Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Alleghany [æləgni el. æləgei′ni] el. Allegheny,
Nordamerika. 1. En av Ohios to kildeelver, utspringer
paa A.-plataaet i Pennsylvania og forener sig ved
Fittsburg (218 m. o. h.) med Monongahela. — 2. A. City,
ved elven A., før en egen by, nn en del av Pittsburg.
Alleghany- [æləgni el. æləgei′ni] el.
Alleghenyfjeldene, ogsaa kaldt A.-plataaet, er egentlig navnet paa
den nordvestlige del av de Appalachiske fjelde, s. d. Vi
bruker oftest navnet A. om hele det sidstnævnte fjelddrag,
altsaa ensbetydende med det sidste navn. Det egentlige
A.-plataa falder for en større eller mindre del indenfor
staterne Vest-Virginia, Maryland, Pennsylvanien og New
York og ender i nord med de vakre Catskill Mountains
vest for Hudson-elven.
Allegorī (græ. allegorein, si noget andet) betegner i
retorikken sindbilledlig fremstilling, billedtale, en fortsat
og videre utført metafor (s. d.). Allegorisere,
fremstille noget sindbilledlig. Allegorisk fortolkning,
billedlig fortolkning, som bak ordenes likefremme
betydning vil finde en hemmelig,
dypere; i virkeligheten kun en
aandrik, vilkaarlig lek med ord
og begreper; anvendtes av de
senere græske filosofer overfor
Homers og andre digteres
verker, av de alexandrinske jøder
overfor det gamle testamente,
av gnostikerne og de fleste
kirkefædre, især Origenes, overfor det
nye testamente. Reformatorerne
forkastet den. — I kunsten har
a. likesom symbolet spillet en
stor rolle. Mens dette nærmest
er en figur o. l. som anvendes
som et vedtat billedtegn for en
idé (f. eks. fisken som betegnelse
for Kristus) og i mange tilfælde
svarer til metaforen, er a. en
mere omfattende
billedfremstilling, som gjerne anvendes til
omskrivning av et abstrakt
begrep o. 1. (f. eks. retfærdigheten som en kvinde med
bind for øinene, sverd og vegt i hænderne). A. kjendes
allerede i den antikke kunst, i Apelles’ malerier,
Eutychides’ fremstilling av Antiochia som en kvinde med
murkrone paa hodet og føtterne hvilende paa en ung
mandsskikkelse, floden Orontes eller den alexandrinske av Nilen
som en liggende kjæmpe støttet til en sfinks og omgit av
lekende smaabarn. En bredere plads fik a. i den kristelige
kunst saavel i oldtiden som i middelalderen (f. eks.
fremstillingen av kirken som en kronet kvindefigur med
seiersfane og synagogen som en kvinde med avfalden krone og
knækket fane, av døden som manden med ljaaen bl. a.
i de saakaldte «dødsdanse»). Ogsaa senere har a. spillet
en stor rolle (Botticellis «Vaaren», Dürers «Melankolia»,
Guido Renis «Jagten efter lykken», i dekorative
billeder av seiren, verdensdelene o. s. v.). — Fra Norge
er fremstillingerne av de kristelige dyder (kjærligheten
som en kvinde, barn o.1.), som saa ofte hørte med til
altertavlernes træskulpturer, og Peder Aadnes’ fremstilling
av de fem sanser (iSandvigske samlinger) eksempler paa a.
Allegretto, se Allegro.
Allēgri, Antonio, se Correggio.
Allēgri, Gregorio (antagelig omkr. 1584—16652), en
av den romerske musikskoles mest berømte mestere,
skaperen av det nistemmige miserere, som synges
onsdag i den stille uke i det Sixtinske kapel. Det var
strengt forbudt at kopiere det, men Mozart nedskrev
det efter hukommelsen da han hadde hørt det to ganger.
Senere er det mange ganger offentliggjort.
Allegori: «Kirken».
(Domkirken i Worms 13 aarh.
