Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
kontante utbytte (derav benævnelsen «kuponklipper»
om en kapitalist som har sine midler anbragt i a.). —
Da a.-væsenet kan gi anledning til megen misbruk
saavel av samvittighetsløse grundlæggere (saakaldte
«gründere») av a.-selskaper som av andre der spekulerer i
almenhetens interesse for denne form for
kapitalanbringelse, er der i de fleste lande i nyere tid skjænket de
herhen hørende forhold megen opmerksomhet fra
lovgivningsmagtens side. Hos os fik man loven av 19 juli
1910 omhandlende a.-selskapernes stiftelse, drift m. v.
Loven undtok bl. a. skibsaktieselskaper.
ved den overmaade sterke spekulation i skibs-a. vedtok
Stortinget i jan. 1916 provisoriske anordninger paa dette
omraade, og 26 juli 1916 blev den endelige lov om
skibs-a. sanktionert. Den danske a.-lov er av 29 sept.
1917. A.-væsenets historie kan føres tilbake til det
14 aarh., da spirerne til det findes i de norditalienske
handelsbyers bankselskaper (montes). De første
egentlige a.-selskaper er imidlertid omkr. 1600 de store
hollandske og engelske kompanier for handel med de
oversjøiske lande, navnlig Ostindien. Disse fandt snart i
stor utstrækning efterligning; det 1616 oprettede
«Danskostindiske Kompani» var saaledes et a.-selskap. I løpet
av det 17 og i begyndelsen av det 18 aarh. tok a.-væsenet
et raskt opsving, men det ledet i aarene omkr. 1720 i
England, Frankrike og Holland til en overhaandtagende
svindel, som for lang tid bragte det i miskredit og
foranlediget at de længe, navnlig i Frankrike, var
omgjærdet av indskrænkninger fra lovgivningens side. Det
er særlig i tiden efter den fransk-tyske krig at a.-væsenet
har faat en vældig utbredelse. Den saakaldte
«gründerperiode» i Tyskland 1871—75 blev i saa maate
epokegjørende. Mens der saaledes i Preussen 1851—71 var
oprettet 335 a.-selskaper, blev der alene i 1871—73
grundlagt 797 nye selskaper. Hos os slog a.-væsenet først
igjennem 1915—16. Mens der ifølge «Meddelelser fra
det Statistiske Centralbyraa» (1905) maa antages i 1903
at eksistere a.-selskaper repræsenterende en kapital paa
flere hundrede mill. kr., nydannedes og utvidedes der i
1915 a.-selskaper for 253.3 mill. kr., i 1916 1 087.5 mill.
kr. og i 1917 for 751.3 mill. kr.
Aktiemægler (eng. stockbroker, fr. agents de change)
kaldes en person som gjør sig en levevei av at formidle
kjøp og salg av aktier og andre værdipapirer. Efter
disses art kaldes a. ogsaa vekselmægler, fondsmægler m. v.
A.-hvervet blev allerede paa et tidlig tidspunkt av
værdipapirhandelens historie gjenstand for lovmyndigheternes
kontrol. Som regel maa a. ikke spekulere for egen
regning (Sverige og Danmark bl. a. undtat), likesom der
stilles visse personlige og økonomiske fordringer til
utøverne av a.-hvervet (alder, solvens, depositum m. v.).
A.s fortjeneste paa formidlingen (se Kurtage) er
lovmæssig eller sedvøvanemæssig bestemt i de fleste lande. A.
er overalt (Østerrike undtat) ansvarlig for de forretninger
han med tredjemand avslutter paa sin opdraggivers vegne
(delcrederekommissionærer). — I Norge fik man 8 sept.
1818 en lov om mæglere, men i 1869 blev mæglernæringen
uttrykkelig frigit. Høikonjunkturen under Verdenskrigen
ledet til en vild spekulation i aktier og til
masseetablering av a.-firmaer. Saaledes opgives antallet av a. til
over 1 000 i 1917—18. 14 aunug. 1918 fik man en
midlertidig lov om fonds- og a.,. som blev sat ikraft 1 mai
1919. Antallet av a. var et par maaneder senere ifølge
Handelsdepartementets kundgjørelse sunket til 192. Den
nye lov bestemmer bl. a. at man for at kunne utøve
a.-virksomhet maa ha fyldt 25 aar, være norsk statsborger,
ha bestaat en prøve i bokholderi og ha kundskap om
fondshandel og værdipapirer. Desuten maa man ogsaa
ha tre aars utdannelse i branchen og stille en
betryggende garanti. Spekulation for egen regning er ikke
Foranlediget
Aktiemægler—Aktion
160
tillatt. Kurtagen varierer efter værdipapirernes art og
utgjør høist 1/2 pcet. av det omsatte beløp.
