Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dens resultater er offentliggjort i «Meddelelser om
Grønland XXVII—XXIXx».
Ameivaer (tejidæ), en øglefamilie som lever i
Amerika. Foruten den almindelige a. (ameiva
surinamensis) i Sydamerika er mest kjendt tejuer (s. d.) og
krokodiløgler (s d.).
Amela′nchier, slegt av eplefamilien, busker med
bærlignende, runde frugter. A. vulgaris, alpemispel,
vokser i Sydeuropas fjeldegne; dens blaasorte,
hasselnøttstore, velsmakende frugter spises i Frankrike under navn
av amélanches. Nogen arter dyrkes som prydplanter
paa grund av de vakre hvite blomsterklaser som om
vaaren i stor mængde smykker buskene og gir dem en
viss likhet med hegg.
Amélie-les-Bains [amelī le-bæ′], Frankrike, badested
i depart. Pyrenées-Oriental, ved Le Tech, kort øst for
Arles, 1 400 indb. Svovelkilder (31—63°). Mild vinter.
Amelunger, se Amalerne.
Amen (hebr.), bekræftelsesformel, «sandelig», «det skal
ske». I den jødiske gudstjeneste bekræftes
slutningsvelsignelsen av tilhørerne ved a. I den kristne kirke
slutter bøn og præken med a. Ogsaa muhammedanerne
bruker a. som slutningsformel.
Amene′mha,, ægypt. konge omkr. 2000 f. Kr., den
næstsidste av 12te dynasti. Syd for Memfis i landskapet
Fajum fuldførte han inddæmningen av sjøen Moiris.
Mellem sjøen og Nilen opførte han sin gravpyramide og
anla et vældig tempel med talrike gaarder og søilehaller.
«Labyrinten» kaldes det av Herodot; i romertiden gik
det tilgrunde, og kun sparsomme rester er fundet igjen.
Amenhotep (græ. Amenofis), ægypt. konger av 18de
fiynasti. 1. A. III, konge 1411—1375, hævdet kraftig
Ægyptens førerstilling som Forasiens ledende magt og
bevarte herredømmet over Syrien og Nubien. Med de
asiatiske fyrster stod han i livlig brevveksling se
Amarna). I Theben bygget han 3 store Amontempler,
og vest for Nilen et nu forsvundet tempel, foran hvilket
han stillet to kolossalstatuer av sig selv, de saakaldte
Memnonstøtter (s. d.). — 2. A. IV, konge 1375—58,
religiøs reformator. Istedenfor Amon (s. d.) dyrket han Aton,
den hellige solskive, som eneste gud. Om denne religiøse
bevægelse vet vi kun litet; den er neppe naadd ned til
folket. A. forlot Theben og grundet længer mot nord
en ny regjeringsby Akhetaton (se Amarna). Av de
der fundne breve i kileskrift sees tydelig Ægyptens
politiske nedgang.
Amenofis, græ. gjengivelse av det gammelægyptiske
kongenavn Amenhotep (s. d.) o. a. ægyptiske navne.
Amenorrhoe [amenorē′], manglende
menstruationsblødning hos den kjønsmodne kvinde, et symptom ved
visse sygdomme, dels almindelig svækkende som f. eks.
bleksott, dels ved sygdomme i de kvindelige kjønsorganer;:
livmoren (dannelsesfeil) og eggestokkene. Normalt
indtræder a. under svangerskap og diegivning.
A me′nsa et thōro,, lat. jur. uttryk, «fra bord og seng»
om skilsmisse mellem egtefæller
Amentāceæ, se Rakletrær.
Ameralik, fjord paa Grønlands vestkyst paa omkr.
66 ° n. br. A. er 75 -km. lang og grener sig op i to
fjorder Ameragdla og Hivdlek. Landet omkring er
frodig, og der findes mange ruiner efter de gamle nordboer.
