Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Kommet ut paa lavlandet har den en bredde-paa 1 600
m. og er farbar for dampskibe. Regnes forgreninger og
øer med, naar elvens bredde paa sine steder 40 km.
A. kaldes i sit midtre løp paa portug. Solimôes (efter
en indianerstamme). Den optar fra høire Ucayali, gaar
ved Tabatinga over grænsen mellem Peru og Brasilien,
optar ved Manáos, 26 m.o. h., 1 440 km. fra mundingen,
Rio Negro med sit blæksorte vand fra venstre, dernæst
Madeira, dens største bielv, fra høire og danner sammen
med Tocantins et stort æstuar, utenfor hvilket
mundingen har en bredde paa 300 km. (= Nordsjøen mellem
Bergenskysten og Shetland). I mundingsgapet ligger den
store ø Marajo (19 000 km.²). Tidevandet, som naar
850 km. opigjennem elven, har en springflodbølge, kaldt
pororoca, av særlig vældige dimensioner. 300 km. ut i
Atlanterhavet merkes A.s ferske vand. — A. har mere
end 200 bielver, hvoriblandt 17 av en længde mellem
Rhinens og Donaus. Av disse har Ucayali sine kilder
mellem Cordillera Real henimot Titicacasjøen av den
4 000 m. høit liggende Chinchaycochasjø syd for Cerro
de Pasco. Tilløp foruten de tidligere nævnte er, fra
venstre Yapura, øverst kaldt Caquetá, fra høire Yavari,
grænseelv mellem Peru og Brasilien, Jurúa, Purús,
Tapajoz, Xingú. — I sit nedre løp strømmer A. gjennem
umaadelige urskoger, hvis hovedprodukt endnu er
kautschuk. I elven er der rigdom paa delfiner, hvaler,
alligatorer, skildpadder, ca. 2 000 forskjellige fisker, av
hvilke den merkeligste er pirarucu (sndis gigas). Langs
bredderne bor endnu paa grund av det usunde klima
for det meste kun indianere og blandingsfolk; der færdes
ogsaa talrike kautschuksøkere. A. er farbar op til foten
av Andesbergene. Oceanbaater gaar op til Iquitos
(Yquitos) i Peru, nedenfor Ucayalis munding. Vigtige
handelspladser er Manáos, midtpunkt for
kautschukhandelen, Obidos og Tabatinga. Hovedutførselshavn er
Pará. — A. opdagedes 1500 av Vicente Yañes Pinzon,
som efter at ha deltat i Columbus’ berømte færd
foretok en selvstændig opdagelsesreise. 1540 blev elven
befaret av Orellana, fra Napo av (munder fra venstre
nedenfor Yquitos). Han hører indianerne kalde den
«Amazona» (d. e. baatødelægger),; hvilket han sætter i
forbindelse med «amazoner», og elven faar navnet
«Amazonernes «elv». Senere reisende her er bl. a. La
Condamine 1744, Humboldt 1799, Bates (1863 utkom hans
«The naturalist on the river A.»), mere planmæssige
forskninger er drevet av Spix og Martins, Chandless
(1862—69), Agassiz (1866) og Hartt, v. d. Steinen i
1880-aarene i Xingúegnene.
Amazōnerne, hos grækerne et mytisk krigersk folk
av kvinder; som deres bosted nævnes hyppigst egnen
ved Thermodonelven (ved det Sorte Hav), senere ogsaa
Kolchis og Skythien. De taalte ingen mand, dræpte de
sønner de fik med nabofolk, opdrog kun døtrene. De
var dygtige bueskyttere; hjalp troerne mot grækerne;
Herakles kjæmpet mot dem, og engang gjorde de
indfald i Attika. De fremstilledes ofte av de græske
kunstnere, f. eks. Polykleitos og Feidias, oftest som unge
kraftige kvinder i en kort klædning, væbnet med øks
eller bue og piler og skjolde med halvmaaneformede
utsnit.
Amazoni′t (amazonfeltspat), en kobberholdig, grøn
feltspat som undertiden anvendes til smykker, se Feltspat.
Amazōnmyre, en sydamerikansk myreslegt
(polyergs) som røver fremmede larver eller pupper og efter
disses utklækning holder dem som «slaver». Deres egne
munddele er saa ensidig utviklet til vaaben, at de, selv
om føden ligcer ved siden av dem, dør av sult.
