Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
gjorde et tog til Vesterhavsøerne mot A., men døde paa
toget (1263). 1266 kom det til en overenskomst ved
Perth i Skotland mellem A. og Magnus Lagabøter, ifølge
hvilken den første kjøpte Suderøerne og øen Man for
4 100 £, fordelt paa 4 aar, samt en aarlig avgift paa 100
mark. I sit første egteskap med Margrete, datter av
Henrik III av England, var A. bl. a. far til Erik
Magnussøns hustru Margrete og saaledes morfar til Margrete,
«piken fra Norge2» (s. d.).
Alexander Nevskij (1218—63), russ. helgen, søn av
storfyrst Jaroslav II. Seiret 1240 over svenskerne ved
Neva-elven og to aar efter over livlænderne. Med stor
fasthet avviste han romerkirkens forsøk paa at bringe
ham til at underkaste sig pavestolen, idet han erklærte
udelukkende at ville bøie sig for Bibelen og de 7
økumeniske konciler. Da han døde, sørget folket dypt
over ham. Kirken gjorde 23 nov. til hans helgendag.
Hans lik blev senere bisat i det efter ham opkaldte
A. N.-kloster i Petrograd.
Alexander Nevskij-klosteretved Petrograd,
grundlagt 1712 av Peter den store til ære for Alexander
Nevskij (s. d.). 12 kirker, deriblandt den store
Alexanderkirke, bygget i ren græsk stil, samt et seminarium for
1 000 græsk-katolske elever. I klosteret er bolig for
metropoliten av Petrograd.
Alexander Nevskij-ordenen, se Ordener.
Alexander-sagnet. Alexander den stores bedrifter
vakte i den grad samtidens og efterverdenens beundring,
at hans skikkelse snart baade i Europa og i Orienten
omvævedes med en masse sagn og eventyrlige
beretninger. Et par aarhundreder e. Kr. utkom i Alexandria
under Kallisthenes’ navn en eventyrlig Alexanderhistorie.
Den var skrevet paa græsk og, blev senere bearbeidet
paa latin, bl. a. av neapolitaneren Leo (10 aarh.); særlig
gjennem denne bearbeidelse gik saa A. over i
middelalderens poetiske og prosaiske digtning. Sagnet kom
ogsaa til Norden; der findes bevaret en islandsk
Alexandersaga fra 13 aarh. og en svensk Alexanderkrønike
paa rim fra slutningen av 14 aarh. Hallingdalspresten
Hans Skov utgav 1630 en bearbeidelse av A., «En ny
krønnike om Alexander den store», som fik stor
utbredelse som folkebok.
Alexandersarkofagen, en stor marmorsarkofag,
fundet i Sidon 1887, nu i Konstantinopel. Den har form
som et hus med tilspidset tak, gavlgrupper og akroterier.
Under taket er en smuk ornamental frise. Paa den ene
langside er fremstillet i relief en jagt paa løver og
hjorter; de jagende er delvis til hest og dels grækere
dels persere. Paa den anden side fremstilles en kamp
mellem grækere og persere, og en av figurerne til hest
antages almindelig at være Alexander. Utførelsen er
glimrende, figurerne sterkt farvet (se Polykromi).
Stammer antagelig fra 1 aarh. efter Alexander.
Alexander Sevērus, romersk keiser 222—35, var
som barn blit adoptert av sin fætter, keiser Heliogabal,
Og blev efter dennes drap keiser. Han lot sig lede av
sin kloke mor Julia Mamæa. A. var en fint dannet og
ædel mand; han viste sig tolerant mot de kristne. Han
forberedte skillet mellem den militære og civile
administration; han støttet sig til senatet, men kunde ikke
holde styr paa soldaterne, som dræpte hans raadgiver,
den store retslærde Ulpian. Da han viste sig som
uheldig feltherre først mot perserne, derefter mot
germanerne, blev han med sin mor dræpt av soldaterne i
Mainz.
Alexanderslaget, navnet paa et berømt
mosaikbillede som forestiller et slag mellem Alexander den
store og perserkongen Dareios. Mosaikken er fundet 1831
som gulv i Casa del Fauno i Pompeji og opbevares nu
i museet i Neapel. Dens størrelse er 3.8 X 6.3 m.; dele
Alexander Nevskij—Alexandria
192
av fremstillingen, navnlig til venstre, er ødelagt; ellers
godt bevaret. Hovedpersonerne er Alexander, som
stormer frem til hest, og en fornem perser som A. netop
gjennemborer, samt Dareios, som staar paa sin
stridsvogn, hvis kusk pisker paa hestene. Mosaikken er
vistnok komponert efter et (os ubekjendt) berømt maleri
fra tiden kort efter Alexander den store.
