Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
A la grecque [alagræk](fr.), paa græsk vis, et
enkelt geometrisk ornament, anvendt som randsmykning
(mæander) i græsk bygningskunst.
falalalrljell Blev optat igjen under
renæssan-A la grecque bord. Benog var særlig yndet i Louis XVI
og Empire tiden.
A la guerre [alag′r] (fr.), krigsspil, billardspil med
2 baller.
A la hausse, se Hausse.
Ala′i-fjeldene (A.-tag) er de vestligste. utløpere av
det midtasiatiske fjeldsystem Tiansjan (Tiensjan). De
danner to likeløpende rækker paa begge sider av Kysyl-su
(Kasjgar-darjas øvre løp), av hvilke den sydlige og høieste
kaldes Trans Alai-fjeldene med Kaufmann (7 000 m.) og
Kisil-agyn- (6 600 m.) toppene. Fra Fergana (Osj Gultsja)
til Pamir (Karakul-sjøen) eller Østturkestan (Kasjgar)
gaar karavaneveier gjennem 3—4 000 m. høitliggende
pas i Alai og Trans-Alai.
Alais [al²], Frankrike, by i depart. Gard, 29 831 indb.
(1911). Silkevæverier. I omegnen betydelige kulgruber.
Alajuela [alakwe′la], Mellemamerika, by i prov. av
samme navn i Costa Rica. 7 000 indb. Prov. 106 000 indb.
Ala-kul, russ. Centralasien, den største av de
avløpsløse steppesjør som ligger i en sænkning fra
Balkasjsjøen i Kirgisersteppen østover langs Tiensjan-fjeldenes
nordgrænse ind i Dsjungariet, ved nordfoten av Alatau; ]
1 980 km.², 220 m. o. h.
Alalī (græ., maalløshet), tap av taleevnen som følge ]
av hjernesygdomme.
Alamanner (alemanner), d. e. alle mænd,
samlingsnavn for tidligere adskilte sydvesttyske smaastammer;
dukker op 213 e. Kr. A. vandt i 3 aarh. romernes
agri decumates (s. d.) mellem Rhin og Donau, herjet i
Gallien og Norditalien, bosatte sig i 4 aarh. i Schweiz
og Elsass. Keiser Julian stanset dem ved Strassburg
(357). I 5 aarh. bredte de sig til Mosel, men
frankerkongen Klodvig drev dem tilbake og kuet dem 496.
Senere opstod et tysk hertugdømme Alemannien.
Navnet a. brukes nu ikke i Tyskland, men derimot paa
fransk om tyskerne (Allemands). I Italien og Rusland
findes a. i 15 aarh. brukt næsten i samme betydning
som goter el. grrmaner (Alamagna alta, d. e. Sverige).
Alama′nni, Luigi (1495—1556), ital. digter,
motstander av Mediceerne, levet som landflygtig hos Frans I
og Henrik II av Frankrike: Episke digte,
kjærlighetssange, epigrammer, satirer, lystspil.
Alamēda (sp.). 1. Enhver off. spaserplads i Spanien.
— 232. Kalifornien, by i distriktet (county) av samme
navn ved San Franciscobugten syd for Oakland. 23 383
indb. (1911).
A la mode [alamåd](fr.), [paa moden,
«moderne».
Alāner, sarmatisk rytterfolk fra Kaukasus; SUv
kjæmpet i 3 aarh. mot romerne, fulgte under eg
folkevandringen med huner, goter, sveber os AM S
vandaler til Vesteuropa og Nordafrika. De iirS3
utvandrede a. gik op i de gotiske stammer; SARSS
goternes historieskriver Jordanis skal ha væ- S
ret halvblods a. A.s eget sprog var iransk; 1
i Kaukasus skal de leve videre som osseter
(8: d.).
Alanīn, kem. forbindelse av kulstof,
vandstof, surstof og kvælstof (C3H5O2N), er en
aminsyre av propionsyre og optræder som
spaltningsprodukt av proteïnstoffer. Hvitt,
krystallinsk legeme.
Ala′nt (inula helenium), kurvblomstret
plante med store, tykke, paa undersiden
graafiltede blade og meget store, gule kurver,
enlige eller i halvskjerm. Den aromatisk
A la grecque—Alaska
Alant (inula helenium).
