Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
lige, alle tings utspring og alle tings maal (Aabenb. | lededes av hans egen søn Sancho.
22, 13).
Alfabēt, den vedtægtsmæssig ordnede samling av de
bokstaver, som brukes i et sprog. Navnet er dannet av
de to første græske bokstaver, alfa og beta (smlg. ABC).
Bokstavordenen i de europæiske a. stammer fra
fønikerne. Sanskrit-a. er ordnet efter de taleredskaper som
anvendes ved lydfrembringelsen. Se forøvrig Bokstav,
Fonetik og Skrift.
Alfader, tinavn til Odin som den høieste gud.
Alfagræs, esparto el. halfa (stipa tenacissima)
(bot.), græsart som utmerker sig ved sine næsten
meterlange, rørformig sammenrullede blade og 1-blomstrede
smaaaks i top, stokken lang og snoet. A. brukes til
fletning av taugverk og til papir. Vildtvoksende i
Sydeuropa og dyrkes tildels i plantager. Bladene indsamles
om vaaren, lægges i saltvand og tørres og blekes saa i solen.
Alfalfa el. blaa lucerne (medicago sativa), en av
de ældste dyrkede fórplanter, som i vor tid har faat
stor utbredelse, ogsaa i Nordeuropa. I Norge er dens
dyrkning endnu paa forsøksstadiet.
Alfarvei, het tidligere adelfarvei, hvor adel-
betyder hoved-. Sml. algaden som navn paa
hovedgaten i danske byer, tidligere adelgade, d. e. hovedgate.
Alfei′os, nu Rufia, den største elv paa Peloponnes,
utspringer i Arkadien, flyter et stykke under jorden,
løper forbi Olympia i Elis ut i det Joniske Hav. Dens
underjordiske løp gav anledning til myten om at
flodguden forfulgte nymfen Arethusa (s. d.).
Alfenīd (fr. alfénide), galvanisk forsølvet nysølv;
ogsaa navn paa en sammensætning av forskjellige
nysølvlignende legeringer.
Alfer, se Alver.
Alf Erlingssøn, se Alv Erlingssøn.
Alfiēri, Vittorio, greve (1749—1803), ital. digter,
en stolt, viljekraftig natur, glødende republikaner,
utbredte gjennem sin digtning den franske revolutions
idéer i Italien og øvet derved vidtrækkende indflydelse;
vendte sig siden med harme mot revolutionens
gjerninger. A.s talrike tragedier er præget av lidenskabelig
kraft, tankeskarphet og strenghet i formen, digterens
personlighet træder sterkt frem, skikkelserne er bærere
av hans idéer. De betydeligste av tragedierne er «Mirra»,
«Saul», «Alceste» og «Merope». Mindre betydelige er
hans politiske komedier, oder og satirer. Om hans
forhold til grevinde Albany, s. d.
Al fīne (ital.), til slutningen; jfr. Capo.
Alfiva (Ælgifu), se Knud den store.
Alf Knutssøn, se Alv Knutssøn.
Alfons av Aragonien. 1. A. 1I, «krigeren», konge
av Aragonien og Navarra, fulgte 1105 sin bror Pedro I
paa tronen. 1108 egtet han DUrraca, arvedatter av
Alfons VI av Kastilien, men skiltes fra hende 1111, da
han ikke kunde opnaa at faa Kastiliens krone. Erobret
1118 Zaragosa fra de spanske arabere og gjorde den til
sin hovedstad. Under en uheldig beleiring av Fraga
blev han saaret og døde 1134. — 2. A.V, den høimodige
(omtr. 1394—1458), konge av Aragonien, Sicilien og
Neapel, blev 1416 konge i Aragonien og Sicilien,
adoptertes 1420 av dronning Johanna II av Neapel og satte
sig efter langvarige kampe i besiddelse av dette rike
1442. Døde under stridigheter med de norditalienske
republikker. Hans uegte søn Ferdinand arvet Neapel,
mens hans bror Johan II fik Aragonien og Sicilien.
