Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Aksel. 1. Bæreaksel er en staalstang som tjener
til understøttelse av hjul paa vogner og maskiner. Ved
alm. vogner er a. fæstet til vognen og hjulene dreibare
paa a. Ved jernbanevogner, sporvogner etc. er hjulene
faste paa a., som roterer i lagere paa vognen. — 2.
Drivaksel til overføring av roterende bevægelse er formet
som en cylindrisk stang av maskinstaal, ofte med
tapper (s. d.), anbragt i lagere (s. d.), og bærende de hjul
som skal overføre bevægelsen. Drivaksler forbindes i
længderetningen ved koblinger til en a.-ledning. —
A. lager, se Lager; a.tap, se Tap.
Aksel, se Skulder.
Akselblad, se Blad.
Akselhule (lat. axilla), armhulen, den hule som ligger
under skulderleddet og dannes av overarmen,
brystvæggene og muskler som hefter sig paa overarmen. I
a. findes en del lymfekjertler som angripes ved lidelser
i haand, arm og brystvæg. I a. løper de store blodkar
til armen.
Akselknop, sideknop, knop (s. d.) i hjørnet (akslen)
av et blad; motsat endeknop.
Akselstad, et urigtig poetisk navn paa Kjøbenhavn.
Det skal betegne byen som bisp Absalons stad, men
Absalon bar ikke navnet Aksel.
Akserāi, oldtidens Archelais, Lilleasien, (tyrk.) by i
Vvilajet Konia, 10 à 15 000 indb., 1 060 m. o. h., ved
Irmak, kort ovenfor dens utløp i Tus Tsjølly
(«Saltsjøen»).
Aksiōm (græ.) betyder en paastand som ansees for
umiddelbart indlysende og intet bevis kræver. Enhver
eksakt videnskap bygger paa saadanne a. Et system av
a. er for matematikkens vedkommende opstillet av Euklid.
Ved moderne undersøkelser har man prøvet andre
systemer, ogsaa saadanne hvor et enkelt a. er utelukket,
hvilket fører til en videnskap som ikke stemmer med
erfaringen og derfor kun har videnskabelig interesse.
Aksiomēter (sjøtekn.), en viser paa styremaskinen
som angir hvordan roret ligger.
Aksu′, Østturkestan, kinesisk provins Sin-Kiang,
distrikt og by ved elven A., som løper fra Tiensjan til
Tarim. Byen A., 20 000 indb., er meget gammel, het
Arpadil (Ardabil); knutepunkt for karavanehandelen.
Leverer tobak, sadler, stentøi.
Akt, se ogsaa Acht.
Akt. I retssproget en av dommeren eller retsskriveren
utfærdiget utskrift av det i en retssak eller ved en
enkeltstaaende retshandling (f. eks. et tingsvidne)
passerte og fremlagte. I straffesaker utfærdiges som regel
ikke a., idet den originale retsbok med bilage sendes
mellem de offentlige myndigheter.
Akt. 1. I dramaet et avsluttet hovedavsnit som ender
med teppets fald. — 2. I malerkunsten en tegnet eller
malet studie efter naken model. A.-studiet, som nu
overalt indtar en vigtig plads i den kunstneriske
undervisning, optræder sent i den antikke kunst, som hadde
et rikt studiefelt paa gymnastikpladsen. Først ved
renæssansen faar det fuld hjemstavnsret i kunsten.
Aktai′on (græ. mytol.), søn av Aristaios og Kadmos’
datter Autonoe; saa engang paa jagten Artemis (Diana)
bade med sine nymfer; fortørnet over at være blit
beluret forvandlet Artemis ham til en hjort, hvorefter hans
egne hunder sønderrev ham.
