Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alvdal - Alvedans - Alveoler - Alver - Alv Erlingssøn - Alversund - Alvinczy, Joseph v. Berberek - Alvis (Alviss) Knutssøn - Alvit - Alv Knutssøn - Alvus - Alvøen (sydvest for Bergen) - Alvøen (nordvest for Bergen) - Alvøen papirfabrik - Alwar - Alyattes - Alypur - Alz - Amabile - Amadeo (hertug av Aosta) - Amadeo, Giovanni Antonio - Amadeus (savoyiske fyrster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
dalen til Hjerkinn. Straks nord for A. station taugbane
fra Foldals verk for nedføring av malm fra verket.
Alvedans kaldes i Norge en ring i græsset, efter
folketroen opstaat ved at alverne eller «elvefolket» har
holdt sine natlige ringdanse der. I Danmark er navnet
elledans, i Sverige elfdans, ellaredans eller
syrveldans, i England fairy-ring eller fairy-green.
Overalt brukes navnet saavel om en ring hvor græsset
staar tykkere og grønnere end andetsteds, som om en
græsløs, bar kreds i engen. Begge slags ringer dannes
nemlig av en egen græsart, sesleria cærulea, som i Sverige
kaldes «elfgräs», og som efter Linné «utvider sig fra
midten til alle sider og derpaa forsvinder midt i, saa
der blir en ring».
Alveōler (av lat. alveus, et kar). 1. Hulheter i
kjæverne hvori de høiere hvirveldyrs (f. eks.
pattedyrenes) tandrøtter er fæstet. — 2. Sækformige
utvidelser av kjertelrør (se artiklerne om Kjertel og
Lunger).
Alver, overnaturlige væsener tilhørende den nordiske
folketro. Den gamle mytologis alfar betegner nærmest
avdøde mennesker, sjæle; den inddeling Snorra Edda
gir av a., i lys-a. og svart-eller mørk-)a., er litterær
og kjendes ikke av folketroen. I nutidens norske
folketro er navnet a. litet utbredt og kjendes næsten kun
nordenfjelds; søndenfjelds brukes benævnelsen
elvefolk (av samme rot), men ogsaa denne er sjelden.
Begrepet falder væsentlig sanmen med «huldrefolk» og
ksvetter». Se Hulder.
Alv Erlingssøn (d. 1290), n. baron og jarl, kaldt
Mindre-Alv (forvanskning av Milder-Alv). Han
forlenedes 1283 med Borgesyssel og herjet under krigen
1284—86 fra sin borg Isegran ved Glommens munding
paa de danske farvande, hvor han opbragte mange
vendiske og frisiske handelsskibe. Kort efter freden blev
han landsforvist paa grund av en ugjerning, og da han
senere fortsatte med sine plyndretog paa Danmark, blev
han fanget ved Helsingborg og henrettet (1290). Han
er hovedpersonen i flere bekjendte folkeviser.
Alversund, herred i Hordaland fylke (S. Bergenhus
amt), straks nord for Bergen, 106.17 km.², 3 529 indb.
(1917); 35 pr. km.² Herredet, som svarer til A.
prestegjeld med A., Seim og Mæland sogne, ligger nordøst for
Herløfjorden omkring Radøfjorden, Radøsundet og
Alverstrømmen og omfatter den sydligste del av Holsnøen
og Radøen samt fastlandet øst for Radøsundet. Landet
er myrlændt og smaaknauset. I den østlige del og i
Holsnøens indre en del skog (bjerk og furu). Fjeldene
naar høider paa ca. 300 m. Brogstadfjeld paa Holsenø
er 320 m. Den østlige del er opdelt ved en række
smaadaler med hovedretning sydøst—nordvest. Mange
lavtliggende vande (gjennemsnitshøide o. h. ca. 10 m.).
Veldyrkede gaarder langs kysten og opefter smaadalene.
Av arealet opgives 18.61 km.² at være aker og eng,
15.34 km.² skog, 6.94 km.² er ferskvand; resten (65.78
km.²) er myr, lyngheier og snaufjeld. Der avles adskillig
havre og poteter; havebruket (bær og grønsaker) er vel
utviklet. Der opgives at være 6 020 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 opdyrkedes der 999
maal. De vigtigste næringsveier er jordbruk, smaaindustri
og fiskeri. 4 meierier, flere sag- og møllebruk, langs
Radøsundet en række garverier, 1 lærfabrik, 1
kjeksfabrik. Herredet er gjennemkrydset av veier og staar i
livlig dampskibsforbindelse med Bergen. Gjennem den
trange, av flere smaaøer yderligere indsnævrede
Alverstrøm passerer som regel alle lokalskibe paa Sogn,
Sønd- og Nordfjord. Paa Frekhaug Nordhordlands
folkehøiskole, ved Fløsand en husmorskole. A. sparebank
oprettet 1910. Antagen formue 1917 3 270 000 kr.,
indtfægt 839 000 kr.
