Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
chåteau og Semois og seiret 1 sept. sanmen med
kronprinsen mellem Verdun og Reims. Kort efter blev han
overflyttet til den flanderske krigsskueplads, kronprins
Ruprechts hærgruppe.
Albrecht Friedrich Rudolph (1817—95),
erkehertug av Østerrike, generalfeltmarskalk, deltok i kampen
i Italien 1848—49, hadde 1866 kommandoen i Italien og
seiret ved Custozza. Han har stor fortjeneste av den
østerrikske hærs utvikling.
Albrechtsberger, Johan Georg (1736—1809),
hoforganist og kapelmester i Wien, Beethovens lærer. Hans
teoretiske verker, som foreligger i samlet utgave, var i
sin tid meget utbredt.
Albret [albré], Jeanne d’ (1528—72), arvedatter av
Henrik II av Navarra og Margrethe av Valois, egtet 1548
Anton av Bourbon og blev ved ham 1553 mor til den
senere Henrik IV av Frankrike. 1555 arvet hun Navarra
og Bearn, blev 1562 enke og beskyttet ivrig sine
trosfæller hugenotterne. Motstræbende gav hun sit samtykke
til det ulykkelige egteskap mellem sønnen og
Katharina av Medicis’ og Henrik II’s datter Margrethe av
Valois.
Albubenet (ulna), det længste av underarmens to
knokler, er en rørformet knokkel med en fortykket
øvre ledende, et tresidig prismatisk skaft og en liten.
avrundet nedre ledende. Øvre ledende er delt i to
sterke fremspring, den sterkere albuknoke baktil og
hakeutveksten fremtil. De danner sammen en dyp ledgrube
som omfatter rullen paa overarmsbenets nedre ledende.
Utad har hakefremspringet en ledgrubefor øvre ledende
av spolebenet. Albuknoken kan let føles under huden
bak leddet. Nedre ledende bærer et litet ledhode som
vender mot haandroten. Fra dens bakre indre hjørne
stikker ned en liten bentap, a s griffeltap, som kan føles
under huden over haandleddet paa lillefingersiden
(ulnarsiden). Ovenfor ledhodet findes en ledgrube for nedre
ende av spolebenet.
Albuen, det ved bøiet underarm baktil fremstikkende
parti over albuleddet, dannet av albuknoken (se
Albubhenet) i midten og Âde to mindre knoker av
overarmsbenets nedre ledende til siderne.
A′lbula, Schweiz. 1. Bergkjede i de Rætiske Alper
(mellem Rhin- og Inndalen i kanton Graubünden) med
mange pas, hvoriblandt det 2315 m. høie A.-pas.
pnn dette siden 1903 jernbanetunnel, 6 km. lang,
1800 m. o. h. — 2. Elv i Graubünden fra Albulapasset.
falder ved Tusis i Hinterrhein. hvis største tilløp den er.
Albuleddet (articulatio cubiti), leddet mellem
overarmsbenet og de to underarmsben, albubenet og
spolebenet. A. er et skrueled (se Led). Bevægelserne i
leddet er dels bøining og strækning av underarmen i
forhold til overarmen, dels dreining av øvre
spolebensende mot albubenet. Ved fuld strækning danner
underarmen en forlængelse av overarmen. Ved sterkeste
bøining støter forflaten av underarmen mot forflaten av
overarmen.
Album (lat., det hvite), hos de gamle romere en hvit,
med gips overtrukket tavle til offentlige kundgjørelser.
Nu stambok, bok til eller samling av haandskrifter,
haandtegninger, portrætter, fotografier, musikalier,
brevkort, frimerker m. m.
Albumināter, se Proteïnstoffer
Albumīner kaldes en gruppe proteīïnstoffer (s. d.), hvis
fælles egenskaper er at de kan koagulere, er opløselige
i vand, svake saltopløsninger, syrer og alkalier. Ved
indtørring av de vandige opløsninger faaes a. som næsten
farveløse, amorfe stoifer, ved utsaltning (s. d.) i
krystallinsk form. De har anvendelse som næringsmidler og
i teknikken. Angaaende de enkelte a., se art.