American Federation of Labor [æmérikən
fedərəi′šən ev leibə], det amerikanske arbeiderforbund, er den
største arbeiderorganisation i de Forenede Stater, opstaat
1881 som motvegt mot «Arbeidets riddere» (s. d.), der
dengang truet med at opsluke fagforeningerne. Endelig
organisert blev A. 1886. A. er et centralforbund
av lokale fagforeninger, organisert omtrent efter samme
principper som de engelske Trade Unions, men faglig
endnu sterkere avgrænset. De høie
indtrædelseskontin-Ameivaer—Amerika
256
genter begrænser tilgangen paa medlemmer, saa
ikkefaglærte arbeidere saagodtsom utelukkes. Dette har
stillet de socialistiske arbeidere i sterk opposition til
A., og som motvegt er dannet en anden organisation,
«Industrial Workers of the
World» (s. d.), som er en
syndikalistisk klassekamp-organisation. 1 senere aar
har dog ogsaa A. stadig mere nærmet sig den
socialistiske arbeiderbevægelse og bl. a. meldt sig ind i
Internationalen. Officielt stiller den sig dog i likhet
med fagbevægelsen forøvrig fremdeles politisk nøitral,
men har ved klok ledelse av sine tropper ved valgene
opnaadd betydelige socialpolitiske resultater.
Sammenslutningen tæller omtr. 2 mill. medlemmer; dens organ
er «The American federationist» i Washington, som
redigeres av A.s næsten enevældige formand Samuel
Gompers.
American Line [æmérikən lain], amer.
dampskibsselskap, dannet 1893 ved sammenslutning av flere ældre
selskaper, og som underholder en ukentlig rute mellem
Southampton og New VYork. A. L. gik 1902 ind.i den
store dampskibstrust International Mercantile Marine Co.
American-Scandinavian Foundation
[æmérikənskændineitviən fowndei′sən/, amer.-skandinavisk stiftelse,
grundlagt i New York av den danskfødte amerikaner,
fabrikant Niels Poulson (d. 1911). Av fondets midler, ca. 2
mill. kr., skal renterne anvendes til videnskabelige
reisestipendier og til ellers at styrke den kulturelle
forbindelse mellem de Forenede Stater i Amerika og de tre
skandinaviske lande. Dets styre har sæte i New York
og er opnævnt av staten New Yorks myndigheter. Hvert
av de skandinaviske lande har en raadgivende komité
for stiftelsen; den norske bestaar av 9 medlemmer fra
forskjellige videnskabelige og offentlige institutioner. 1
hvert av de nordiske lande utdeles i januar 2 stipendier
à 750 dollars til mænd eller kvinder som ønsker at
føre sine studier videre i de Forenede Stater, helst ved
et universitet eller en teknisk læreanstalt. A.s kulturelle
arbeide har paa flere omraader sat spor; bl. a. blev der
1914 paabegyndt utgivelsen av en række skandinaviske
klassikere paa engelsk, og det utgir siden 1913
tidsskriftet «The American-Scandinavian Review». Dets
stipendievirksomhet søkes for tiden (1919) utvidet.
Amerighi, se Caravaggio.
Amerīgo Vespucci, se Vespucci.
Amerika eller den nye verden danner to omtrent
like store fastlande, Nordamerika (og Mellemamerika) og
Sydamerika, som først har forenet sig i tertiærtiden,
idet vulkanske utbrud har stablet op landtungen ved
Panama, 50 km. bred, imellem dem. Mellemamerika
har efter sin form ogsaa karakteren av et
forbindelsesled, de Vestindiske Øer tegner sig som en dermed
likeløpende søndersplittet landbro. I vest ligger Stillehavets
vældige vandflate, i øst det meget smalere Atlanterhav.
I nord vender Nordamerika en bredside mot Nordishavet,
dels aapen, dels, i øst, dækket av en stor øverden med
Grønland ytterst. I syd rækker det tilspidsede
Sydamerika længere end noget av de andre fastlande uten
dog paa langt nær at naa den sydlige polarkreds. I
nordvest (Beringsstrædet 92 km. bredt) og i nordøst
Danmarkstrædet 250 km. bredt) nærmer A. sig den
gamle verden (Asien, Europa), med hvilken Nordamerika
vistnok har været landforbundet i tertiærtiden, da det
var skilt fra Sydamerika ved hav..— A. har i
motsætning til den gamle verden sin længdeutstrækning fra
nord til syd. Og det naar baade i nord og syd, hvis
her Grantland og Grønland regnes med, nærmere polerne
end den gamle verden, Frans Josefs Land medregnet
Det nordligste punkt av Nordamerikas fastland er Kap
Murchison paa halvøen Boothia Felix, omtr. 71° 50′
n. br. (Kap Barrow, Alaska, naar 719 233/2′ n. br.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
