Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
aspor (Al2O3 + H230O). A.s store tilbøielighet til at forene
sig med forskjellige organiske farvestoffer gjør det meget
anvendt som beis i farverierne.
Alumīiniumklorīd, kemisk forbindelse av aluminium
0g klor (AlCl3), faaes i vandfri tilstand ved ophetning
av aluminium i klor eller klorvandstof som en farveløs
krystalmasse; vandholdig a. (AlCl3, 6 H2O) kan faaes
ved opløsning av aluminium i saltsyre og inddampning
av opløsningen til krystallisation.
Aluminiumlegeringer opstaar let ved
sammentsmeltning av aluminium med andre metaller, oftest paa den
maate at man ved aluminiumfremstillingen (s. d.)
benytter vedkommende metal i smeltet tilstand som katode;
saaledes fremstilles f. eks. legeringen av aluminium og
kobber, aluminiumbronse, der indeholder 5—10 pcet.
aluminium. Aluminiummessing er en legering av
kobber og sink med 1—3 pcect. aluminium;
magnalium bestaar av aluminium, legert med 10—25 pcect.
magnesium. Tiers sølv med 67 pct. aluminium og
33 pet. sølv brukes til gafler og skeer istedenfor sølv.
En legering av 90 pct. aluminium med jern og kobber
er sterk og elastisk og brukes til hestesko.
Alumīniumoksyd, lerjord, kemisk forbindelse av
aluminium og surstof (Al2O3), forekommer i naturen
som korund, rubin ogsafir, samt mindre rent som
smergel; a. kan fremstilles kunstig ved glødning av
aluminiumhydroksyd og danner da et hvitt pulver som
efter sterk glødning er uopløselig i syrer. Ved
forbrænding av aluminium ved aluminotermi (se Aluminium)
faaes a. i krystallisert tilstand som kunstig korund.
Alumīniumsalter, tidligere ofte kaldt lerjordsalter,
kan betragtes som syrer, hvis vandstof er erstattet av
aluminium; de er farveløse og i regelen opløselige i vand
eller saltsyre. De i vand opløselige a. har en
sammensnerpende smak, og opløsningen reagerer surt.
Alumīniumsilikāter (ofte benævnt med det
gammeldagse navn lerjordsilikater) er kiselsyrens
aluminiumsalter (s. d.). I naturen forekommer flere former,
vigtigst er kaolin eller porselænjord (s. d.). 1
forbindelse med andre silikater utgjør a., altsaa som
dobbeltsilikater, hovedbestanddelen av den faste
jordskorpe.]
Alumīniumtryk, se Litografi.
Alu′mn (lat. alumnus, fostersøn), strengt tat elev av
en med en høiere skole forbundet opdragelsesanstalt,
alumnat eller internat; i utvidet betydning elev.
Alūn er et krystalvandholdig dobbeltsalt av
kaliumsulfat og aluminiumsulfat (K2SO4, Al2(SO4)3, 24 H20)
som finder anvendelse dels i medicinen, dels i farverier
og visse garverier (hvitgarvning), dels i
papirfabrikationen. Det fremstilles av a.-sten eller alunit (s. d.),
som efter ophetning til 500 à 800 henlægges i luften
under hyppig befugtning; naar man derefter uttrækker
med varmt vand, faar man en a.-opløsning som under
avkjølingen gir a.-krystaller, som gaar i handelen under
navn av romersk eller kubisk a. Endvidere
fremstilles a. av a.-skifer og av a.-jord, idet man herav
ved forskjellige behandlinger vinder
aluminiumsulfatopløsninger, som saa ved tilsætning av kaliumsulfat gir a.
Utskilles a. av de varme, koncentrerte opløsninger under
omrøring, faaes det som et fint krystalpulver, der kaldes
a.-mel. A. smelter ved opvarmning til 92° i sit
krystalvand; dette damper ved fortsat opvarmning fuldstændig
bort og efterlater en blæret masse, vandfrit a. eller
brændt a. 100 dele vand opløser ved 0° 3.9 dele a.,
ved 10 9.5, ved 20 15.1, ved 50 44.1, ved 100 357.5.
