Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
formeringsorgan. Eksempler paa 1-cellede grøn-a. er de
sirlige, symmetriske desmidiaceer, 5, av hvilke mange
har meget regelmæssige og eiendommelige former, som
dog kun kan iagttages under mikroskopet; kun de
største arter kan saavidt sees med det ubevæbnede øie.
Formering ved todeling og ved zygoter. «Grønske» er
er alm. fællesbenævnelse for de fine, traadformede grøn-a.
som findes saa hyppig i vandet, paa stener, træstykker
eller vandoverflaten. En herhenhørende slegt er
spirogyra, 7, med skruesnodde klorofylbaand, en anden,
cladoōphora, har talrike arter i fersk- og saltvand og danner
bl. a. et tæt filt, «englær», i græsbunden paa
strandenger. Til de mere alm. kjendte grøn-a. hører
sjøsalat (ulva), der findes som store, lysegrønne,
hindeagtige «blade» ved kysten, hvor den forekommer sammen
med den rørformede enteromorpha. Ved tropiske og
subtropiske havkyster findes en meget eiendommelig
slegt av grøn-a., caulerpa. Den viser en høi
differentiation i ydre bygning, idet den har et vandret krypende
rhizom, som er fæstet til underlaget ved sterkt grenede
rhizoider, mens der fra dets overside utgaar
bladlignende lysskud. I det indre findes der ingen tvervægger,
hvorfor planterne har været opfattet som 1-cellede
tiltrods for deres ofte betydelige størrelse. Planten holdes
oppe ved et netverk av
talrike fine
cellulosebjelker som er utspændt
mellem cellevæggene.
Merkelig nok er der aldrig
iagttat formeringsorganer av
nogen art hos denne
algeslegt. Planten
vedlikeholder sig udelukkende
ved fortsat vekst og
forgrening av rhizomerne
eller ved regeneration av
løsrevne dele. Meget
høitstaaende grøn-a. er de i
ferskvand og brakvand
optrædende, ubehagelig
lugtende
kransnaalarter (chara), 1. De
bestaar av indtil flere dm.
lange stængler, som er
fæstet til bunden ved
rhizoider og bærer
kransstillede kortskud eller blade.
De mangler svermesporer,
men har utpræget
eggbefrugtning med store, for
det blotte øie synlige befrugtningsorganer. Antheridierne
er kulerunde, røde legemer (se tekstfig. C), hvis væg bestaar
av 8 flate, skjoldformede celler, og som hver paa sin
inderside bærer et stort antal celletraader, B. I hver av
celletraadenes celler opstaar der 1 spermatozoid, som er
skrueformet med 2 lange cilier, E. Oogonierne, D, er
eggformede og tæt omsluttet av et hylster, dannet av 5 lange,
skruesnodde celler, og øverst bærende en krone av 5—10
celler. Indeholder kun 1 eggcelle, stor og næringsrik.
Oosporen er ved spiringen fremdeles indesluttet i hylsteret.
Nær beslegtet er den sjeldnere glanstraad (nitella). —
2. Brun-—. (phæophyceæ), flercellede planter av meget
forskjellig størrelse og utvikling, fra smaa, for det blotte
øie, knapt synlige, grenede celletraader til gigantiske
planter med vidt dreven utformning og anatomisk
differentiering, altid av brun eller brunlig farve.
Kromatoforerne indeholder et brunt farvestof, fæofyl, en
modifikation av klorofyl. Som assimilationsprodukt
dannes aldrig stivelse, men andre stoffer, som fett og
fukosan. Brun-a. er saltvandsplanter. Som de høiest
Kransnaal (forstørret).