Aktie (holl., fr. action, eng. share), undertiden benævnt
a.-brev, er et dokument som avgir hjemmel for den
retmæssige indehavers medeiendomsret til en i a.
opgiven andel i et a.-selskap. Et a.-selskap er i retslig
henseende en selvstændig «juridisk person» som bestaar
og virker uavhængig av den enkelte a.-eiers personlige
forhold. Et saadant foretagende opstaar derved at et
større eller mindre antal personer ved sammenskud,
Aksel—Aktie
158
like andele, hvorav hver enkelt deltager kan bidrage
med én eller flere, tilveiebringer en bestemt kapital i
det øiemed dermed at drive en økonomisk
virksomhet hvis mulige overskud tilfalder a.s eiere. Et
særkjende for det moderne a.-selskap som retslig institut
er at aktionæren kun er ansvarlig likeoverfor dets
kreditorer med den del av sin formue som a. repræsenterer. —
Denne form for kapitalsammenslutning har i den nyeste
tid fundet overordentlig stor utbredelse: a.-væsenet
muliggjør mange økonomiske foretagender, som kræver
større kapitalmagt end den enkelte kapitalist formaar
at tilveiebringe eller ønsker at vove; det fordeler
risikoen, gjør kapitalen upersonlig og bevægelig, øker i
mange tilfælde dens evne til at virke paa den mest
frugtbringende maate. Et a.-selskap grundlægges gjerne
efter initiativ av en eller flere personer, som har interesse
av at vedkommende foretagende kan komme igang, og
som har gjort sig op en begrundet mening om
utsigterne for dets held. Paa grundlag av deres plan eller
«prospekt» indbydes lysthavende til at «tegne» a. i det
selskap som tænkes dannet. Lykkes det at sikre den
ønskede kapital, sammenkaldes samtlige tegnede
aktionærer til en grundlæggende («konstituerende»)
generalforsamling, som har at beslutte hvorledes og naar
selskapet skal træde i virksomhet, vedta grundreglerne for
denne (vedtægter eller «statuter») og indsætte dets ledende
myndigheter. Disse bestaar som regel av et fast ansat,
lønnet, undertiden av flere personer sammensat styre,
som har at vareta selskapets drift og daglige
forretningsførsel, og, som støtte for og kontrol med denne, en
forsamling av valgte tillidsmænd inden aktionærernes kreds,
det saakaldte repræsentantskap eller tilsynsraad. Efter
norsk lov av 17 mai 1890 og 19 juli 1910 skal ethvert
a.-selskap anmeldes til et i byerne av magistraten og
paa landet av fogden ført handelsregister. I anmeldelsen
skal foruten selskapets navn («firma») angives
vedtægternes dato, forretningens art, forretningskontorets sted,
a.-kapitalens størrelse og fordeling i a., hvorvidt disse
er utstedt paa navn eller ihændehaver, er fuldt indbetalt
og i motsat fald naar indbetaling kan kræves,
bestyrelsesmedlemmernes fulde navn og adresse, samt hvem
der er berettiget til at tegne selskapets firma (har dets
«prokura»), hvilket skal behørig legitimeres, hvorhos
som bilag skal følge selskapets vedtægter og bekræftet
gjenpart av den konstituerende generalforsamlings
protokol. Da a. repræsenterer eiendomsretten til selskapet,
vil det stedse være dens retmæssige indehaver som i
dets aktionærforsamlinger har beslutningsret (stemme) i
selskapets anliggender. Lyder a. paa ihændehaveren,
kan den skifte eier uten videre, mens den a. som lyder
paa navn, ved overdragelse til ny eier maa forsynes med
en erklæring herom (transport, endossement), hvorhos
eierskiftet maa anmeldes hos og eventuelt godkjendes
av selskapet. Er a.s paalydende (a.-kapitalen) kun
delvis indbetalt, ledsages den oftest av en saakaldt
grundfondsforskrivelse. Herved forstaaes en erklæring fra
aktionærens side om at han paa anfordring fra selskapets
side er villig til at indbetale de resterende terminer,
Preferanse- el. prioriterte a. er saadanne, hvis
eiere i tilfælde skal erholde et paa forhaand bestemt
utbytte før der kan utbetales noget av overskuddet til
de øvrige. Den paa hver a. faldende andel i a.-selskapets
til utdeling bestemte nettofortjeneste kaldes dividende.
Denne utbetales som regel mot indlevering til selskapets
kontor eller repræsentant (f. eks. en bank) av trykte
kvitteringer (kaldt «kuponer»), som vedføies a. i et
særskilt ark, indeholdende et større antal av dem, én for
hver utbyttetermin, der tænkes at forfalde en aarrække
fremover. Ved terminens indtræden har a.s eier da blot
at fjerne den bestemte kupon til indveksling mot det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