Aktinier, se Sjøanemoner.
Aktīniskhar man kaldt lys som er kemisk virksomt,
særlig lys av korte bølgelængder, som blaat, fiolet og
ultrafiolet.
Aktīnium, radioaktivt grundstof som forekommer i
alle uranholdige mineraler. Er antagelig et
omdannelsesprodukt av uran, og omdannes selv gjennem
radioaktinium og aktinium-X til en meget ubestandig
gasemanation. A. optræder i saa smaa mængder at det
ikke har været mulig at bestemme dets kemiske
egenskaper. Det synes nærmest at være beslegtet med lantan
og torium.
Aktinoelektricitet, det fænomen at en krystal,
navnlig en kvartskrystal, blir elektrisk ved at utsættes for
varmestraaler. Elektricitetsutviklingen skyldes de
spændingsforandringer som opstaar ved krystallens
opvarmning, hvorfor a. er det samme som ptezoelektricitet. I
den senere tid kaldes det fænomen, at visse med
elektricitet ladede legemer utlades naar de utsættes
for lysstraaler, for aktinoelektrisk eller lyselektrisk.
Dette fænomen gaar ogsaa under navn av
Hallwachseffekten.
Aktinoli′t, straalesten, se Hornblendegruppen.
Aktinomēter el. aktinograf, betegnelse for
forskjellige instrumenter til maaling av straalers, navnlig
solstraalers styrke (intensitet). De beror paa iagttagelse
dels av varmevirkningen, som i Violles a., dels av
kemiske virkninger, f. eks. fotografisk papir (smlg.
pyrheliometer), dels ogsaa elektriske virkninger (Maréchals a.).
Aktinomo’′rf(græ.), straaleformet (regelmæssig) blomst.
Aktinomykōse (straalesopsyken) er navnet paa en
sygdom som især forekommer hos hornkvæget, men
ogsaa hos hester og svin samt hos mennesket, og som
skyldes en indtrængen av den saakaldte aktinomykosesop
(straalesop). Hos kvæg optræder sygdommen især i
kjæven, hvor den begynder som en svulstdannelse der
litt efter litt trænger gjennem fra kjævebenet til huden
og munden, hvor den da danner bløte, svampede masser.
Under sin fremtrængen æter den sig gjennem benet og
danner bugtede ganger i dette. Ogsaa til svelget,
luftrøret og til fordøielseskanalen kan soppen bane sig vei
og herfra igjen trænge videre ut til legemets overflate.
Hos mennesket er svulstdannelsen mindre fremtrædende,
idet sygdommen væsentlig ytrer sig ved en kronisk,
materieavsondrende betændelse som har tilbøielighet til
at danne lignende fistelganger som de ovenfor nævnte.
Ogsaa hos mennesket er munden, luftveiene og den
øverste del av mave-tarmkanalen de mest angrepne
steder. Ved at trykke paa den svampede masse kan man
utpresse materie indeholdende smaa (knappenaalshode
store) skiddenfarvede klumper, som er karakteristiske for
sygdommen. I disse klumper finder man ved
mikroskopisk undersøkelse soppen i form av talrike rosetter,
hvis straaler bestaar av glinsende traader som er
fortykket i enderne. Aktinomykosesoppen synes at leve
ute i naturen, f. eks. paa byg, og kan f. eks. komme
ind i organismen ved at man læderer mundens
slimhinde med et bygaks. Dog kan den ogsaa overføres
direkte fra kvæg til mennesket. Sygdommen optræder
heller ikke sjelden f. eks. hos personer som steller hester.
A′ktion (græ., lat. Actium), i oldtiden navn paa en
landtunge paa sydsiden av indløpet til den Ambrakiske
Bugt (nu Artabugten); her dyrket akarnanerne Apollon
Aktios. Ved A. stod 31 f. Kr. et avgjørende sjøslag
mellem Octavians flaate under Agrippa og Antonius’ og
Kleopatras; slaget blev en stor seier for Octavian.
Aktiōn (lat.), kriminel tiltaleō aktiōnsdekret,
tiltalebeslutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
