Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
soldaterraad blev opløst av hærledelsen, og det av
tyskerne 1872 oprettede Strasbourg universitet blev lukket.
I de alliertes fredsbetingelser av 7 mai 1919 kræves
betingelsesløs avstaaelse fri for al offentlig gjæld. [Litt.:
Vilh. la Cour, «Elsass-Lothringen efter anneksionen»,
1918.]
Al secco, maleri paa tør mur i motsætning til al
fresco som utføres paa vaat.
Al segno [al seño] (dal segno) (ital.
tegn hvorfra stykket skal repeteres.
Alsikekløver (trifolium hybridum), en dyrket kløver
som har faat navn efter Alsike sogn i Sverige. Linné,
som først fandt planten (1750) og gav den navn,
anbefalte den til dyrkning. Den dyrkes nu mangesteds paa
jorden sanmen med rødkløver.
Alsōl, en opløsning (50 pet.) av eddik-vinsur lerjord.
Anvendes ved næse- og halssygdomme.
Alstahaug, herred i Nordland fylke (amt), syd for
Sandnessjøen, 91.79 km.², 1 559 indb. (1918); 17.10 pr.
km.² Herredet, som svarer til A. sogn av A. prestegjeld,
henviser til et
3;
Alstahaug kirke og prestegaard. Efter tegn. av Th. Holmbce.
bestaar av den sydlige del av den store ø Alsten (s. d.)
med utenforliggende øer, hvoriblandt nævnes Blomsøen,
Alteren, Brasø, Husvær m. fl. Den kjendte fjeldrække
de Syv Søstre ligger paa Alsten og hører herredet til
(høieste top 1066 m.). Langs øens vestside et flatt,
myrlændt, tildels veldyrket forland. Sydøstkysten er
brattere. Paa den sydvestlige spids kirken med den gamle
prestegaard fra Petter Dass’ tid. Nær kirken, ut mot
leden, er reist en bautasten for denne kjendte
Nordlandsprest og digter som levet her 1689—1707. De
utenforliggende øer er lave, dels myrlændte og dels veldyrkede.
Mange gaarder i klynger. Av arealet opgives 7.10 km.²
at være aker og eng, 12.78 km.² skog (bjerkeskog); resten
(71.91 km.5) er snaufjeld og myr. Der opgives at være
2 833 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
opdyrkedes 164 maal. De vigtigste næringsveier er
jordbruk (fædrift) og fiskeri. Utbyttet av fiskerierne var i
1915 29 400 kr. 2 fabrikker (1 hermetikfabrik og 1
tøndefabrik). A. sparebank, oprettet 1860. Antagen
formue 1917 1 336 000 kr., indtægt 537 000 kr.
Alsten, 128 km.² stor langstrakt ø ved Vefsenfjordens
indløp, Nordland fylke (amt). 1 900 indb. (1910). Øens indre
er opfyldt av det langstrakte fjeldparti som danner de Syv
Søstre (8. d.). Den vestlige og østlige del er flat, myrlændt
og delvis skogklædt med veldyrkede gaarder og adskillig
udyrket, men dyrkbar jord. I nord og syd falder
fjeldsiderne brat i fjordene. Mot vest begrænses øen av
Alstfjorden (den vanlige kystled), mot nord av
Leirfjorden, mot sydøst av Vefsenfjorden. I syd er øen ved
et smalt, grundt sund skilt fra den lave,flate Offersø,
Al secco—Alta
234
og i nordøst ved et smalt, kroket sund (Sundet) fra
fastlandet. Fra nordkysten skjærer en dyp fjord
sydover midt ind i øen mellem det vestlige forland og de
Syv Søstre. Paa nordvestspidsen det opblomstrende
handelssted og kommunikationsknutepunkt Sandnessjøen
(s. d.), paa sydvestspidsen Alstahaug kirke. Den sydlige
del av øen tilhører Alstahaug, den nordlige Stamnes
herred i Nordland fylke. Stortind, den nordligste av
de Syv Søstre, er øens høieste fjeldtop (1 066 m.).
