Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Altvater, fjeldstrøk og fjeldtop (1 490 m.) i Sudeterne
(s. d.). Hører til Das Gesenke.
Altwasser, landsby i Schlesien, 15 km. sydvest for
Schweidnitz, har stenkulsgruber, porselænsfabrikker m. v.
17 000 indb.
Altysk bevægelse er i sin nuværende form omtrent
en menneskealder gammel, men har sine røtter helt
tilbake i de nationalistiske tyske strømninger under
befrielseskrigen mot Napoleon for litt over 100 aar siden
(under ledelse av E. M. Arndt o. a.). Den nylig avdøde
afrikaforsker og kolonipolitiker K. Peters stiftet i 1886
en «Allgemeiner deutscher Verband» med det formaal
at grundlægge et stort tysk kolonivælde; i 1891 blev
foreningen omorganisert, og i 1894 antok den navnet
«Alldeutscher Verband», som den siden har beholdt, og
som ogsaa har git navn til hele bevægelsen. Dennes
program var fra 1894 av ikke bare kolonipolitisk; den
vilde ogsaa fremme tysk-nationale interesser paa andre
kanter, ved kraftig utenrikspolitik i det hele, ved nær
tilknytning til det tyske Østerrike, ved hjælp og
understøttelse til tyske befolkningsgrupper i utlandet og ved
kamp mot de fremmede nationaliteter indenfor det
Tyske Rike (polakker, elsassere, dansker). Altyskerne
agiterte voldsomt for den nye flaatepolitik fra slutten
av 1890-aarene; de tok aapent parti for boerne under
Boerkrigen, de drev den bitreste ophidselsesvirksomhet
mot Frankrike og England og arbeidet for en vældig
tysk ekspansion «fra Skagen til Adria, fra Boulogne til
Narva, fra Besançcon til Sortehavet». De sidste tyve aars
imperialisme gav dem megen vind i seilene, og de var
med paa at drive frem den politik og de stemninger
som førte frem til fredsbruddet i 1914, likesom de
siden kjæmpet med neb og klør mot alle fredsvenlige
tendenser. Om den altyske bevægelses virkelige
indflydelse i Tyskland er meningerne meget delt. Fra
ententens side paastodes det at hele det tyske folk i
virkeligheten var smittet av altyske idéer, mens
frisindede tyskere har hævdet at de igrunden bare har
tilslutning fra en liten, men høirøstet flok. Sandheten ligger
som altid i midten; selve den altyske forening har ikke
noget overvættes stort medlemstal, og dens ledere hører
ikke til de betydeligste mænd i Tyskland; en begavet
journalist som grev Reventlow hører til de mest
fremtrædende. Det er ogsaa langt fra at alle utslag av tysk
imperialisme og chauvinisme har sin rot i den altyske
bevægelse, ikke engang alle pangermanske idéer kommer
derfra. Men at den gjennem sin hatske og paagaaende
agitation har øvet en sterk indflydelse paa
folkestemninger baade i og utenfor Tyskland, er sikkert nok, og
i noget avdæmpet form har de altyske idéer utvilsomt
magt over meget brede lag av det tyske folk.
Alt3arot, roten av althæa officinalis, lægestokrose,
en høi urt med hvitfiltede blade og blekrøde blomster,
hjemmehørende i Mellem- og Østeuropa og Asien. A.
indeholder en mængde slim som kan trækkes ut ved
vand. Altæasaft, et vandig uttræk av roten tilsat
med sukker, har medicinsk anvendelse som middel
mot hoste.
Altötting, Øvre-Bayern, by nær Inn og Østerrikes
grænse. 5 400 indb. Talrike kirker og klostre.
Valfartssted med et berømt billede av Jomfru Maria.
Alūmen, se Alun.
Alumināter er et slags salter
hydroksyd (s. d.) optræder som syre.
Alumīnia, d. fajansefabrik, grundlagt 1863 paa
Christianshavn av A. Schiøtz, 1869 flyttet til Frederiksberg.
I 1882 blev den kgl. porselænsfabrik kjøpt og knyttet
til A., som ophørte med fajansefabrikationen. 1903
beyndte A. under maleren Chr. Joachims ledelse at
fremtille kunstnerisk dekorert fajanse, dels bruksgjenstande,
hvori
aluminium-Altvater—Aluminiumhydroksyd
242
dels luksusvarer; disse sidste med sine kraftige blaa,
grønne, gule og brunlige dekoration har vakt stor
opmerksomhet. Merket er et A i grønt, gjennembrutt av
to bølgelinjer. 1872 overgik fabrikken til et
aktieselskap; kapital (1919) efter flere utvidelser 4 mill. kr.