De 4 hoder betyder de fire
evangelister)
Alleghany—Allenby
216
Allēgro, raskt, livlig musiktempo, ofte i forbindelser
som a. molto eller assai, meget hurtig, a. con brio eller
con fuoco eller furioso o. s. v. Et a. betegner en sats
av et større verk med a. som hovedtempo. Allegretto
er et formindsket a. Allegramente, muntert og raskt.
Allehaande, de umodne, men dog fuldvoksne bær
av den til myrtefamilien hørende eugenia pimenta, et
træ vidt utbredt i det tropiske Amerika og dyrket især
paa Jamaika. A. er kulerunde, omtr. 1/2 cm. i
tvermaal, rødbrune med vortet overflate, oventil med rester
av 4 smaa bægerblade og med oftest 2 temmelig store,
blanke og brune frø. Brukes som krydderi paa grund
av sit indhold av æterisk olje. Navnet a. hentyder til
krydderiets smak, der samtidig minder om muskat,
kryddernellik og kanel, og saaledes om «allehaande»
krydderier. A. blev første gang indført til Europa
(England) aar 1600. 1I 1901 indførtes der til Norge ca.
28 000 kg. a.
Allehelgensbugt, se Bahia.
Allehelgensdag, katolsk mindefest for alle helgener
og martyrer. I den græsk-katolske kirke feires siden
4 aarh. søndag efter pinse som «alle -martyrers fest».
I den romersk-katolske kirke indstiftedes a. 610 av
pave Bonifacius IV og henlagdes i 9 aarh. av Gregor IV
tfil 1 nov.
Allehelgensøer, se Iles des saintes.
Allemande [almã′d](fr.), langsom dans i ²/4 takt
med livligere efterdans; oprindelig en tysk folkedans,
senere med det franske navn en kunstdans paa mode
overalt. Blev indført Som en del av suiten og
behandledes særlig av J. S. Bach som tema til polyfon
utvikling uten spor av dansekarakter. Fra omkr. 1800
optages dansen igjen som to-trins-vals.
Alle mands tørn, sjømandsuttryk som betegner at
alle mand i et skib er i virksomhet i anledning av en
manøvre eller et arbeide.
Allen, Carl Ferdinand (1811—71), d. historiker,
blev 1862 professor i historie ved Kjøbenhavns
universitet. A. ansees for en av Danmarks betydeligste
historikere. Han er upartisk, og hans skildringer, som
røber megen fremstillingsevne og varm
fædrelandskjærlighet, er bygget paa grundige og dyptgaaende studier.
1836 vandt han med sin «Haandbog i Danmarks historie»
den pris som «Selskabet for Efterslegten» hadde utsat
for en «Danmarks historie med særligt hensyn til folkets
og statens indre udvikling». 1857 skrev han «Det danske
sprogs historie i hertugdømmet Slesvig». Hans
hovedverk er «De tre nordiske rigers historie 1497—1536»
(5 bd.). Han naadde dog i dette ypperlige arbeide bare
til 1527.
Allen [ælən], Grant (1848—99), eng. forfatter, f. i
Kingston, Kanada. Var en ivrig tilhænger av
evolutionslæren, særlig som den blev sat i system av Herbert
Spencer. I en række bøker har han popularisert den
moderne naturvidenskaps store generalisationer:
«Physiological æsthetics», «The evolutionist at large», «Force
and energy», «A theory of dynamics». Ved siden av
disse skrifter forfattet han en mængde romaner, som
alle tilhører den rene underholdningslitteratur. En enkelt
av disse, «The woman who did» (1886), vakte sensation
ved sin forkyndelse av den frie kjærlighet.
Allen [ælən], James Lane (1849—), amer. forfatter,
har skrevet udmerkede fortællinger ofte med emner fra
sit hjemland Kentucky: «Flute and violin», «The blue
grass region and other sketches of Kentucky», «The
Kentucky cardinal», «Aftermath», «A summer in Arcady»,
«The choir invisible», «The increasing purpose», «The
bride of the mistletoe», «The doctor’s Christmas eve».
Allenby [æ′lnbi], Sir Edmund Henry Hynman
1861—), eng. general, gjorde tjeneste i Betsjuanalandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
