Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
til at utvikle sig, og ved sin tronbestigelse i 871 var
han fortrinlig rustet for sin opgave. Hans politik gik i
første række ut paa at sikre sit land mot vikingerne,
et maal som han først naadde i 878 efter haarde kampe,
ofte under de største savn og lidelser. Senere maatte
han endnu engang fornye kampen. Dernæst tok han
sigte paa at ophjælpe sit folk materielt, socialt og
aandelig. Hans arbeide som lovgiver og befordrer av
forskjellige fredelige haandverk gjør ham ikke mindre ære
end hans bestræbelser for at kristne sit folk og hans
værdifulde bidrag til den angelsachsiske litteratur baade
i form av originale verker og oversættelser. I 1901 blev
1000-aarsfesten for hans minde feiret med stor
høitidelighet over hele England, og en prægtig statue av ham
avsløredes i Winchester.
Al fre′sco, se Freskomaleri.23
Alfreton [ælfrətən], England, by i Derby shire, 21 km.
nord for Derby. 20 000 indb. Kulgruber; jernverker.
Alfsen, Magnus Olaf (1870—), n. sSkolomand, cand.
real. 1894, adjunkt 1899 og fra 1917 rektor ved Kra.
kommunale 3-aarige skoler. Siden 1908 censor ved
matematisk-naturvidenskabelig embedseksamen og lærer ved
det pædagogiske seminar, medlem av
undervisningsraadet 1909—10 og fra 1919. Foruten artikler i
pædagogiske tidsskrifter har A. utgit en række matematiske
lærebøker for middelskolen og gymnasiet.
Alfūrer, folkestammer som bebor Molukkerne og det
centrale og nordøstlige Celebes. Antropologisk indtar a.
en mellemstilling mellem malaier og papuer, har de
sidstes fysiognomi og statur, men er lysere farvet. Deres
kultur præges endnu av hovedjagten.
er jordbruk.
Alfven, Hugo (1872—), en av de mest fremskutte
av Sveriges komponister, siden 1910 director musices ved
Upsala universitet. Særlig de større former, for orkester
og kor, behersker han fortræffelig. Hans hovedverker er
3 symfonier (i f, D og E, den sidste spillet i Kristiania
1918), symfoniske digtninger («En skärgårdssägen»,
«Drapa», «Midsommarvaka»), «Uppsalarhapsodi»,
«Klockorna» (for baryton, 2 flygler og orkester). Endvidere
violinsonate, mandskor, Solasange,
Alfvesta, Sverige, ved nordenden av indsjøen; Salen
i Småland, jernbanestation ved Södra Stambanan, som
her optar Ōsidelinjerne fra Borås og Växjö.
Alföld el. Budapest-sletten, det egentlige ungarske
lavland, er sletten omkring Theiss, særlig østenfor Theiss.
Oprindelig vistnok et stort indlandshav, tørlagt ved
elvenes opfyldning (slam, alluvium), er sletten ganske
flat; elveflom volder derfor ofte store ødelæggelser, som
f. eks. byen Szegedins mars 1879. Sletten er frugtbar
(korn, vin, frugt), men mangesteder sumpig.
Alga′rdi, Alessandro (1602—54), ital. billedhugger
og bygmester, efterlignet delvis Berninis maniererte stil,
bl. a. i det store relief i Peterskirken: «Pave Leo I tvinger
Attila til tilbaketog». Opførte villa Pamphili ved Rom.
Algarobilla [algaråwi′lja], sp. folkebetegnelse for
frugterne av en del belgplanter som benyttes til
garvematerialer.
Algarve, Portugal, sydligste landskap eller distriktet
Faro, 4 850 km.², 275 000 indb. Hovedstad Faro. Norsk
vicekonsulat i Villa Real de São Antonio. I nord
bergfuldt (Serra de Monchique o. a. fjelde), i syd et
frugtbart kyststrøk. A. blev først i 13 aarh. forenet med
det øvrige Portugal.
Algau, se Allgäu.
Algšbra (arab. al gebr wal mokabala, d. e.
motsætning og sammenligning), en del av matematikken,
væsentlig læren om ligninger. Størrelserne betegnes med
bokstaver, hvorfor a. populært oversættes med
bokstavregning.
