Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[ 205
barossa (s. d.) tok landet til len av sultanen. Det
tyrkiske overherredømme var dog yderst løst og hvilte mest
paa særoverenskomster med stammerne og paa
uenigheten mellem dem. De tyrkiske tropper, en lang tid
janitsjarer, blev styret av beilerbei′æer 1518—87, pasjaer
1587—1659, aghaer 1659—71 og dei’er 1671—1830. Under
de sidste svandt den osmanniske overhøihet ind til en ren
formalitet, deiens magt var i virkeligheten uindskrænket.
Under det tyrkiske herredømme blev sjørøveriet i
Middelhavet en rik indtægtskilde, navnlig i 17 aarh., trods
talrike engelske og franske flaatedemonstrationer. I 18 aarh.
bedredes forholdet noget, især da de mindre europæiske
stater gik ind paa en fast aarlig avgift. Under
Napoleonskrigene tok sjørøveriet igjen fart, til en stor fransk
ekspedition under Duperré og Bourmont erobret Alger og
fordrev tyrkerne. Franskmændenes haardhet mot de
indfødte bevirket en række opstande ledet av Abd-el-kader
(s. d.), som først overgav sig 1847. Hans overvinder,
generalguvernøren Bugeaud, fæstnet det franske
herredømme, 1845 avløstes den militære av den civile
admini-Stration, og landet deltes i 3 provinser, Alger, Oran,
Constantine. Siden har der flere ganger været gjort
forandringer i styrelsen, og der har været ikke faa
opstande. 1901 utskiltes A.s budget fra det franske. 1907
gjennemførtes den nuværende ordning av
administrationen. Det franske styre har git A. ro og orden, det har
ophjulpet landets rike hjælpekilder i overordentlig grad,
og den tidligere uretfærdighet og haardhet i styrelsen
er vel for størstedelen avhjulpet. Men
fremmedherredømme er det og som saadant daarlig likt av de
indfødte. Trods dette synes der dog ikke at ha været større
uroligheter i A. i løpet av Verdenskrigen 1914—19, og
den tysk-tyrkiske opfordring til djihad, hellig krig,
formaadde ikke at bringe muhammedanerne i A. til at
reise sig. :
Algerienne [alžerje′n], broget, stripet uldstof til telter,
þortierer o. 1.
Alghēro, Sardinien, by paa den nordlige del av
vestkysten. 11 000 indb. Bispesæte.
Algier [alšir], se Alger og Algerie.
Algiersk metal (fr. métal d’Alger) [meta′l-d-alže′], en
hvit legering av 94.5 dele tin, 5 dele kobber, 0.5 dele
antimon; benyttes især i Frankrike til bordklokker.
Algīn (alginsyre, tangsyre) er et organisk stof som
faaes av visse tangarter. Det danner klæbrige
alkalisalter som kan brukes som bindemiddel for papir og
til fremstilling av elastiske hinder.
Algōa Bay [-bei], Sydafrika, aapen red ved
sydøsthjørnet av Kapkolonien. Navnet paa bugten brukes
ofte ensbetydende med den der liggende by, Port
Blizabeth (s. d.). Den er utsat for de herskende
sydøstvinde, men er meget søkt av skibene.,
Algodonāles Bay [—bei], Chile, reden ved Tocopilla, s. d.
Algōl, den foranderlige stjerne B i Perseus (se
Foranderlige stjerner), er av 2den størrelse i omtr.
2 dage og 12 timer, men i de næste 9 timer avtar den
til 4de og stiger igjen til 2den størrelse. Lysskiftet
forklares ved at en mørkere ledsager dækker A. med
mellemrum av 2 dage 20 timer 49 minutter.
Algo′nkiske formatiōn er den underste avdeling
av den palæozoiske formationsgruppe. A. f. overleirer
grundfjeldet for det meste diskortant og overleires paa
Algerienne—Alicante
de fleste steder diskortant av kambrium. Den bestaar ]
av egte sedimentære, tildels kalkkrystallinske, men for ]
en stor del klastiske lag: glimmerskifer, klorit- og
hornblendeskifer, fyllit, lerskifer, kvartsit, sparagmit og
konglomerater. Eruptiver forekommer ogsaa, gabbro, diabas,
porfyr, melafyr. Sin største utbredelse har den i
Nordamerika, hvorfra navnet stammer. Vor
sparagmitformation regnes av mange geologer til a. f. (se Eokam-
206
briske lag). A. f. indeholder enkelte steder
sparsomme, daarlig bevarede forsteninger. I Nordamerika
(Lake Superior) er den rik paa kobber og sølv.
