Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
stændig kunstart. 1804 stiftedes «Society of
Water-Colours», som snart efterfulgtes av flere lignende
institutioner. Og fra midten av 19 aarh. forplantedes det
engelske a. til fastlandet (Frankrike, Tyskland, Italien,
Spanien o.a.). 1I Norge er a. blit-dyrket bl. a.av
Vincent Lerche, Hans Gude, Wilh. Peters og Harald
Stabell.
Akvārium, en vandbeholder hvor vandplanter og dyr
holdes levende, enten til fornøielse, f. eks. guldfisk-a.,
eller til videnskabelig bruk. Mens man tidligere kun
kjendte smaa stue-a. beregnet paa ferskvandsorganismer,
har man nu i flere europæiske og amerikanske byer
store akvariebygninger, dels til adspredelse for
publikum, dels til zoologisk studium. Vandet heri er ofte
kunstig saltvand som holdes friskt ved sindrige
pumpemekanismer. Mønsteranstalten blandt disse store a. er
a. i Neapels zoologiske station, som har været til
uvurderlig nytte for studiet av havdyrenes biologi. Det
oprettedes i begyndelsen av 1870-aarene av A. Dohrn ved
bidrag fra de fleste nationer i Europa og kan benyttes
av alle landes zoologer.
Akvati′nta, se Kobberstik.
Akvavi′t, se Akevit.
Akvædu′kt er en vandledning som paa en kunstig
underbygning er hævet over det naturlige terræng.
Tidligere byggedes en mængde a. paa murede buer, som
Akvædukt.
Romersk akvædukt over elven Gard ved Nimes.)
(Pont du Gard.
f. eks. de mange der endnu eksisterer fra romertiden,
mest som ruiner. Tre av det gamle Roms 20 a. staar
dog endnu og forsyner fremdeles hele byen med vand.
Da de er dyre at bygge og kræver store
vedlikeholdelsesutgifter samt gir anledning til fordampning av vandet
og spild gjennem revner, foretrækker man i nutiden i
regelen underjordiske ledninger; kun ved passagen av
større elver, hvor nedlægningen og vedlikeholdelsen av
en ledning under vandet vilde bli næsten umulig, bygges
a. til overførelsen av vandledningen. Bygges disse av
mur, faar de stor likhet med de gamle fra romertiden,
som bestod av flere rækker buer ovenpaa hverandre.
Ved jernbroer ophænges en jernledning under brobanen,
som da tjener til almindelig færdsel.
Akyab, se Akjab.
Al. Den egentlige al er væsentlig en av humusstoffer
sammenkittet sandsten. Den optræder særlig i
Nordtyskland og Jylland paa lyngheder, hvor lyngen i tidens
løp har dannet et anselig lag av raahumus. Det
humus-Akvarium—Alagôas
sure vand som siger ned gjennem raahumusen, fjerner ]
alle opløselige stoffer fra hedesandens øverste lag (som
derved omdannes til kvitmele, dansk blysand) og
avsætter dem i den underliggende sand, hvorved denne
164
sammenkittes til en løsere eller fastere brunlig sandsten,
som er rik paa jernforbindelser. Utsat for luften
smuldrer a. i regelen hurtig hen; a.s tykkelse er 0.2—1.3 m.
Se forøvrig Aurhelle.
Al, kem. tegn for aluminium, s. d.
Al (el og 1), den bestemte artikel i arabisk. Begynder
det følgende ord med en hvisle- eller tungespidslyd eller
r, l, n, blir i uttalen artikelens 1 assimileret (f. eks.
Hâårån al-Rasjiîd uttales (og blir ofte ogsaa skrevet H.
ar-R.). I endel arabiske laanord i europæiske sprog,
som Alhambra, algebra, alkove etc., utgjør første stavelse
oprindelig artikelen.
Al, se Ard (plog).
Ala, Østerrike, by i det sydligste Tirol ved Etsch;
silkeavl, fløilsfabrikation. 5 000 indb.
Ala (fr.), underforstaat: manière de el. mode de,
paa samme maate som, i smak med.
A la baisse, se Baisse.
Alabama [æləbā′mə](fork. Ala.), en av Amerikas
forenede stater (South Centralstaterne), strækker sig fra
Cumberlandsbergene ned til den Mexikanske Golf og
hører for størstedelen til Mississippidalen. Elver: Alabama,
som munder ut i Mobilebugten, og Tennessee. 134 043
km.² med 2333 000 indb. (1916), derav ca. 1 mill.
farvede. A. er en vigtig jordbruksstat, dyrker mais (i 1917
omtr. 77 mill. bushels), havre, hvete og bomuld;
bomuldsdyrkningen er gaat meget tilbake i det sidste. Stor
(mineralproduktion, særlig av kul (i 1915 næsten 15 mill.
ton) og jern. Industrien er ikke særlig betydelig, den
omfatter omtr. 3 400 fabrikker med 72 000 arbeidere.
Jernbanenettet er omtr. 8 700 km. Største by
Birmingham, vigtigste havn Mobile ved Golfen. A. organisertes
som territorium 1817, optoges i Unionen som stat 1819.
Repræsenteres i kongressen ved 2 senatorer og 9
repræsentanter. Hovedstad Montgomery ved A.
Alabamasaken, et folkeretslig stridsspørsmaal, som
opstod ved» at England under den nordamerikanske
borgerkrig hadde latt sine havner staa aapne for
utrustning av Sydstaternes kaperskibe, av hvilke navnlig
sAlabama» foraarsaket Nordstaterne stor skade. Efter
krigen forlangte Unionen en skadeserstatning av
England; der førtes lange forhandlinger herom, indtil der
endelig nedsattes en voldgiftsret i Genf, som 1872
tilkjendte de Forenede Stater 151/2 mill. dollars.
Alabandīn, mineral, se Manganblende.
Alaba′st, et gipsemne som brukes til forarbeidelse
av kunstgjenstande. Kalk-a. er en blaalig, hvit eller
gulagtig kalkstensmasse som forekommer i
drypstenshuler, bl. a. ved S. Filippo, i Ægypten (orientalsk a.).
Gips-a. er en marmorlignende, hvit gipsvarietet som
bl. a. findes ved Volterra i Toskana (egentlig eller
italiensk a.).
Alabastglas, se Glas.
Alacoque [alakå′k], Maria Marguerite (1647—
90), nonne i klosteret Paray le Menial i Bourgogne.
Hun mente at opleve aabenbarelser av Frelseren, som
viste hende sit hellige hjerte og paabød at dette skulde
æres. Herved fremkom andagten til Jesu allerhelligste
hjerte, som nu er vidt utbredt i romerkirken. I 1864
blev hun helgen.
Ala-dag, navn paa mange fjelde i Tyrkiet og tyrkisk
Asien. Et av de mest kjendte ligger nord for Vansjøen
i Armenien og er 3 000 m. høit.
Ala′ddin, helten i et av eventyrene i «Tusen og én nat»
samt i Oehlenschlägers «Aladdin eller den forunderlige
lampe» (1805), som henter sit emne herfra.
Alagôas, Brasilien, stat ved Atlanterhavet, langs Sao
Franciscos nederste løp, 58 000 km.², 850 000 indb.,
betydelig sukkeravl. Hovedstad er nu havnebyen Maceió;
det var tidligere det vestligere liggende A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
