Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
akselblade. Deofte i tætte aks- eller hodeformede stande
sittende blomster utmerker sig ved sit hindeagtig tørre
og gjerne farvede blomsterdække, utenfor hvilket der er
høiblade og forblade av lignende beskaffenhet. Alle disse
tørre blade forandrer sig kun litet ved avblomstringen
og vedblir at sitte paa. Nogen arter dyrkes som
prydplanter: Amarantus (rævehale) og celosia cristata (hanekam).
Amara′ntfarver kaldes en rødfiolet lakfarve.
fremstillet av fernambuktræ, samt visse rødfiolette
tjærefarvestoffer.
Amara′nttræ, ogsaa kaldt fiolettræ, purpurtræ,
hlaa ibenholt, 1lufttræ o. s. v., er den røde eller
fiolette kjerneved av den sydamerikanske rcopaifera
bracteata, anvendes til træskjærerarbeider og gaar i
handelen i kvadratiske blokker.
Amarapūra, Øvre Birma, hvis hovedstad det har
været, ved Iravadi, 18 km. nedenfor Mandalay. Det er
gaat tilbake i folketal fra (1810) 170 000 til (nu) 7 000 indb.
Amare′zza (ital.), bitterhet, con a. el.
amarezzevole, smertelig.
Amāri, Michele (1806—89), ital. historieskriver, f. i
Palermo, maatte 1842 flygte til Frankrike, fordi han
hadde vakt regjeringens mistanke ved sine frisindede
uttalelser i sit verk om den sicilianske vesper. 1848
vendte han tilbake til sin fødeø og blev finansminister
i den sicilianske republik. Senere blev han sendt til
Frankrike for at bede om hjælp, men da hans sendelse
mislykkedes, nedla han sit embede og drog igjen i
landflygtighet (1849). Han levet nu 10 aar i Paris, hvor
han arbeidet paa sit andet hovedverk «Storia dei
muselmanni di Sicilia». Efter Italiens samling vendte han
hjem og blev professor i arabisk i Pisa, senere i Firenze,
hadde i lang tid sæte i senatet og var 1862—64
kultusminister.
Ama′rna, landsby i Mellem-Ægypten, i hvis nærhet
man i 1887 fandt lertavler med breve fra Tell el-Amarna
d. e. Amarna-høien). Disse, som er rettet til to
ægyptiske konger av det 18de dynasti, Amenofis (ægypt.
Amenhotep) III og 1V, fra babylonisk-assyriske, syriske
og kanaanæiske fyrster, gir overordentlig værdifulde
oplysninger bl. a. om forholdene i Palæstina. Brevene
er avfattet paa babylonisk-assyrisk, som altsaa var den
tids diplomatsprog, et vidnesbyrd om den babyloniske
kulturs dominerende indflydelse. De stammer fra det
kongelige arkiv -i A., hvor Amenofis IV grundla en ny
by og et. tempel for solguden Aton, som det var hans
hensigt skulde avløse den tidligere hovedstad Theben og
dets gud Amon.
Amaryllidāceæ, narcisfamilien, enfrøbladet
plantefamilie av ordenen diliales; indeholder mest løkplanter
med lange og smale blade og med store, ofte pragtfuldt
farvede blomster, enkeltvis eller flere sammen. lalt ca.
650 arter, de fleste hjemmehørende i Kaplandet. Herhen
mange prydplanter, f. eks. amaryllis, galanthus,
narcissus, og av nytteplanter agave.
Amary′llis(opkaldt efter nymfen A.), slegt av
amaryllidaceæ, kun indeholdende en eneste, i Sydafrika
hjemmehørende art, a. belladonna. Denne vakre plante,
som i forskjellige varieteter dyrkes i haverne, har lange,
smale blade, som først utvikles efter avblomstringen, og
store, nikkende, røde blomster i skjerm i spidsen av en
høi stængel.
Ama′sia, Lilleasien, by i vilajet Sivas, ca. 120 km.
fra det Sorte Havs kyst, malerisk beliggende ved Jeschil
Irmak, med mange moskeer, flere rike høiskoler (medreser
med talrike softas (studerende). 30 000 indb. Industri,
især silkeavl. A. var i oldtiden residens for kongerne
av Pontus Geografen Strabos fødested.
