Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
paa det nye voksested saa lik hjemlandets som mulig,
og det kan paa denne maate gjennem flere generationer
lykkes at fremelske varieteter som modner sin frugt i
løpet av de nordlige landes korte sommer. Denne
kunstige a. skylder vi en række av de prydplanter,
nyttevekster og frugttrær som findes i vore haver og
parkanlæg. For vore almindelig dyrkede korn- og græsarter
er den naturlige a. av stor betydning. Det
«stedegne», indenlandske frø og saakorn gir hos os frodigere
vekst og rikeligere avkastning end utenlandsk. —
Dyreverdenens a. kjendes væsentlig som slegts-a. De
almindelige hus dyr har fulgt mennesket omtrent under
alle himmelstrøk og i alle høider over havet og har
under sin spredning over jorden utviklet en mængde
forskjellige racer, til hvis differentiering blandt andre
faktorer visselig har medvirket tillempningen til de
forskjellige klimatiske og andre stedlige forhold. Efterhvert
som menneskene har lært disse forskjellige lokale
husdyrracers egenskaper at kjende, og er blit klar over
hvilke særlige egenskaper man paa de forskjellige steder
ønsket hos sine husdyr (melkekjør, kjøtrikt slagtekvæg,
ridehester, arbeidshester o. s. v.), forsøkte man at indføre
og akklimatisere fremmede husdyr. Det viste sig
imidlertid at dette ikke altid uten videre førte til det ønskede
resultat, idet den til fremmede forhold overførte
dyrerace i mange tilfælde vantrivedes og litt efter litt,
gjennem nogen generationer, tapte sine gode særegenskaper
(degenererte). Man forsøkte da ved indførelse av gode
avlsdyr og krydsning av disse med den «stedegne», d. e.
i landet hjemmehørende og derfor stabile race, at tilføre
denne de ønskede gode egenskaper. Den paa denne
maate opstaaede rationelle husdyravl har i de
forskjellige lande frembragt flere av de bedste eksisterende
husdyrracer.—Om menneskets akklimatisationsevne
vet man i virkeligheten meget litet. De tidligere tiders
folkevandringer er for litet kjendt til at kunne gi
europæernes kolonisationsforsøk og europæiske
militærstationers oprettelse i troperne et materiale som bedre
egner sig til bedømmelse av menneskets a. Det synes
som om menneskene lettere taaler overflytning fra et
varmt til et koldere klima end omvendt, rimeligvis fordi
det er lettere at finde beskyttelse mot for sterk kulde
end mot for sterk varme. Sykeligheten og dødeligheten
blandt europæerne i tropiske lande er meget stor og
under forøvrig like vilkaar større end blandt den
indfødte befolkning; men man kan dog ikke fra den høie
mortalitetsprocent uten videre drage slutninger med
hensyn til europæernes evne til at akklimatisere sig for
disse egne. Det viser sig nemlig at sykelighet og
dødelighet er blit reducert i ganske overordentlig grad,
efterhvert som europæerne lærte at verge sig mot visse i
disse egne grasserende epidemiske sygdomme (malaria
o. s. v), for hvilke de indfødte tildels synes at ha
erhvervet en viss grad av immunitet, og som jo ikke kan
sies at høre med til de klimatiske eller de med
opholdet i disse egne nødvendig forbundne stedlige forhold i
egentlig forstand. Disse forhold gjør det for tiden vanskelig
at bedømme betydningen og rækkevidden av menneskets a.
Akkommodatiōn er tillempning efter
forhaandenværende forhold eller omgivende personer. 1. Ved den
dogmatiske a. forstaaes at Kristus og apostlerne har
lempet sin forkyndelse efter samtidens mangelfulde
forstaaelse. Derfor behøver man ikke at bøie sig for
evangeliet i dets helhet. Dette blev navnlig hævdet av
rationalismen. — 2. Øiets indstilling for betragtning av nære
gjenstande ved økning av dets brytende kraft. A. sker
ved sterkere krumning av linsen ved sammentrækning
av en muskel, ciliarmuskelen (se Øiet).
