Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Almodóvar del Campo, Spanien, by i prov. Ciudad
Real. 125500 indb. Tidligere betydelig grubedrift.
Almohāderne (arab. al-muwahhidun, d. e.
enhetsbekjendere’, muhammedansk sekt i Marokko, stiftet ca.
1121. Vegten blev lagt paa den strengeste bekjendelse
av Guds enhet (jfr. Allah), og den hellige krig blev
erklæret mot Almoraviderne (s. d.). Kalifen
Abd-ul-Mumin (1130—63) beseiret Almoraviderne overalt i
Marokko, erobret byen Marokko 1147 og bemægtiget sig
Algerie og Tunis samt Sydspanien. Hans efterfølgere
Abu Jaqub Jussuf (1163—84) og Abu Jussuf Jaqub
al-Mansur (1184—98) bevarte riket udelt og berømmes
for sin gavmildhet og det frisind hvormed de støttet
arabisk videnskap, litteratur og kunst. I 13 aarh. gik
A.s magt tilbake.
Almondbury [ā′lməndbəri], England, by (det rom.
Campodunum), grevskapet York, 3 km. sydøst for
Huddersfield, ved Calder. 25 000 indb.
Almo′nde, Phillip van (1646—1711), holl. sjøhelt,
f. i Briel, utmerket sig under de Ruyter i krigene mot
England og Frankrike og blev 1676 øverstkommanderende
efter ham. Sammen med englænderne beseiret han
franskmændene i de berømte sjøslag ved La Hogue 1692
og Vigo 1702.
Almoraviderne (arab. al-murābitun, d. e.
grænsevogtere), et religiøst broderskap stiftet i Marokko ca.
1040. Under Jussuf ibn Tasjfin (1061—1107) blev A.
en politisk magt. Han underla sig hele Marokko og
anla byen Marokko. Senere blev han av Muhammed i
Sevilla (se Abbadiderne) kaldt til hjælp mot de
kristnes angrep; han drog da til Spanien med en hær
og slog Alfons VI 1086 og gjorde sig derpaa til herre
over hele det arabiske Spanien. Hans søn og efterfølger
Ali (1107—43) opretholdt A.s magt, men derefter blev
de fortrængt av Almohaderne (s. d.). Politisk betød A.s
herredømme i Spanien at de raa og religiøst fanatiske
berbere fik magten over araberne, og en alm. kulturel
tilbakegang blev følgen.
Almquist, Carl Jonas Love (1793—1866), sv.
forfatter, studerte i Upsala, gik derpaa embedsveien i
Stockholm. 1824 drog han til Värmland med nogen venner
for at leve som bonde og egtet en bondepike, men flyttet
1826 tilbake og blev rektor ved Nya elementarskolan,
hvor han utmerket sig som pædagog, indtil hans
æstetiske interesser drog hans sind fra lærergjerningen. 1832
—51 utkom «Törnrosens bok», en broget samling i alle
stil- og digtarter, som rummer det ypperste av hans
produktion. Man opdager straks at han er en blanding
av en nyromantiker og en revolutionsmand, og i aarenes
løp træder den sidste
stadigsterkerefrem. 1839
utkom dentidligere skrevne
novelle «Det går an», som
angriper egteskapet som
livsvarig forbindelse og
vakte en voldsom
litterær strid. A. maatte opgi
lærergjerningen og viet
sig helt til litterært og
journalistisk arbeide.
Meget av hvad han skriver,
er udmerket, men
adskillig lider under den
forcerte produktion som han
maatte utfolde for at
kunne leve. Hans
pengesaker kom i grænseløs
uorden, han blev
indviklet i forhold til en
aagerkarl og rømte fra Sverige
C. J. L. Almquist.
Almodóvar del Campo—Ainæs
224
1851, beskyldt for mordforsøk mot denne, vistnok med
urette; A. var sikkert, som han selv skriver, «bedre
end sit rygte». Han drog til Amerika, hvor han
ernærte sig kummerlig som sproglærer til 1865, da
han bosatte sig i Bremen, hvor han døde. 1901 blev
hans lik ført til Sverige. — A. er en fremragende
forfatter, men han lider under at ha for mange
interesser og for let for at skrive. Han ynder at
fremsætte paradokser, og ikke altid er hans tanker klare.
Han er sterkt subjektiv, jager ofte efter effekt, men
hans fantasirigdom og geni er uomtvistelige. A. har git
udmerkede skildringer av folkelivet («Grimstahamns
nybygge»), skrevet fortrinlige episke digte («Arturs jakt»)
og sociale avhandlinger («Om svenska fattigdomens
betydelse»). Av en eiendommelig skjønhet er hans
musikalske kompositioner, «songs» kalder han dem. Ogsaa
som forfatter av sproglige og pædagogiske arbeider har
A. betydning. Han er Sveriges mest alsidige forfatter,
men just derfor har han aldrig evnet at skape noget
større hele, alt er blit smaating eller brudstykker. [Litt.;:
E. Key, «Sveriges modernaste diktare» 1897; Johan
Mortensen, «C. J. L. Almquist» 1907. 1902—05 utgav
R. G.-son Berg et fyldig utvalg av hans skrifter.]
Almue betyder opr. folket i sin helhet, senere
publikum, hopen; i vore dage alm. om menigmand paa landet,
især smaafolk.
Almueskole, se Folkeskole.
Almuevennen blev grundlagt 1848 som et «ugeblad
til oplysningens fremme blandt menigmand». Bladet
avsatte dype spor navnlig i den norske landbefolknings
politiske utvikling, hvis første landskjendte og sterkt
utbrédte organ det var. I sine velmagtsdage, i
1870-aarenes begyndelse, utgik det i indtil 22 000 eksemplarer.
Oprindelig var bladet liberalt, men blev efterhaanden
mere konservativt og var efter 1884 utpræget høire. Det
gik ind i 1893. Det redigertes under hele sin bestaaen
av eieren, statsrevisor J. Chr. Johnsen (s. d.).
Alnarp, ved Akarp station (mellem Malmö og Lund),
Sveriges største videnskabelige landbruksinstitut,
forbundet med et stort, veldrevet jordbruk.
Alnes, indseilingsfyr paa nordvestpynten av Godø,
vest for Aalesund. Lyser med fast hvitt og rødt lys og
med klippende hvitt. Lysstyrker 400 og 100 normallys;
lysvidder 11.5 og 8 kvartmil. Hvitt træhus med taarn;
bygget 1869, forandret 1876 og 1892.
Alnus, se Or.
Alnwick [²nik], England, by i grevskapet
Northumberland, ved Aln, 6 km. fra kysten, 7 000 indb. I
nærheten A. Castle, hertugerne av Northumberlands stamslot.
Alnæs, Eyvind (1872
—), elev av I. Holter og
Leipzigerkonservatoriet.
Organist i Drammen 1895,
ved Uranienborg kirke
(Kra.) 1907, ved Vor
Frelsers kirke 1916. Dirigent
for Kristiania
Haandverker Sangforeningfra 1905.
A. er enfremragende og
alsidig komponist, symfoni
C-moll (1898), «Variations
symphoniques»(1899),klaverkonsert(1913), en
mængde mandskor ogsange. Det
er særlig de sidste som har
bragt hans navn viden om,
melodisk vakre og rikt
gjennemkomponerte som
deer. A.
gavkompositionskonsert i Leipzig 1900.
Fot. Rude.
Eyvind Alnæs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