Amāsis, rigtigere Ahmose, segypt. konger. 1. A. I,
konge ca. 1580—55, stifteren av det 18de dynasti,
be-Amarantfarver—Amazonelven 250
seiret Hyksoskongerne (s. d.), fordrev dem fra Ægypten
og trængte frem til Sydpalæstina. A. samlet atter
Mgypten til ett rike og tvang de mange uavhængige
vasalfyrster som opløsningstiden hadde skapt, til at gi
sig. — 2. A. II, konge 569—526, den næstsidste av 26de
dynasti. Var feltherre hos Apries (s. d.) og fik magten
fter at ha styrtet sin herre. A. skildres av Herodot
som en ivrig grækerven, en klok, letlevende
menneskekjender uten høiere karaktertræk. Av frygt for
perserne gik han i forbund med Kroisos og senere med
Polykrates, men aaret efter hans død erobret Kambyses
Ægypten.
Amat, handelsvegt, i hollandsk Ostindien (paa Java,
Borneo, Banda), — 2 pikols — 123.042 kg.
Amathūs, gl. fønikisk by paa sydkysten av Cypern
med berømt Afroditetempel (Amathusia), nu Limisso.
Amāti, berømt ital. fiolinbyggerfamilie fra Cremona.
De første instrumenter fra ca. 1600, de bedste fra 1640
—B80. Deres karakter er en myk og ren, ikke netop
stor tone. Den mest berømte av mestrene er Nicola
1596—1684), Guarneris og Stradivarius’ lærer.
Amati′tlan, sjø i Guatemala (Mellemamerika), syd for
hovedstaden; avløp gjennem Michatoya til Stillehavet.
Ved sjøen den gamle indianerby A., 1 200 m. o. h., ca.
10 000 indb. Kochenille-, kaffe- og sukkeravl.
Amatongaland, se Tongaland.
Amatør, amatrice, en kunstelsker, i motsætning
til kunstneren av fag. Dilettant brukes i samme,
men undertiden noget ringeagtende betydning.
Amaurōse, fuldstændig blindhet, hvor ikke engang
forskjel paa lys og mørke erkjendes.
Amaut, grønlandsk kvindepels med poseagtig hætte,
hvori moren bærer sit barn.
Amazōnas, Sydamerika. 1. Departement, Peru,
høilandet øst for Marañon, 36 122 km.², 70 676 indb., 2 pr.
km.² (1896), avler hvete, mais, grønsaker, frugt.
Hovedstad San Carlos. — 2. Stat, Brasilien, dettes
nordvestlige del, 1 894 724 km.², 378 476 indb. (1912). Hovedstad
Manáos med 50 000 indb. (1911). Staten danner en
vældig slette dækket med skoger, i nord ljanos,
gjennemstrømmet av Amazonas og dens tilløp. Klimaet er hett
og fugtig, men sundere end i Brasiliens tropiske
kystland. MHovedproduktet er kautsehuk. — 3. Territorium
i det sydlige av Venezuela, omkring øvre Orinoco,
281 700 km.², 46 000 indb. Hovedplads San Fernando
de Atabapo, ved sammenløpet mellem Orinoco og
Atabapo, grænseelv mot Colombia, med ca. 10 000 indb.
Amazōnelven (portug. Rio das Amazonas), Sydamerika,
utspringer i de peruanske Andesberge, strømmer
gjende brasilianske selvas
nem og munder i Atlanterhavet
like under ækvator. — A. er jordens største elv, naar
der hensees til vanddistrikt og vandmængde. Dens
vanddistrikt, Tocantins medregnet, utgjør 7 mill. km.²,
hvilket er over tredjedelen av hele Sydamerika og
dobbelt saa stort som Kongos, den elv som kommer den
nærmest. Den fører mellem 30 000 og (gjennem et
tversnit ved mundingen) 120 000 m.² vand i sekundet,
foruten alt slammet, og flyter med en hastighet av 0.75 m.
i sek. Som kildeelv blandt de mange store elver hvorav
det vældige vasdrag er sammensat, betragtes Marañon
portug. Maranhon, ind. Tunguragua), som nemlig løper
i forlængelsen av hovedelvens retning. Marañon-Amazon,
4 900 km., er imidlertid kortere end Ucayali-Amazon,
5 500 km. Marañon utspringer paa det peruanske
høiland ovenfor den lille sjø Lauricocha, 3653 m. o.h,,
10 30′ s. br., 76° 30′ v.1., kun 200 km. fra Stillehavets
kyst (Callao). Ved Pongo de Manseriche, det sidste av
13 gjel (pongos, d. e. porter), kun 180 m. o. h. og dog
i luftlinjen endnu 3 500 km. ovenfor mundingen, ender
dens øvre løp, idet den bryter ut av Kordiljerkjeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