Alvedans—Amadeus
]
l
246
Alvinczy [å′lventsi], Joseph, friherre v. Berberek
(1735—1810), østerr. feltmarskalk, vandt sine første
laurbær i den preussiske syvaarskrig og deltok 1792—97 i
krigen mot Frankrike. Da han 1796 skulde undsætte
Mantua, blev han av Bonaparte slaat 15 dec. 1796 ved
Arcole og 14—16 jan. 1797 ved Rivoli. Derefter blev
han tilbakekaldt og utnævnt til øverstkommanderende
i Ungarn.
Alvis (oldn. Alvíss), dverg, der i eddakvadet
«Alvíssmál» kommer for at hente Tors datter Trud, som han
har faat løfte om. Han træffer Tor, som opholder ham
med mange spørsmaal til solen rinder; da er A. «daget
oppe» og blir til sten.
Alvi′t er et i Norge ved Helle forekommende sjeldent
mineral, som er at anse som uren eller omdannet
Zirkon (s. d.).
Alv Knutssøn, n. riksraad, høvedsmand paa
Bergenhus, rik jordegodseier, død 1495 (1496?); av en indgiftet
svensk adelsæt («Tre Roser»). Han var ven av en
tilnærmelse til Sverige og en ′fiende av Hartvig
Krumedige. Fiendskapet dem imellem gik i arv til sønnerne
(se Knut Alvssøn).
A′lvus (lat.*), underlivet. Obstructio alvi,
forstoppelse. Beneficium alvi, avføring.
Alvøen, samling hus ved den landskjendte papirfabrik
av samme navn, sydvest for Bergen. A. ligger ved en
liten bugt som mot øst skjærer ind i Bergenshalvøen
fra Vatlestrømmen. 54 huse med 299 indb. (1900). Paa
stedet er sparebank og postaapneri. Ved fabrikken den
vakre gaard av samme navn. Dampskibs- og
landeveisforbindelse med Bergen.
Alvøen, langstrakt, smaaknauset, nøken, 12.63 km.²
stor ø, ytterst mot havet, nordvest for Bergen,
Hordaland fylke (S. Bergenhus amt). Øen, som ligger paa
vestsiden av Herløfjorden, hører med sin nordlige del
til Hjelme og sin sydlige del til Herdla herred. Langs
den indskaarne, jordfattige kyst bor en spredt
fiskerbefolkning. 465 indb. (1900).
Alvøen papirfabrik, Askøen herred, sydvest for
Bergen, grundlagt 1799, landets ældste, fremdeles
blomstrende papirfabrik. «Jfr. Papir.1
Alwar [æ′lwə el. a′lwə] (Alwur), Forindien, avhængig
Rajputstat mellem Delhi og Jaipur, gjennemskjæres av
Delhi—Agrabanen, 8 143 km.² med 791 688 indb. (1911).
Hovedstad A., 41 500 indb.
Alya′ttes (d. kort før 560 f. Kr.), konge av Lydien,
far til Kroisos, utvidet sit rike til alle sider, undertvang
bl. a. Karien, men kunde ikke erobre Milet; kom i krig
med Kyaxares av Medien; efter 5 aars kampe sluttedes
der fred: Halys skulde være grænsen mellem det mediske
og lydiske rike; aarsaken til freden var en
solformørkelse, som indtraadte mens hærene stod opstillet til
kamp (²/s 585).
Alypūr, en kemisk (syntetisk fremstillet) forbindelse
der har fundet anvendelse som lokalbedøvende middel.
Alz, Øvre-Bayern, bielv til Inn, Chiemsjøens avløp.
Amābile (ital.), med indtagende foredrag.
Amadēo, hertug av Aosta, se Amadeus I, konge
av Spanien.
Amadēo, Giovanni Antonio (1447—1522), ital.
arkitekt og billedhugger, f. ved Pavia, d. i Milano, har
utført en række livfulde og yndige skulpturverker, hvor
det gotiske element endnu er sterkt fremherskende. Som
arkitekt var han bl. a. knyttet til domkirken i Milano.
Amadēus, navn paa flere savoyiske fyrster. A. V d.
store (1249—1323) overtok 1283 regjeringen, utvidet ved
krig og giftermaal sit rike og fik tysk
riksfyrsteværdighet. A. VI (1334—83), «den grønne greve», sønnesøn
av foregaaende, erhvervet en del av Piemont o. s. v. og
blev keiserlig riksvikar i Norditalien. — Hans søn A. VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
