Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
gende molekylvegt og med hydroksylgruppernes antal.
I vand er de ofte let opløselige; skjønt de formelt svarer
til den uorganiske kemis baser, reagerer de nøitralt,
idet a.s hydroksyl i motsætning til basernes ikke ved
opløsning vil kunne avspaltes til alkalisk reagerende
hydroksylion. A. kan ombytte hydroksylgruppens
vandstof med metal, og derved opstaar alkoholater, av
alm. alkohol og natrium f. eks. natriumalkoholat,
CaH5 ONa (natriumætylat), som spaltes av vand til
alkoholen og natriumhydroksyd. Saadanne alkoholater har
faat overordentlig stor betydning for den organiske
syntese. Nogen a. findes i naturen, navnlig som estere,
«sammensatte æterarter» (f. eks. glyserin i fettstoffer),
andre opstaar ved gjæringer, mange er fremstillet
kunstig. Man kjender forbindelser som samtidig er a. og
har anden kemisk karakter, se især Aldoser, Ketoser
og Oksysyrer.
Alkoholi′sme betegner de′sykelige tilstande som
opstaar ved misbruk av alkoholiske drikke, brændevin, øl,
vin etc. Ved «akut» a. forstaaes dels den almindelige
«beruselse», dels «delirium tremens» (s. d.), som dog
næsten altid kun er en akut, d. e. pludselig forværrelse
av en «kronisk», d. e. langvarig a. Sidstnævnte
forløper forøvrig med svækkelse av intelligensen og andre
lidelser av nervesystemet samt ofte med sykelige
forandringer f. eks. av nyrerne, leveren eller hjertet
(tyskernes «Bierherz»). — A. er en av de almindeligste
aarsaker til forbrydelser og anden social ulykke.
Alkoholomēter, se næste artikel.
Alkoholometrī, leren om maaling av
alkoholindholdet i blandinger av vand og alkohol (sprit,
brændevin). Maalingen sker i praksis som regel ved
egenvegtsbestemmelse av blandingen med aræometer eller direkte
med alkoholometer
(se nedenf.). Alkohols egenvegt er
mindre end vandets, derfor: jo mindre egenvegt av
blandingen, desto større alkoholprocent. — Indholdet
angives enten i volum- eller vegtprocent. Disse to
størrelser falder ikke sammen, da der finder en
sammentrækning sted ved blanding av vand og a., f. eks. 100 1.
vand + 100 1. alkohol — 192.8 1. blanding av 51.8 vol.-
pet., men 44.3 vegt-pcet., og denne sammentrækning er
forskjellig efter blandingsforholdet. Man har maalt
egenvegten av mangfoldige kjendte blandinger og derav
opstillet tabeller som gir de til forskjellige egenvegter
svarende vegt- og volumprocenter. Egenvegten forandres
med temperaturen, tabellerne er derfor beregnet for
bestemte normaltemperaturer, f. eks. 15 ° C. eller 15²3/° C.
Maaler man ved andre temperaturer, maa den fundne
egenvegt omregnes til normalen efter særlige tabeller.
Grundlægger: Gilpin (England) 1794. Derefter Tralles
(Tyskland) 1811, Gay-Lussac (Frankrike) 1824.
Alkoholometer;: Flytevegt, aræometer, som direkte ved
sine inddelinger angir vegt- eller volumprocent ved
normaltemperatur eller tillike angir korrektionen for
temperaturen. I Norge og Sverige benyttes Gay-Lussacs
alkoholometer, som angir volumprocent. — Om
alkoholbestemmelse i vin, likør, øl o. s. v. se under Ø1.
Alkoholradikāl, se Alkoholer.
Alkoholspørsmaalet, se Avholdssaken.
Alkoran, se Koran.
Alkove (arab.), hvælving, hvælvet rum, et rum uten
vindu, adskilt fra det tilstøtende rum ved en glasdør
eller et forhæng.
Alkuin (735—804), den frankiske konge Karl den
stores lærer og ven, f. i Northumberland, var 766—82
forstander for klosterskolen i York, og derefter Karl den
stores raadgiver i alle pædagogiske spørsmaal, samt
lærer for hans barn. A. blev 796 abbed ved St. Martin
i Tours og stiftet her en senere meget berømt skole.
