urter med oftest
kjøtfulde blade. De fleste av dens 450 arter hører hjemme
i Sydafrika, særlig slegten mesembrianthemum (s. d.) med
over 300 arter. Meget eiendommelig er den saakaldte
isplante (s. d.). I Kap brukes de store, søte frugter
av m. edule som hottentotfiken. Tetragonia expansa,
som hører hjemme i Ny Seeland og i Japan, har
kjøtlignende, saftige blade, der brukes som spinat og dyrkes
i Europa under navn av nyseelandsk spinat
Aja, se Ajo.
Ajaccio [ajátšo], Corsikas hovedstad, paa øens
vestkyst ved A.-bugten. 19 227 indb. (1911). God, befæstet
havn. Vakker og sund beliggenhet. Ældgammelt
bispesæte. Napoleon I’s fødested (familien Bonapartes hus
staar endnu). Handel med vin, olje, sydfrugter,
sardeller, koraller. Tobaksfabrikker, skibsbyggeri.
Ajax, se Aias.
Ajisja bint-Abi Bekr (ca. 614—78), Muhammeds
yndlingshustru efter Khadidjas død, datter av kalifen
Abu Bekr. Var meget smuk, klok og intrigant og
deltok med lidenskap i partistridigheterne efter
Muhammeds død, navnlig imot sin dødsfiende, kalifen Ali.
Ajjalon, nuværende Jalo, by vest for Jerusalem ved
den filistæiske grænse. Nedenfor ligger den fra Josvas
kamp berømte Ajjalonsdal.
Ajmer (A.-Merwara), provins i Britisk Indien,
Rajputana, ca. 7 000 km.² med 1/2 mill. indb. Hovedstaden
A. ligger 340 km. vest for Agra og har 86 000 indb.
Talrike moskeer og hindutempler; i nærheten
det berømte hinduvalfartssted Pokhar. Livlig handelsby,
stor messe hvert aar i mars maaned.
Ajo (ital., sp. ayo), hovmester, opdrager.
kjøn), guvernante.
A jour [ažúr] (fr., for dagen). Være àj. med,
holde skridt med, følge med f. eks. begivenheternes
gang, litteraturen, føre regnskapsbøkerne og fuldføre sit
arbeide for hver dag. — En ætdelsten er indfattet a j.
(gjennemsigtig), naar stenen kun med kanterne sitter
fast i indfatningen, og derved blir gjennemsigtig.
Ajuda (Ouidah, Whydah), by i fransk Dahomey, i en
sumpegn indenfor kystlagunen. Oprindelig midtpunkt
for slavehandelen paa denne kyst («Slavekysten»), med
et portugisisk, et engelsk og et fransk faktori, i det
18 aarh. erobret av kongen av Dahomey, i 1890
indlemmet i de franske besiddelser.
Aja (hun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
