Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Simplon (tunnel, 20 km., 705 m., 1898—1905, aapnet
for trafik sommeren 1906). I Østerrike Brennerpasset,
1 362 m., i Tirol (mellem Inn og Eisack), Stilfser Joch,
2 760 m., den høieste av alle alpeveier, ved Ortler,
Semmeringpasset, 980 m. (mellem Glognitz og Mürzzuschlag),
og jernbanerne gjennem Arlberg (tunnel, 12′/4 km.,
1 310 m.), over Brenner- og Semmeringpassene. Særlig
utmerker Schweiz sig ved jernbaner (tandhjuls-,
taugbaner) op til fjeldtoppene, for turisttrafikken, av hvilke
kan nævnes Rigi-, Pilatus-, Jungfraubanerne og
Albulabanen (1 823 m.), Europas høieste adhæsionsbane. Ialt
aapner sig ikke mindre end 40 store dalfører for den
store trafik over Alperne, av dem fire mot Rhônedalen,
fem mot Rhinen, otte mot Po, tolv mot Donau og syv
mot havet.
Al pe′zzo (ital.), stykkevis, pr. stk.
Alph... Artikler som ikke findes herunder, maa
søkes under Alf...
Alphand [alfå′], Jean Charles Adolphe (1817
—91), fr. ingeniør og arkitekt. Haussmans medhjælper
ved Paris’ omregulering. Parkanlæggene Buttes
Chaumont, Parc Moncean og Champs Elysées er A.s verk.
Utgav 1867—72 pragtverket «Les promenades de Paris».
Alpīn, hørende til Alperne.
Alpine Club [dlpain klvb], se Alpeklubber.
Alpinia, se Galangarot.
Alpnach, Schweiz, landsby i Unterwalden, med
Alpnachstadt nede ved en bugt av Vierwaldstättersjøen,
ved foten av Pilatusberget. 1 800 indb.
Alpujarras, Las [-hárras], Spanien, landskap i prov.
Granada, indbefattende de maleriske fjelddaler paa
sydsiden av Sierra Nevada, «Spaniens Schweiz». I dette
fjeldiland søkte maurerne sin sidste tilflugt, og endnu
lever deres
efterkommere, «de nye kristne»,
i landsbyerne her. Arab.
al busjerat, græsmark.
Alquier[alkié],
Chares Jean Marie (1752
—1826), fr. diplomat,
deltok i revolutionen,
var 1798—99 gesandt i
München, siden i
Madrid og Neapel, 1806— §
08 i Rom, 1810—11 i
Stockholm og 1811—14
i Kjøbenhavn.
Alrune, roten av
mandragora-arter
(søtviderfamilien). I
Tyskland er den baade i
ældre og nyere tid blit
meget brukt som
amulet (til at skaffe rigdom,
verne mot sygdomme Alrune.
m. m.). Den opfattes
som sætet for en
menneskesjæl, en slags skytsaand;
denne tro skriver sig antagelig fra dens eiendommelige
menneskelignende form.
Als, Peder (1726—76), d. maler, f. i Kjøbenhavn.
Under indflydelse av Raphael Mengs utviklet A., som
vyar hofmaler og professor ved akademiet, sig til
samtfidens mest ansete danske portrætmaler. Paa nutiden
virker hans billeder svake i malerisk henseende. (1
portrat i Kunstmuseet, Kra.)
Als Slesvig, Danmark, meget frugtbar ø i′det sydlige
av Lillebelt, 321 km.², 29 200 indb. (1910), næsten alle
dansktalende. 1I sydvest ligger øens eneste kjøbstad
Sønderborg. 29 juni 1864 erobret av preusserne. Paany
dansk 1919.
Al pezzo—Alsace
230
Alsace [alzas] (t. Elsass) utgjør den østligste del av
Frankrike. Det ligger mellem Les Vosges (Vogeserne)
og Rhin. Mot nord dannes grænsen mot Rhinpfalz av
Lauter, A.s politiske, kirkelige og sproglige grænse fra
gammel tid av, og mot Lorraine (Lothringen) av Vosges.