Akkommodatiōnsevne. 1. Hos dyr og planter evnen
til saavel i bygning som i levevis at tilpasse sig efter
Akkommodation—Akkumulator
150
forandrede livsforhold (se Adaption). Det er herpaa
at læren om arternes avstamning bygger, likesom ogsaa
al plante- og husdyravl beror paa tilstedeværelsen av
denne evne. — 2. Øiets evne til akkommodation (s. d.).
Akkommodatiōnsobligation, a-veksel, en
obligation eller veksel som utstedes eller overdrages til en
straamand, som i formen optræder ved den virkelige
anbringelse eller omsætning.
Akkommodēre (lat.), eg. tilpasse; bringe i orden, i
overensstemmelse med.
Akkompagnement [akõōpañəmã′] (fr.), ledsagelse, er
den harmoniske understøttelse som ydes en eller flere
instrumentale eller vokale hovedstemmer av andre
instrumenter eller stemmer, f. eks. sang med a. av piano (el.
violin m. v.), kor med a. av orkester, solosang med a.
av kor. I vor tid tillægges et saadant a. langt større
musikalsk betydning end før. Akkompagnere,
Akkompagnatør, -trice.
Akko′rd (i retssproget), avtale mellem en skyldner og
hans fordringshavere, hvorefter disse kun kan kræve en
i procenter uttrykt brøkdel av sine fordringer. Under
a. indbefattes ogsaa utsættelse med betaling av forfaldne
fordringer (moratorium). Underhaands-a., a. som
istandbringes privat, og som kun er bindende for de
fordringshavere som har indgaat paa den. Tvangs-a.,
avtale om a. mellem en skyldner og et flertal av hans
ikke fortrinsberettigede fordringshavere. Eftersom a.
gaar ut paa betaling av mindst 50 pct. eller mindre,
maa dette flertal være henholdsvis ²/s eller 3/4 av
samtlige stemmeberettigede fordringshavere hvis
tilgodehavende utgjør lignende brøker av den samlede gjæld.
Tvangs-a. binder ogsaa de fordringshavere som ikke har
samtykket i den. Tvangs-a. kan dels ske under konkurs
(konk.l. §§ 60—80), dels under akkordforhandling
(1. 6 mai 1899; jfr. love 2 juni 1906 og 21 jnli 1916
(træder i kraft 1 jan. 1923)). Denne sidste aapnes efter
skyldnerens begjæring av skifteretten, som beskikker
a.-styre (en a..kommissær og 2 medlemmer) eller
blot en a.-kommissær. A.-styret eller a.-kommissæren
fører tilsyn med boets forvaltning og foranstalter og
leder avstemningen over skyldnerens a.-forslag. Efter
avstemningen gjøres indberetning til skifteretten, som
avgjør om a. skal stadfæstes eller ei. Under a.-forhandling
kan særforfølgning ikke gjøres gjældende mot skyldneren,
og hans bo kan ikke av fordringshaverne begjæres under
konkurs. I visse tilfælde bortfalder gyldigheten eller
virkningerne av en stadfæstet a. (konk.l. §§ 78 og 79 og
1. 6 mai 1899 § 30, sidste led).
Akko′rd, en samklang av toner i forskjellig høide.
Om de forskjellige klange, se Harmonilære.
Akko′rdarbeide, se Ar beidsløn.
Akkra (Akra, Accra), Afrika, hovedstad (guvernørens
residens) og kystby i den britiske koloni Guldkysten i
Øvreguinea. 15 000 indb. Utførsel av guldstøv, gummi,
palmeolje, elfenben.
Akkreditēre. 1. I handelssproget at bemyndige en
person til paa én gang eller efterhaanden at hæve et
beløp hos en tredjemand (se Kreditiv). — 2. I
folkeretten at befuldmægtige en person som diplomatisk
utsending ved et fremmed hof; akkreditiv (lettre de
créance), det legitimationsdokument hvormed en saadan
utsending utstyres.
Akkumulatiōn (lat.),
sammenhope, opdynge.
Akkumulātor (elektr.) er et reversibelt galvanisk
element. D. v. s., naar der sendes en elektr. strøm av en
retning ind i a., undergaar denne visse kemiske
forandringer, og strømmen kan igjen uttages av den i motsat
retning, hvorunder den kemiske sammensætning av a.s
bestanddele gaar tilbake til den oprindelige. A.
anvenophopning; akkumulēre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