Vigtigste erhverv
Al fresco—Alger
198
Algeciras [aleþíras], Spanien, by i prov. Cadiz, ved
bugten av samme navn, 8 km. fra Gibraltar. 20 000
indb. Araberne, som landet her 711, kaldte stedet
Dsjesîre el-Chodra, d. e. den grønne ø. Her avholdtes
den internationale Marokko-konferanse 16 jan.—7 april
1906. Jfr. Marokko.
Algēnib, to stjerner av
bg vy i Pegasus. Det
som betyder side.
Alger har siden gammel tid været fællesbenævnelse
for en mængde thallofyter og utgjorde en av disse
planters tre store klasser. Særkjende for a. likeoverfor de
to andre klasser, sop og lav, er da deres klorofylindhold
og derav følgende ernæringsvis. De nyeste systematikere
som Kolderup Rosenvinge har imidlertid indsnævret
klassen a. betydelig ved at utskille flere av de former
som tidligere hørte ind under den, som selvstændige
2den størrelse, a i Perseus
arabiske navn utledes av et ord
planteklasser. Saaledes blaagrønne a., flagellater, fure-a.
og kisel-a. De gjenstaaende danner saa a. i snævrere
forstand, som omfatter grupperne grøn-a., brun-a.
og rød-a. Klorofyllet er altid knyttet til farvelegemer,
saakaldte kromatoforer, hvorav der kan være 1
eller flere i hver celle. Hos brun-a. forekommer
klorofyllet sammen med et brunt farvestof, og hos rød-a. er
det ledsaget av et rødt, som mere eller mindre
fuldstændig dækker klorofyllets grønne farve. I a.-cellerne
er. der tillike altid 1 eller flere cellekjerner. A. er i
bygning og ydre høist forskjellige, fra mikroskopiske,
encellede, til store, mangecellede, sterkt forgrenede og
morfologisk og anatomisk høit differentierte former.
Encellede a. findes dog kun indenfor grøn-a., og
likeledes den ugrenede fritlevende celletraad. De høiest
utviklede a. frembyder stor formrigdom, og indenfor
helt forskjellige a.-familier træffes former som viser
tydelig sondring i stængel og blade og som saaledes i
denne henseende nærmer sig til kormofyterne (s. d.). De
fleste a. lever i vand, ferskt eller salt, nogen er dog luft-a.
og findes da paa jord, stener, træstammer o. l. Naar
undtages en hel del lavere grøn-a., f. eks.
planktonformerne, er a. heftet til et fast underlag, som kan være sten
eller vandplanter. De er da forsynt med en hefteskive
eller andre hefteorganer. — 1. Grøn—. (chlorophyceæ),
flercellede planter med rent grønne kromatoforer. Som
produkt av kulsyreassimilationen dannes som oftest
stivelse i form av korn, som enten ligger leiret omkring
eiendommelige, vel begrænsede smaalegemer,
pyrenoider, eller findes i kromatoforernes øvrige substans. De
fleste grøn-a. lever i ferskvand, dog ogsaa mange i havet,
andre er luft-a. Grøn-a. formerer sig dels ved deling,
dels ved dannelse av særegne, vegetative
formeringsceller, saakaldte svermesporer, dels efter dannelse
av kjønsceller, gameter. Svermesporerne opstaar inde
i celler, av hvilke de kryper ut, er nøkne, 1-cellede
protoplasmalegemer med en rød øieplet, og er
selvbevægelige ved hjælp av cilier. Omsider ophører bevægelsen,
cilierne avkastes, svermesporen faar væg og spirer til
en ny plante. Den kjønnede forplantning foregaar i
de enkleste tilfælde ved kopulation mellem to
morfologisk ensdannede kjønsceller (isogameter), og sies da
at være isogam. I andre tilfælde er der en tydelig
morfologisk forskjel mellem gameterne, som da kaldes
eggcelle (hungameten) og spermatozoid
(hangamet). Eggcellerne, som er ubevægelige, opstaar gjerne
enkeltvis i særegne egg-gjemmer, oogonier, de
bevægelige spermatozoider derimot i stort antal i
antheridier. Mens eggcellerne er store og rike paa
kromatoforer og næring, er spermatozoiderne smaa, med bleke
kromatoforer, men har altid cilier. Som produkt av
kopulationen fremkommer en zygote, zygospore, og
produktet av eggbefrugtningen blir en oospore, a.s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