Ambā, Abessinien, talrike borglignende klipper med
steile sider. « Flere av disse klipper er flate ovenpaa, er
bebodde og gjør tjeneste som fæstninger.
Amazonerne—Amboina
252
A′mbala (stanglak), se Gummilak.
Ambala (el. Umballa), by i Forindien, prov. Punjab,
200 km. nord for Delhi. 80 000 indb.
Ambassāde, gesandtskap i hvis spidse er stillet en
ambassadør (s. d.).
Ambassadør betegner den fornemste klasse av
gesandter, regnes som personlig repræsentant for
monarken og har som saadan krav paa særlige æresbevisninger.
I vore dage er det i almindelighet kun stormagter som
sender a. til hinanden. Desuten anvendes de til
missioner ved særlige anledninger. De øvrige klasser av
gesandter er: envoyésextraordinaireset
ministres plénipotentiaires (overordentlige
utsendinger og befuldmægtigede ministre),
ministerresidenter ogchargés daffaires. De tre første klasser av
gesandter er akkrediteret hos vedkommende
statsoverhoved, men chargés d’affaires kun hos
utenriksministeren.
Ambe due pedale (ital.), (bruk) begge pianoets pedaler.
Amberg, Bayern, by i Oberpfalz, 50 km. øst for
Nürnberg. 25 242 indb. (1910). Industrisæte.
Amberger, Christoph (omkr. 1500—omkr. 1561),
t. maler, virket i Augsburg. Han har utført en række
fortræffelige portrætter som viser slegtskap med
Holbeins. Særlig bekjendt er billedet av Karl V (Berlin).
Av hans store virksomhet som façademaler er intet spor
tilbake.
Ambitiōn (lat. ombire, gaa omkring og hverve
stemmer), ærgjerrighet, æresfølelse, saavel om den berettigede
som om den forfængelige attraa efter at synes mere end
man er, hvilken sidste undertiden ironisk benævnes
shonnet a.».
A′mbitus, en melodis omfang, et instruments register.
Ambleteuse [āãblətö′z], Frankrike, badested ved
Kanalen, 10 km. nord for Boulogne. 350 indb. Tidligere
vigtig havn. Man mener at det var fra A. Cæsar gik
over til Britannien.
Amblygoni′t, et sjelden forekommende, triklint
krystalliserende mineral, som har en graalig eller ogsaa
grønlig farve. I kemisk henseende bestaar det av en
blanding av aluminiumfosfat og litiumfluorid. Det
forekommer paa pegmatitganger og tinstensganger. I Norge
er a. fundet ved Arendal.
Amblyo′psis, se Hulefisk.
Amblyrhy′nchus, havleguan, se Leguaner.
Ambly′stoma, en salamanderslegt hvis larve er den
kjendte axolotl (s. d.).
Ambo el. ambon (græ.), i den ældre kristne kirke
en forhøining eller tribune for forelæsere og talere. I
almindelighet var der to saadanne i den med skranker
avgrænsede langagtige firkant som strakte sig fra koret
ned i kirkens skib og benyttedes av den lavere
geistlighet, den ene, mot nord, til forelæsning av evangeliet,
den anden, mot syd, til læsning av epistlen. Senere
traadte prækestolen istedet. Der blev ogsaa undertiden
sunget fra amboerne. Ambonoklaster
(ambomotstandere, egentlig ambobrytere, av græ. kláo,
sønderbryter), motstandere av musik i kirkerne.
Amboce′ptor («dobbeltbinder») er ifølge Ehrlichs
sidekjedeteori stoffer som spiller en rolle for immuniteten
ved at danne mellemleddet mellem de paagjældende
legemsceller og de egentlig virkende immunstoffer.
Amboina (malajisk Ambon), Asien, en av Molukkerne
(Krydderiøerne), mellem Ny Guinea og Celebes, 683 km.²,
ca. 30 000 indb. Øen er bergfuld og vulkansk (ofte
jordskjælv). Sago- og kokospalmer. Den av hollænderne
engang for A. monopoliserte dyrkning av
kryddernelliktræet er gaat tilbake. 1562 tok portugiserne herredømmet
over A., hvor de allerede i aarhundredets begyndelse
hadde indført dyrkningen av kryddernelliken. 1605 kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