Alfons X av Kastfilien, «astronomen» el. «den
vise» (1221—84), efterfulgte 1252 sin far Ferdinand III.
Under det store interregnum blev han valgt til tysk
konge (1257), men at sætte sig i besiddelse av magten
evnet han ikke. Kostbare rustninger ødela hans
pengeforhold, og tilsidst blev han avsat av stormændene, som
Alfabet—Alfred den store
196
Han var en lærd
mand, vel hjemme i astronomi og filosofi; bl. a. lot han
utarbeide de Alfonsinske tavler til astronomisk bruk.
Han lot ogsaa utarbeide den første spanske historie og
fik spanske jøder i Toledo til at oversætte det gamle
testamente paa spansk. Han var ogsaa digter.
Alfons av Portugal. 1. A.I, «erobreren» (1110—
85), søn av rikets stifter grev Henrik av Burgund, blev
1112 ved farens død greve av Portugal under
formynderskap av moren, Theresia av Kastilien, hvem han, da
han var blit voksen, med magt maatte frata regjeringen.
1139 slog han maurerne ved Ourique og lot sig paa
valpladsen av sin seierrike hær utrope til konge. 1147
erobret han ved korsfarernes hjælp Lissabon fra
maurerne og blev efter sin død æret som helgen. — 2. A. V,
«afrikaneren» (1432—81), søn av Edvard I, blev 1438
konge under formynderskap av farbroren, hertug Pedro
av Coimbra «Regedor», hvis datter Isabella (d. 1455)
han egtet. 1448 overtok han selv regjeringen, foretok
flere krigstog til Afrika og erobret bl. a. 1470 Tanger.
1475 forlovet han sig med Johanna (Donna Bertrandilla),
en datter av Henrik IV av Kastilien, idet han haabet
gjennem dette egteskap at opnaa en forening mellem
Portugal og Kastilien. Men Ferdinand den katolske slog
ham 1476 ved Toro, egteskapet blev ikke fuldbyrdet, og
A. maatte opgi alle planer om at faa Kastiliens krone.
Under hans regjering hadde portugiserne opdaget og
kolonisert det meste av Guineakysten.
Alfons av Spanien. 1. A. XII (1857—85), konge
1875—85, søn av Isabella II, fulgte 1868 sin mor i
landflygtighet. 1870 frasa Isabella sig kronen til fordel for
ham; men først da general Martinez Campos 29 decbr.
1874 hadde utropt ham til Spaniens konge, vendte han
tilbake og holdt jan. 1875 sit indtog i Madrid. Hans
seierrike tropper kuet
1i febr. 1876
KkKarlistbevægelsen. Indad støttet
han sig til det
konservative parti, ledet av
Cånovas del Castillo
(s. d.). 41879 gift med
Maria Christina (s. d.).
— 2. A. XIIF (1886—).
Under hans
mindreaarighet styrte
enkedronningen som regent, til han
selv overtok regjeringen
1902. A. egtet 1906
prinsesse Victoria Eugenia
(Ena) av Battenberg. Paa
bryllupsdagen i Madrid
blev der kastet en bombe
mot brudevognen, flere
mennesker dræptes, og
kun ved et tilfælde
undgik brudeparret døden.
A., som er militært opdraget, har altid styrt korrekt
konstitutionelt. Under Verdenskrigen har han,
omhyggelig nøitral, med iver virket for humane formaal. ]
Alfonse [alfō′s] (fr.), en person som lar sig
underholde av en offentlig pike (efter titelfiguren i et av
Dumas d. y.s skuespil). Efter straffel.s § 206 straffes
den som utnytter andres utugtige omgjængelse i
vindesykt øiemed, jfr. den reviderte løsgjængerlov av 9 mars
1918 § 4, som bl. a. straffer den som hengir sig til
ørkesløshet under saadanne forhold, at der er grund til
at anta at han helt eller delvis skaffer sig midlerne til
sin livsførsel ved andres erhvervsmæssige utugt.
Alfred den store (849—901), femte søn av Ethelwulf,
konge av Wessex. Hans rike evner fik tidlig anledning
Alfons XIII av Spanien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