Alster, Tyskland, bielv til Elben, 52 km. lang,
utspringer i Holstein (Stormarn), munder ved Hamburg.
hvor den danner Alster-bassængerne.
Alströmer, Jonas (1685—1761), sv. industridrivende,
tilbragte sin ungdom som forretningsmand i England,
vendte 1723 hjem og startet i sin fødeby Alingsås en
række forskjellige fabrikanlæg, som blev holdt oppe ved
direkte og indirekte statshjælp. Da denne 1765 bortfaldt,
faldt de store anlæg sammen. A. har været kaldt
«svenska sløidernas fader»; indførte potetdyrkningen i
Sverige. Adledes 1751.
Alsvinn (den meget hurtige), i nordisk mytologi den
ene av solens hester; den anden het Aarvak, d. e
tidlig vaaken.
Alt, Rudolf (1812—1905), østerr. maler, utførte som
regel sine billeder i akvarel, en teknik som han
behersket med et mesterskap som faa. Sansen for de
klare og luftige farvetoner og en samvittighetsfuld
nøiagtighet i gjengivelsen av de tusen smaa detaljer er
karakteristisk for hans kunst. Hans specialitet var
arkitekturmaleriet, men ved siden herav malte han en
mængde landskaper. Da han næsten aldrig forlot sit
fædreland, er hans billeder for den altoverveiende del
fra Østerrike-Ungarn og især fra Wien, hvor der neppe
findes den bygning eller gate av interesse som han ikke
har malt.
Alt, den dypeste kvindestemme, med omfang
almindeligvis a—e′ (kontra-a. fra f). A.-instrumenter (a.-viola,
d. s. s. bratsch, a.-klarinet, a.-horn, a.-oboe) er saadanne
hvis register svarer omtrent til a.-stemmen.
—Alta (tidligere Alten), herred i Finmark fylke
(Finmarkens amt), syd for Hammerfest, 2 047.82 km.² med
2 694 indb. (1918); 1.381 pr. km.² Herredet, som svarer
til A. prestegjeld og sogn, omfatter partiet omkring
bunden av Altenfjorden (s. d.) og de utstrakte fjeldvidder
sydover mot Kautokeino og Karasjok. I øst grænser
herredet til Kistrand og i vest til Troms fylke. Partiet
syd for fjorden er opdelt ved en række mot sydøst, syd
og sydvest utstraalende lange, trange, av betydelige
vasdrag gjennemstrømmede dalfører (Tverelvdalen,
Altenelvens dalføre, Eibyelvens dalføre med sidedalene
Vesterdalen og Trangdalen, Mathisdalen). Fjeldene stiger
forholdsvis jevnt mot syd og øst, brattere mot vest
(Mørkfjeld, en avsats av Lodiken, i syd er 655 m., Seinos
Duoddår i øst 734 m. og Store Haldde i nordvest 1184 m.).
Mange som regel meget fiskerike vande. Ved
Altenfjorden og dens smaa bifjorder Rafsbotn og Kaafjord
samt opefter Eiby- og Altenelvens nedre løp adskillig
bebyggelse og veldyrkede gaarder. Ved Elvebakken
(Altenelvens munding), Bugten og Bossekop (s. d.)
tætbebyggelse. Av arealet opgives 8.27 km.² at være aker
og eng, 243.53 km.² skog (furu og bjerk), 40 km.²
ferskvand; resten (1756.02 km.²) er snaufjeld og myr. Der
opgives at være 20 854 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 opdyrkedes 923 maal. De vigtigste
næringsveier er fædrift, skogbruk og fiskeri: Der avles
litt poteter og havre til grønfôr. Tidligere betydelig
bergverksdrift ved Kaafjord kobberverk (s. d.). Paa de
utstrakte sandmoer mellem Alten- og Eibyelven er der
storvokset furuskog (statens). Befolkningen deltar i
Ishavsfangst. Befolkningsforholdene er blandet (ved Rafsbotn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