Alger
200
staaende brun-a. fremtræder de selskabelig voksende tang
og tarer. Av de første kan nævnes: blæretangen
(fucus vesiculosus), 4 a, og grisetang (ascophyllum
nodosum), begge med luftfyldte blærer i thallus, hvorved
de holder sig i opreist stilling paa havbunden. Med
grenede, rotlignende hefteorganer er de likesom de
følgende fæstet til stener o. 1. Vorterne paa spidsen av
blæretangens grener betegner indgangen til smaa gruber
som indeholder befrugtningsorganerne. Disse er store,
runde, ubevægelige og nøkne eggceller, som er dannet
i et antal av 8 indei et oogonium, hvorav der findes
flere i hver grube, 4 b. I betydelig mindre antheridier
opstaar de mange ganger mindre, ved cilier
selvbevægelige spermatozoider, et stort antal i hvert
antheridium. Ved oogoniernes modning utstøtes deres
indhold i vandet, og de 8 eggceller omsvermes av de
likeledes friblevne spermatozoider, av hvilke én trænger ind
i hver eggcelle, og hvorefter der sker en
sammensmeltning av de to kjerner. Den befrugtede eggcelle spirer
straks. Ukjønnet forplantning mangler fuldstændig hos
alle tangarter av blæretangfamilien (fucaceæ). Sagtang
(fucus serratus) ligner blæretangen, men dens grener er
sagformet indskaaret i randen, og den mangler
luftblærerne. Skulpetang (halidrys siliquosus) har
avlange, rumdelte luftblærer. Blandt de varme jordegnes
tangarter maa nævnes sargassotangen (sargassum
bacciferum), 2, med kulerunde, stilkede, luftblærer; den
vokser paa havbunden ved kysterne, især østkysten av
Nordamerika, men løsrevne individer træffes drivende
i store mængder i «Sargassohavet», mellem 25 og 35°
n. br. i Atlanterhavet. Strengtang (chorda filum)
danner flere meter lange strenger av tykkelse som en
strikkepinde. Lever ved vore kyster. Den er ikke
beslegtet med de andre nævnte tangarter, idet den har
isogam kopulation. Tarefamilien (laminariaceæ)
bestaar av store, undertiden kjæmpemæssige, læragtige
havalger, som har en stængellignende del paa hvilken
der sitter bladlignende organer, og som er feæstet til
bunden ved rotlignende heftere. Kun ukjønnet
forplantning. Ved vore kyster findes sukkertaren (laminaria
saccharina) med 1 langt, udelt blad, fingertare (I.
digitata), 3, og stor tare (l.hyperborea) med bladet spaltet,
samt butaren (alaria esculenta). Disse tarearter er
utbredt i kolde og tempererte have og er rikt utviklet
helt op i Ishavet. I ,de sydlige have lever
pæretangen (macrocystis pyrifera), som kan naa
kjæmpemæssige dimensioner. — 3. Rød-a. (rhodophyceæ) er
flercellede planter med meget forskjellig formet thallus, 6.
Den vakre røde farve skyldes et særegent farvestof,
phykoerythrin, som forekommer sammen med
klorofyllet (og andre farvestoffer) i kromatoforerne.
Assimilationsproduktet er en eiendommelig form av stivelse,
den dannes som korn utenfor kromatoforernes overflate.
I cellevæggene forekommer foruten cellulose ogsaa andre
kulhydrater, som er gelédannende ved kokning
(agaragar, karagén). Formeringen sker ved nøkne, cilieløse
og derfor ubevægelige sporer, som opstaar ukjønnet,
gjerne ved 4-deling av en celles indhold, eller kjønnet
som følge av en befrugtningsproces. Rød-a. lever i havet,
kun ganske faa i ferskvand (flere av de sidste er ikke
røde, men blaagrønne, f. eks. batrachospermum). De
naar aldrig den størrelse som brun-a., men der findes
mange vakre former blandt dem. Nævnes kan slegterne
chondrus og gigartina, den fine ceramium, ribbeblad
(delesseria sanguinea), den traadede ledtare (polysi-—
phonia) og den koralformet grenede, sterkt kalkholdige
koral-a. (corallina), hvis hvite kalkskelet saa hyppig
sees paa muslingskaller og stener i sjøn. Paa stener
paa bunden eller paa tarearternes stammer vokser den
forholdsvis store rhodymenia palmata, paa Island kaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