— 1 1737 anla Peter Collett og Peder Leuch «Christians
og Sophia Magdalenas alunverk» i nærheten av Oslo
hospital. Det holdt sig under vekslende konjunkturer
indtil 1815, da det blev nedlagt. I den nyeste tid har
Aluminiumklorid—Alvdal
244
der under Verdenskrigen untviklet sig en ny norsk
a.-industri ved Verpen kemiske fabrik i Røyken. Den
benytter feltspat som raastof og sies at dække det
indenlandske behov.
Alunbeis, se Farvning.
Aluner er dobbeltsalter som er sammensat analogt
med alun (s. d.), idet kalium kan være erstattet av et
av de andre alkalimetaller eller ammonium, og
aluminium av jern eller krom.
Alungarveri, hvitgarveri, se Garvning.
Aluni′t, se Alunsten.
Alunjord, en med bituminøse stoffer og svovelkis
blandet sort lerart, som ledsager brunkullene. Den
anvendes til fremstilling av alun.
Alunmel, se Alun.
Alunskifer er en bituminøs mørk skifer med sort
strek. Bergarten forekommer i den nederste avdeling av
den silurisk-kambriske formation og har bl. a. en ganske
stor utbredelse i Norge. I regelen indeholder den endel
svovelkis og anvendes til fremstilling av alun. (Jfr. Alun.)
Alunsten (alunit), et mineral som i ren tilstand
bestaar av kali-lerjordsulfat og oftest forekommer paa
ganger i trachyt. Mineralet anvendes til fremstilling av
alun og findes ved Tolfa i Italien, i Ungarn og Auvergne.
Som oftest er a. paa sine forekomster forurenset med
fremmede bestanddele.
Alūta (Alt, Olt), bielv til Donau, utspringer i det
Siebenbürgske høiland, bryter i Rotenturmpasset
gjennem de Transsilvanske alper, Siebenbürgens sydrand,
ut i Rumænien, hvor den skiller mellem det Store og
det Lille Valaki og løper ut i Donau ovenfor Nikopol.
556 km. lang.
Alvarādo, Pedro de, sp. opdager, opdaget 1518
halvøen VYucatan og var 1519 Cortez’ trofaste hjælper
ved erobringen av Mexico. 1523 erobret han
Mellemamerika og grundla Guatemala. Død 1541.
Alvarez y Cubero [alvare′p i kawe′rå], Don José
(1768—1827), sp. billedhugger som foruten arbeider fra
den græske mytologi har utført en række gode
portrætstatuer, indtar en fremtrædende plads mellem de
kunstnere som omkr. 1800 under tilknytning til antikken
søkte at bane vei for en ny og enklere kunstopfatning.
Alvastra, Sverige, klosterruin og jernbanestation,
Ostergötland, ved sydfoten av Omberg (ved Vättern).
A. er det ældste kloster i Sverige om hvilket man har
paalidelig vidnesbyrd, grundlagt 1143 av Sverker I og
dronning Ulfhild for cisterciensermunker. Klosteret var
rikt og mægtig til reformationen. Nu en interessant
ruin med kongegrave (den Sverkerske æt) etc.
Alvdal (tidligere Lille-Elvedalen), herred i Hedmark
fylke (Hedemarkens amt) i den nordlige del av
Østerdalen, 995.20 km.², med 2313 indb. (1918); 2.3 pr. km.²
Herredet, som svarer til A. sogn av A. prestegjeld, ligger
paa begge sider av Glommen og Follas nedre løp. I øst
det karakteristiske, 1663 m. høie Tron (Tronfjeld), i
sydvest Storsølen (1 880 m.) og en række andre høie,
avrundede fjelde. Omkring Glommen og Folla utstrakte
skoglier, høiere op fortrinlige sætertrakter, gode
jagttrakter og fiskerike vande. Opgave over arealets
fordeling efterat Foldal blev utskilt, foreligger ikke. De
vigtigste næringsveier er fædrift og skogbruk. 1 meieri,
flere sagbruk, 1 elektricitetsverk. Ved Einundfossen i
Egnunda, paa grænsen mot Foldal, elektrisk kraftstation
for Foldal kobberverk. Flere kobberforekomster (St.
Knuts grube, Rødalen kobberforekomster). Ved A.
jernbanestation flere hoteller, landbruksskole, sparebank m. m.
Antagen formue 1917 4 024 000 kr., indtægt 740 000 kr.
Rørosbanen passerer gjennem herredet (stationer:
Barkald, Bellingmoen, Lille-Elvedal (Alvdal), Auma). Ved
A. station bro over Glommen og hovedvei gjennem Fol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