Algori′tme (algoritmus) betyder nu regning, men
den oprindelige betydning var anvisning til at lære det
arabiske talsystem (ə: vort talsystem) at kjende og til
at anvende det. Ordet er dannet av navnet paa den
arabiske matematiker Al-Kwarizmi.
Algrafī, fremgangsmaate hvorved man istedenfor
litografiske stener bruker aluminiumsplater til trykning
paa stentrykpresse (se Litografi).
Alhāma, Spanien, by og badested i prov. Granada
(Andalusien); 8 000 indb. Byer av samme navn i prov.
Almeria, Murcia og Zaragosa har bekjendte mineralske
kilder.
Alham′bra,*maurisk fæstning og slot i nærheten av
Granada i Spanien. Et malerisk anlæg indeholdende
talrike saler, gaardsrum, terrasser, bad o. s. v.
Berømte er Myrtegaarden med myrtehækker, stort
vandbassin og talrike vandspring, Løvegaarden med den store
fontæne og gesandternes sal. A. blev opført 1311—90,
og var kongen av Granadas residens indtil byens
indtagelse 1492. Karl V brøt ned slottets hovedfaçade og
begyndte at opføre et renæssansepalads som aldrig blev
færdig. Indtil 1845 tjente A. til fæstning og fængsel,
men er senere blit restaurert. I 1890 blev det delvis
beskadiget ved en brand. Anlægget danner et udmerket
eksempel paa den mauriske bygningskunst i al dens
maleriske pragt og yndefulde skjønhet. (Se planchen:
Arabisk bygningskunst.)
Alheden, Danmark, den mest ufrugtbare del (jfr. Al)
av den Jyske hede, i Viborg amt, ved Karup aa, 20
km. lang og 10 km. bred. Den danske stat har gjort
flere forsøk paa at faa opdyrket A.
Alhe′nna, uegte alkanna, s. d.
Alhidāde, en bevægelig arm ved gradinddelinger paa
vinkelinstrumenter, i hver ende forsynt med en
inddeling (nonius), ved hvis hjælp avlæsninger paa
gradinddelingen finder sted. Ofte er a. utformet som en hel
cirkelbue, hvor de to nonier ligger diametralt overfor
hverandre. Den kaldes da a.-cirkel. Anvendes f. eks.
ved teodoliten (s. d.).
Ali ibn Abn-Taleb (602—61), fætter av Muhammed,
hvis datter Fatime han egtet. Han sluttet sig straks til
islam, men blev først 656 efter Othmans død kalif.
Shiiterne (el. aliterne) anser ham i motsætning til
sunniterne for profetens rette efterfølger; selv maatte han
i hele sin korte regjeringstid stadig kjæmpe med
medbeilere til kalifværdigheten. Myrdet 661. Hans
efterkommere kaldes Fatimiderne.
Ali (1741—1822), pasja av Janina, f. i Albanien,
erhvervet sig som røverhøvding store rigdomme og underla
sig hele Albanien. Som regel støttet han sultanen mot
oprørske pasjaer, deltok paa tyrkisk side i Katarina II’s
anden tyrkerkrig og blev derfor i 1787 pasja i det
thessaliske Trikala. 1788 erobret han Janina, 1789 Arta
og fik endelig 1803 underkuet sulioterne. 1812 vandt
han Delvino, undertrykte røverne i Makedonien og
ophjalp handel og industri i sine vidtstrakte lande. Da
han vilde gjøre sig uavhængig av Tyrkiet, sendte
sultanen 1820 en hær imot ham, og da han endelig mot
frit leide hadde overgit sig, lot sultanen ham′ henrette.
Alias (lat.), anderledes, paa anden maate, ogsaa kaldt,
f. eks. Hansen alias Thomsen, d. e. H. ogsaa kaldt T.
Alibi (lat.), andetsteds. I retssproget tales der om at
bevise sit a. i betydningen av at bevise at man paa
det avgjørende tidspunkt har opholdt sig et andet sted
end der hvor f. eks. en forbrydelse er begaat.
Alica′nte, Spanien. 1. Provins i sydøst ved
Middelhavet, var en del av det tidligere kongerike Valencia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