166
bittertsmakende rot er officinel. Forekommer i Norge
kun faa steder i det sydlige, og er vistnok ikke
oprindelig vildtvoksende.
Alānus (død ca. 1203), fr. skolastisk teolog, kaldt
doctor universalis, optraadte mot kjettere (valdenserne)
og skrev paa pavens opfordring en bok mot dem (contra
hæreticos) og desuten en bok om troens kunst («De arte
fidei»).
Alapen, 1 510 m. høit fjeld i Maalselv, syd for
hoveddalføret, Troms fylke (Tromsø amt).
Alarcon y Mendoza [alarkå′n i mendóþa], Juan
Ruiz de (ca. 1580—1639), sp. digter, f. i Mexico, opholdt
sig siden 1600 for det meste i Spanien, tilsidesat av
samtiden, høit skattet av eftertiden, skaper av
karakterkomedien: «La verdad sospechosa» (dansk overs. ved
A. Richter, 1879), «Las paredes oyen», «Don Domingo
de don Blas». Skrev desuten intrigestykker: «El examen
de los maridos» og heroiske dramaer: «Ganar amigos»,
«El tejedor de Segovia».
Alarik I (omkr. 370—410), vestgoternes konge, besteg
tronen 395 og drog straks efter plyndrende ned gjennem
Balkanhalvøen. Derefter blev han av keiser Arcadius
utnævnt til rigsfeltherre og statholder i Illyrien.
Foruroliget stadig ved angrep det vestromerske rike og
erobret endelig Rom 410. Han døde 410 og blev ifølge
sagnet begravet paa bunden av elven Busento.—AlarikII,
konge over det vestgotiske rike i Sydfrankrike og
Spanien (484—507), faldt 507 i slaget ved Poitiers mot
| frankerkongen Klodvig.
Han lot utarbeide lovboken
«Breviarium Alaricianum».
Ala′rm (fr.), til vaaben, larm, vaabenrop. At
alarmere egne hvilende tropper er hurtigst mulig at kalde
dem til vaaben, som regel ved et forut avtalt a.-signal
(horn- eller trommesignal, kanonskud, raket e.l.). Herav
uttrykket blaase eller slaa a. A.-plads,
samlingssted under alarmering. At alarmere fiendtlige tropper
| er ved overraskende og energiske skinangrep at
forurolige dem og derved søke at sløve deres aarvaakenhet.
Ala′rmapparat brukes til at gi selvvirkende lydsignal
naar. der indtræder fare. Til betryggelse mot ildebrand
el. indbrud, til beskyttelse av pengekasser o. 1. bringes
en elektrisk klokke til at lyde derved attet loddested
paa ledningen smelter eller ved at en kontakt brytes
eller sluttes. Ved dampkjeler alarmeres faren ved for
lav vandstand ved en dampfløite, hvortil dampen faar
adgang naar en sikkerhetsprop smelter. A. i
forskjellige dele av en fabrik til angivelse av at drivmaskinen
sættes igang, bringes samtidig til virkning ved at en
] kontakt sluttes i maskinhuset.
Ala′rmkvarter, tæt sammentrængt
kvarter hvor tropperne med tilsidesættelse av
enhver bekvemmelighet kun søkes anbragt
under tak og holder sig færdig til
øieblikkelig utrykning.
Ala′rmpipe el.
alarmapparat(s. d.)
Alasjēr (det gamle Filadelfia), Lilleasien,
Ø by i tyrk. vilajet Aïdin, 120 km. øst for
Ø Smyrna. 22 000 indb.
Ala′ska (uttales undertiden Aljaska),
Nordamerika, territorium (1912) under de Forenede
Stater, indbefatter verdensdelens nordvestlige
hjørne, derunder ogsaa de nærmestliggende
øer, saavel Alëuterne som øerne Nunivak,
Pribylof, St. Lorenz og St. Matthæus i
Beringshavet samt kystøerne ved Stillehavet; skilles
ved Beringsstrædet fra Asien, skyter mot
sydvestut halvøen Alaska, som fortsætter
sig i Alëuterne. 1 552 500 km.², 64 000 indb.
(1910); 0.04 pr. km.² Et bergfuldt land-
-klokke, selvvirkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