Mot syd strækker A. sig op til Ills kilder i Jura. I
sydvest danner den Burgundiske Port mellem Vosges og
Jura en fra de ældste tider overordentlig vigtig
forbindelsesvei med Bourgogne (Burgund). Her hører en liten
del av A. til Rhônes vanddistrikt (Doubs-Saône). 8 293
km.² (Øvre-A. 3 507 km.², Nedre-A. 4 787 km.²),
utstrækningen fra nord til syd er henimot 200 km., bredden
40—50 km. Den østlige del langs Rhin og omkring Ill
er et flatt og overordentlig frugtbart land, dog ogsaa
med store myrstrækninger Ried); i vest derimot opfyldes
landet av Vosges, som i syd i en enkelt top naar over
1 400 m. o. h. Det er forøvrig bielven IIl (s. d.), ikke
selve Rhin, som er hovedpulsaaren for livet i A. 150
km. løper den parallelt med Rhin. I Illdalen bor
mestearten av befolkningen. Klimaet er mildt (aarsmiddel
11° C.) og meget gunstig baade for korndyrkning (hvete,
havre) og vin- og humleavl (næsten frostfrie vintrer). I
Øvre-A. med rik vandkraft livlig industri, især
tilvirkning av bomuldsstoffer. I Nedre-A. petroleum. Mellem
Rhin og IlIl gaar Rhin—Rhône-kanalen parallelt med de
to nævnte elver, indtil den gjennem den Burgundiske
Port fører over i Doubs. Rhin—HMarne-kanalen, som
ogsaa har sit utgangspunkt ved Strasbourg, gaar i tunnel
gjennem Vosges (Col de Saverne, Zaberner Steige).
Indbyggertallet (1910) 1218 800 (Øvre-A. 518 000, Nedre-A.
700 000), 147 pr. km.², altsaa tættere befolket end
gjennemsnitlig baade Tyskland 120) og Frankrike (74. Efter tysk
statistik talte i 1910 av 1 000 indvaanere i Øvre-A. 930
tysk og bare 61 fransk, i Nedre-A. henholdsvis 958 og 38.
Bare 2 %% talte begge sprog. Den største del av
befolkningen er katolsk, bare 1/4 protestanter, mest i Nedre-A.
20—30 000 jøder. Se ogsaa Alsace-Lorraine. Byer:
1 Nedre-A. Hagenaun, Strasbourg. — Historie. A. var
før Cæsars tid bebodd av keltiske stammer, isprængt
nogen gotogermanske elementer. Erobret av Cæsar 58
efter seiren over Ariovist. I 4 aarh. e. Kr. oversvømmet
av fremtrængende alamanner. De paa høire Rhinbredd
tilbakeblevne alamanner kaldte sine frænder paa venstre
bredd alisazas, d. e. de som bor i et andet land, og landet
selv Elisaza, derav navnene A. fr.) og Elsass (t.). Ved
Chlodovechs seier over alamannerne 496 kom A. under
frankisk herredømme. Ved Verdun-forliket 843 kom
det til Lothars rike, ved Meissen-forliket 870 til Ludvig
den tyskes rike (Tyskland). I de følgende aar var de
statsretslige forhold meget usikre; landet blev tysk
kultiveret, men forbindelsen med riket var altid meget løs.
I 30-aarskrigen erobredes det meste av landet av
Bernhard av Weimar, og ved den westfalske fred 1648 kom
A. til Frankrike, dog saaledes at bispen i Strasbourg,
hertugen av Württemberg og riksridderskapet vedblev
at staa under det tyske rike, indtil Ludvig XIV i kraft
av reunionskamrenes kjendelse ogsaa fik disse under
den franske krone (Strasbourg 1681). Dog blev A. ikke
fuldstændig indlemmet i Frankrike, bl. a. ikke
toldmæssig, saa der vedblev at være livlig
handelsforbindelse med Tyskland, indtil den franske revolution
hitførte en fuldstændig politisk sammensmeltning og gjennem
fælles idéer knyttet A. tæt til fransk aand. Mens det
enevældige styre hadde været temmelig indifferent i
national henseende, søkte revolutionen at gallicere;
Napoleons seire vandt begeistret anklang i A., og i 19 aarh.
gjennemgik landet en kraftig baade økonomisk og
fransknational utvikling indtil 1870, da det blev avstaat til
Tyskland med undtagelse av det sydvestlige hjørne
o Belfort: 1871—1918 var A, ish del av det tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