Alexandra Caroline Marie Charlotte Louise
Julie (1844—), dronning av England, f. i Kjøbenhavn,
datter av den senere danske konge Kristian IX og
dronning Louise, egtet 1863 prins Albert Edward av Wales
paa slottet Windsor i England. I egteskapet har hun
født 2 sønner og 3 døtre, av hvilke den yngste 1905
blev dronning i Norge. Sammen med sin mand besteg
hun 1901 tronen. Enke 1910. Har særlig viet sit liv
til godgjørenhet. Særlig har hospitalerne nydt godt av
hendes arbeide. Til bedste for dem blev der 1912
foranstaltet en aarlig Alexandra-dag i England. Kjøpte
1906 sammen med søsteren enkekeiserinde Dagmar av
Rusland Hvidøre i nærheten av Klampenborg for stadig
at ha sit eget hjem i fædrelandet. Î
Alexandra Feodorovna (1872—1918), keiserinde
av Rusland, datter av storhertug Ludvig IV av Hessen
og Alice, datter av dronning Victoria av England, 1894
formælet med tsar Nikolai II. Ogsaa som keiserinde
fortsatte hun at staa i forbindelse med Tyskland og
virket under Verdenskrigen utvilsomt sterkt i denne
retning. I de sidste aar før Verdenskrigen kom hun i
et avhængighetsforhold til munken Rasputin, 1918 blev
hun myrdet av bolsjevikerne, uten at de nærmere
omstændigheter endnu er sikkert oplyst (se Nikolai II).
ÅAlexa′ndria (tyrk. Iskenderije), Ægypten, by ved
Nilens delta, paa tangen utenfor Mariut(Mareotis)sjøen,
50 km. vest for den vestlige (den Kanobiske) munding
av Nilen, med hvilken den er forbundet ved
Mahmudijekanalen. 435 000 indb. (1917). A. er Ægyptens
hovedhavn og besørger som saadan dets væsentligste ut- og
indførsel. Et skibsbesøk paa 21/2 mill. ton, halvdelen
engelsk. Norsk generalkonsulat. Det har to havner, den
vestre el. gamle havn, dækket av en lang bølgebryter
(molo), og den østre el. nye havn, hvor der paa det
berømte fyrtaarn Faros’ plads ved indseilingen nu ligger
et fort; den sidstnævnte havn er dog nu sandet til og
er nærmest ubrukbar. Den østre del av byen danner
europæer(franker)kvartalet, i vest ligger araberkvartalet,
og mellem havnene og ut paa øen Faros skyter
tyrkerkvartalet sig frem. — A. har altid spillet en vigtig rolle
i kultur- og handelsutviklingen. Byen blev grundlagt
av Alexander den store aar 331 f. Kr., og her var det
den store konges lik kom til at hvile i et pragtfuldt
gravmæle. A. var regelmæssig anlagt med rette gater
som skar hverandre i rette vinkler. Under ptolemaierne
(s. d.) blev A. Ægyptens hovedstad og i løpet av kort
tid en av den da kjendte verdens rikeste og
pragtfuldeste byer. Dens befolkning bestod foruten av indfødte
æægyptere av græker og jøder; de sidste spillet en stor
rolle i byens handelsliv; de gik over til at tale græsk,
og det gamle testamentes skrifter blev derfor oversat
paa græsk (se Alexandrinske bibeloversættelse).
Byen drev paa grund av sin heldige beliggenhet en meget
vidtstrakt handel; her utbyttedes Europas, Asiens og
Afrikas produkter; her utførtes Ægyptens korn, hvilket
gav A. en stor betydning for Roms historie, da baade
Rom og senere Konstantinopel var avhængig av den
ægyptiske korntilførsel. Der utviklet sig samtidig en
storartet industri, særlig var byens produkter i glas,
papir og klæde berømte. Kunst og videnskap fandt et
gjestfrit hjem i A.; især dyrkedes filologi, astronomi og
matematik. Pragtfulde bygninger smykket byen;
foruten templer og de kongelige paladser kan merkes det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