Eggalbumin, Serumalbumin og bactalbum in,
Albrecht—Alcamo
178
Albuminoïder kaldes en gruppe proteiïnstoffer (s. d.)
som adskiller sig fra andre proteïnstoffer ved at være
uopløselige i vand og saltopløsninger; ved kokning med
vand, syrer eller alkalier omdannes de til opløselige
stoffer. De forekommer som hovedbestanddele av
knokler, brusk, sener, hud, haar, negler, horn o. 1. og danner
den grundsubstans hvori de dyriske celler er indleiret,
gir saaledes organerne form og sammenhold og tjener
til støtte og dække for hele legemet. Angaaende de
nkelte a. se art. Kollagen (lim), Keratin, Elastin
og Silkelim samt Silkefibroīn.
Albumīnpapir, papir overtrukket med en
eggehvitehinde. Gjøres i et sølvbad lysfølsomt og benyttes i
fotografien.
Albumīnstoffer, d. e. proteïnstoffer (s. d.).
Albuminurī, eggehvite i urinen, et oftest sykelig
symptom som navnlig optræder ved sygdomme i nyrerne,
men ogsaa ved andre sygdomme, saaledes ved akute
infektionssygdomme som f eks. lungebetændelse,
skarlagensfeber, difteri, ved forgiftninger (arsenik, bly, fosfor
o. a.). ved blodmangel, sukkersyke, ved sygdomme i
hjertet og lungerne, ved visse hjernesygdomme.
Aarsaken til a. er en lidelse av de celler i nyrerne gjennem
hvilke urinen filtreres ut; de formaar ikke at holde
blodets eggehvitestof tilbake. — Man opstiller ogsaa en
fysiologisk, altsaa ikke sykelig a.; den sees navnlig efter
sterke muskelanstrengelser, f. eks. hos soldater. — Den
utskilte eggehvite er væsentlig serumalbumin. Den
paavises ved kemisk undersøkelse (kokning eller tilsætning
av salpetersyre), og mængden av eggehvite maales ved
apparater, albuminometre, hvor eggehviten utfældes
og synker tilbunds.
Albumōser kaldes nogen stoffer som opstaar sammen
med acidalbuminer (se Proteīïnstoffer) ved pepsins
indvirkning paa proteīnstoffer; de er nær beslegtet med
disse, og faaes som hvite, amorfe pulvere der er letop
løselige i vand.
Albuñol [albuñól], Spanien, by i prov. Granada,
5 km. fra Middelhavet (hvor havnebyen Rabita de A.
ligger 15 km. vest for Adra og nær Pt. Negra). 9 400 indb.
Albuquerque [-kérke], Alfonso de, kaldt «den
store» (1453—1515), portug. statsmand og kriger, var i
begyndelsen av 16 aarh. med paa flere ekspeditioner til
Ostindien og kjæmpet med vekslende held i Arabien
mot kongen av Ormus. 1509 blev han portug. guvernør
i Ostindien, hvor han sterkt utvidet sit fædrelands
besiddelser. Senere blev han paa grund av bakvaskelser
avsat og døde, maaske av sorg over den uretfærdige
behandling.
Albuquerque [-kérke]. 1. Spanien, befæstet by i
prov. Badajoz (Estremadura) i nærheten av den portug.
grænse. 10 000 indb. Kvæghandel. — 2. Forenede Stater,
by i staten New Mexico, paa høisletten, 90 km. sydvest
for Santa Fé ved en av pacifik-jernbanerne. 13 000 indb.
Albuskjæl (patella), slegt av skalbærende gjellesnegler
med hatformet skal. Findes i store mængder
fastsittende paa strandklipperne ved ebbegrænsen langs
Europas syd- og vestkyst. Alm. ved Norges kyst fra
Kristianiafjordens ytre dele mot nord til Lofoten.
Alca, se Alkeslegten.
Alcala′, flere byer i Spanien, bl. a. 1. A. de
Henares, prov. Madrid, Ny-Kastilien, ved elven Henares,
30 km. øst for Madrid, tidligere berømt universitet,
flyttet til Madrid 1836. Cervantes’ fødeby (1547). 11 000
indb.—2. A. la Real, prov. Jaen, 857 m. o. h. 16 000 indb.
Alcalde (sp., av arab. al kadi, dommer), benævnelse
paa en øvrighetsperson i spanske byer; kommunalraadets
formand; fredsdommer.
A′lcamo, Sicilien, by i prov. Trapani,
I nærheten ruiner av Segesta (s. d.).
52 000 indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