Alumīnium er et metal (kemisk tegn: Al) som
forekommer i overordentlig store mængder i naturen, dog
kun i forbindelser; saaledes i forbindelse med surstof
som a.-oksyd (s. d.), eller som salter, særlig som
a.-silikater (s. d.). Metallet fremstilles ved elektrolyse av
smeltet kryolit, hvori er opløst a.-oksyd; a. utskiller
sig da ved den negative pol. A. er et tinhvitt, glinsende
metal; det smelter ved henimot 700°9, og dets specifike
vegt er ca. 2.6; det lar sig støpe, og da det er
temmelig bløtt og meget strækkelig, lar det sig ogsaa smede.
Det angripes ikke i luften, ikke engang ved ophetning,
medmindre det er i form av blad-a.; i saa tilfælde
brænder det med intensivt lys og under utvikling av
betydelig varme til a.-oksyd. Det samme finder sted
naar man blander a.-pulver med visse metaloksyder og
derpaa tænder blandingen ved hjælp av en særlig
tændsats; a.-pulveret brænder da paa bekostning av
metaloksydets surstof, idet der dannes a.-oksyd, mens
metaloksydets metal utskilles som saadant i smeltet tilstand.
Da a.s forbrændingsvarme (7 000 kalorier pr. er
omtrent som kullets, kan denne proces utnyttes dels
til lokal frembringelse av meget høi temperatur (a.-pulver
og jernoksyd, termit), dels til fremstilling av metaller
av deres metaloksyder, f. eks. krom og mangan
(aluminotermi). — A. angripes ikke av vand, dog spalter
blad-a. kokende vand under utvikling av vandstof og
dannelse av a.-hydroksyd. I saltsyre opløses a. let,
noget vanskeligere i svovelsyre og slet ikke i
salpetersyre; i kali og natron opløses a. under utvikling av
vandstof og dannelse av alkalialuminater (se
Aluminater). — A. har faat stor anvendelse, dels paa grund
av de nævnte kemiske egenskaper, dels paa grund av
dets fysiske egenskaper (sp. v. etc.). Verdensproduktionen
av a. var i 1913 68.2 mill. kg., hvorav Forenede Stater
og Frankrike producerte tils. 46 mill. kg. I Norge
fremstilles a. ved AS Stangsfjordens elektrokemiske fabrik
i Søndfjord, A/S Vigelands bruk pr. Kristiansand og i
stor skala av A/S Høyangfaldene samt det Norske
Nitridselskap ved Eydehavn. Den norske eksport av a.
begyndte i 1908 og utgjorde i 1916 4488 010 kg.
Aluminiumacetāt, AKC2H3O3)3, er eddiksyrens
aluminiumsalt. Vindes i regelen som en vandig opløsning
ved sammenblanding av opløsninger av eddiksurt bly
og aluminiumsulfat, hvorved utskilles blysulfat, som
filtreres fra. Opløsningen utskiller ved opvarmning
aluminiumhydroksyd og basisk a., idet der optages vand
og dannes fri eddiksyre. Herpaa beror anvendelsen ved
beisning og ved fremstilling av «vandtætte» eller rettere
vandskyende tøier.
Alumīniumbronse, se Aluminiumlegeringer.
Alumīniumfosfāt, fosforsyrensaluminiumsalt(AlPO4;;
optræder med vekslende sammensætning i forskjellige
naturlige mineraler, saaledes «tyrkis».
Alumīniumhydroksd, lerjordhydrat, kemisk
forbindelse av aluminium, surstof og vandstof (Al (OH)3); er et
geléagtig bundfald ved fældning av et opløst
aluminiumsalt med ammoniak; det opløses let igjen i syrer,
hvorved der dannes vedkommende syres aluminiumsalt; det
opløses imidlertid ogsaa i visse baser, f. eks. natron og
kali, under dannelse av de saakaldte aluminater,
idet a. her optræder som syre. A. kan opfattes som
vandholdig aluminiumoksyd og i overensstemmelse
hermed kjendes baade naturlige og kunstig fremstillede
forbindelser med forskjellig vandindhold, f. eks.
hydrargyllit (Al2O3 + 3 H2O), bauksit (Al3Os + 2 H2O)iog
di-B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