Hans breve er av stor betydning for datidens historie.
Alkoholisme—Allegaren
1
[
214
Al-Kwarizmî, Muuhammed Ibn Musa (ca. 820
e. Kr.), arab. astronom og matematiker, har bl. a. skrevet
to berømte lærebøker i henholdsvis aritmetik og algebra,
hvori han viser sig som elev av den græske og den
indiske matematik. Jfr. Algoritme.
Alkl, se Alkoholer.
Alkylēner, se Olefiner.
Alkymī el. alkemi, se Kemi.
Alkæiske strofe er navnet paa en firelinjet strofe,
opkaldt efter den græske digter Alkaios, ofte anvendt
av Horats (ogsaa av danske digtere):
OSN2I—SiRol ieiSHILsls ens ;
Bu—snr n nnn stavelser l Stende
PÄRn f _ Î
Ł — u— — sh
_
—»s 10 stav., faldende rytme.
All’, alla (ital.),, à la (fr., paa den og den maate.
Saaledes alla (a) ballata, i balladestil, alla cappella, d. e.
a capella, alla marcia, i marsj-takt, alla militare, i
militærstil, alla polacca, i polonæsestil, alla russe, turca,
zingara o. s. v., alla zoppa, hinkende, som synkoper.
Alla breve-takt er der tælles som 2 Den betegnes
ved c. Da capo al fine, gjentagelse fra begyndelsen til
enden. AIl loco, til stedet. AII′’ ottava, i oktaven
(ovenfor el. nedenfor). AlI (a) piacere, efter behag. AI (dal)
segno, gjentagelse fra tegnet (38). Alla stretta, med sterkt
stigende hurtighet.
Allāh (arab.), sammendraget av den arabiske bestemte
artikel al og ′Ģilāh, gud, altsaa egentlig: «guden», d. v. s.
den ene sande Gud (laā ċilāha illa ′llāhu) (Sml. Islam.)
Allahabād, Forindien, hovedstad i de Forenede
Provinser og i A.-distriktet, yed Jumna, hvor denne løper
ut i Ganges, som her (91 m. o. h., 720 km. ovenfor
Kalkutta) blir farbar. 172 000 indb. (A. distrikt 11/2 mill.
indb.). A., d. e. Allahs by (det gamle hindunavn var
Radsj preag, d. e. kongelig forening), er et berømt
valfartssted, hvor hundredetusener av pilgrimmer hver
december og januar kommer for at bade i eller drikke
av Ganges’ hellige vand.
Allani′t, mineral, se Ortit.
Allan-linjen [²lən-], britisk dampskibsselskap, stiftet
1852. Underholder siden 1859 ukentlig
dampskibsforbindelse med de vigtigste kanadiske havner og med New
York, Boston, Philadelphia og flere havner i Sydamerika.
Allantoïn, kem. forbindelse av kulstof, vandstof,
surstof og kvælstof (C4H6N4O3), er en syre som findes i
urin hos nyfødte barn og spædkalver, samt i koens
allantoisvæske. Hvitt, krystallinsk stof.
Allantoïs, et fostervedhæng hos amniota (s. d.), som
dannes ved utkrængning av baktarmen og vokser ut av
fosterets kropshule gjennem navleaapningen, skytende
sig ind mellem amnion (baktil) og blommesækken (fortil)
(s. d.). Den indenfor kropshulen liggende del av a.
utvikler sig til urinblæren. Denne dels med fosterurin
fyldte lumen fortsætter sig hos reptilier, fugler og nogen
pattedyr over i den utenfor kropsvæggen liggende del
av a., hos andre pattedyr (blandt disse mennesket)
derimot ikke. I sidste tilfælde danner denne del kun en
fortsættelse av blærens bindevæv og kar. Disse blodkar
(se Navlesnor) tilfører i alle tilfælde fosteret surstof
og hos de fleste pattedyr tillike næringsstoffer, som
stammer fra morkaken (s. d.).
Allargando (ital.), bredere og sterkere.
Allé (fr.), vei med trær plantet paa siderne med
temmelig korte mellemrum.
Allegaren, et par smaa øer i Foldenfjorden (Folla)
i dennes østlige del, Nord-Trøndelag fylke (N.
Trondhjems amt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
