Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
A. under hollænderne, som befriet sig fra det
konkurrerende engelsk-ostindiske handelsselskap ved
«bloddommen paa A.» 1623. Omkr. 1800 var A. britisk.
Residentskapet A. omfatter de sydlige Molukker og
øerne fra Wetar (Wetter) ved Timor til Aroe-(Aru-)øerne,
51 465 km.², ca. 300 000 indb. (deriblandt 2 300
europæere, 900 kinesere, 700 arabere). Byen A., residensby,
paa den sydligste del av øen, 8 000 indb. (hvorav 700
europæere), er den vigtigste handelsplads i den østlige
del av det nederlandske Indien.
Amboinatræ, en rødgul, meget haard træsort av en
palme fra Amboina, anvendes til finere træarbeider.
Amboise [ãbwā′z], Frankrike, by i depart.
Indre-et-Loire, ved Loire mellem Tours og Blois, 4 600 indb.
Gammelt slot, hvor Abd-el-kader sat fangen 1848—52.
Her var de av Ludvig XI anlagte berygtede oubliettes,
underjordiske fængsler for politiske forbrydere.
Hugenotsammensvergelse 1560; ediktet av A. 1563 tilstod den
hugenottiske adel fri religionsøvelse. Nær A. Clos-Lucé,
hvor Leonardo da Vinci døde (1519).
Ambolt, tung klods av støpejern eller staal som
underlag for arbeidsstykket ved smiing og drivning.
Alm. smiambolt har plan overflate, et kegleformet horn
for ombøining av arbeidsstykket og et hul for optagelse
av et sænke til formsmiing. A.-underlag (chabotte)
bestaar av støpejernsklodser paa tømmer eller
betonstøpning. Det bør ha stor vegt i forhold til
hammerklodsen for at kunne opta slagvirkningen, og veier
derfor ved store hammere flere hundrede fton.
Ambolten et litet ben i øret (s. d.). 1
A′mbra findes svømmende i havet eller ved kysterne
av Afrika, Øst- og Vestindien samt Sydamerika som graa,
forskjelligformede, fettede, vokslignende masser, der veier
fra 50 g. indtil over 75 kg., og har især ved
opvarmning en eiendommelig lugt som minder om moskus.
A. er rimeligvis de forhærdede ekskrementer eller
galdestener av kaskelothvalen (p′yseter macroce,) halus) og
indeholder forskjellige levninger av lavtstaaende
dyreformer, som netop tjener den nævnte hval til næring.
A. brukes i Orienten som lægemiddel, i Europa til
fremstilling av parfymer. A. (bot.), se Malurt.
Ambrakia, oldtidsnavn paa Arta (s. d.).
Ambrăs (el. Amras), Østerrike, landsby med gammelt
slot nær Innsbruck. Ambraser-samlingen
(kunstsaker, rustninger) er flyttet til Hofmuseum i Wien.
Ambriz, Sydvestafrika, kystby i portug. koloni Angola
syd for Kongos munding. Ligger paa en fremspringende
høide like i havbrynet, har usundt klima, men livlig
utførsel av jordnøtter, kautschuk og især kaffe. Ca.
3—4 000 indb. Besat av portugiserne 1855.
Ambrizette, Sydvestafrika, kystby i portug. koloni
„Angola nord for Ambriz ved mundingen av elven M’briche
(herav navnet).
Ambroïd, en imitation av rav, fremstillet paa den
maate at man under et tryk av 400 atm. og ved en
temperatur av 200—250° C. forener avfaldet til en
sammenhængende masse. Det er vanskelig at skjelne fra
oprindelig, naturlig rav.
Ambros, August Wilhelm (1816—76), berømt
musikhistoriker, böhmer av fødsel, senest professor ved
Wienerkonservatoriet og embedsmand i det østerrikske
justisministerium. Han skrev «Die Grenzen der Poesie
und Musik», et motskrift mot Hanslicks «Vom
musikalisch Schönen», og i sin omfangsrike «Geschichte der
Musik», der ved hans død kun var naadd frem til tiden
omkr. 1600, har han git en overordentlig klar og for
enhver forstaaelig fremstilling av musikkens historie, der
er av interesse ogsaa ved sine kulturhistoriske billeder.
Ambrōsia, hos grækerne navnet paa gudernes føde,
som gav dem udødelighet (a. betyder eg. udødelighet).
Amboinatræ—Amdrup
254
Ambrosianske bibliotek kaldte kardinal Federigo.
Borromeo til ære for den hellige Ambrosius et bibliotek
som han stiftet i Milano 1609. Hertil knyttet han et
kollegium av 16 lærde som skulde være til hjælp for
de besøkende. Biblioteket rummer omtr. 230 000 trykte
bøker, 10 000 haandskrifter og store samlinger av
malerier, tegninger og mynter.
Ambrosiansk kirkesang, den kirkelige sang som
Ambrosius, biskop av Milano (333—397), indførte i sine
kirker fra Østerland. En del av denne musik omfatter
hymner, av enkel strofisk bygning og med strengt metrum.
Den mailandske liturgi synes at ha været noget
forskjellig fra den øvrige kirkes. Den «ambrosianske lovsang»,
Te deum laudamus, er sandsynligvis ældre end
Ambrosius og skriver sig vistnok fra den græske kirke; men
den er ialfald oversat av ham.
Ambrōsius (ca. 340—97), f. i Trier, en av oldkirkens.
største lærere. I aaret 374 kom han som statholder til
Milano. Ikke længe efter blev han efter folkets
enstemmige ønske biskop i denne by. Som saadan fik han
stor betydning for hele sin samtid, ikke blot paa grund
av den opofrende nidkjærhet hvormed han røgtet sin
gjerning, men ogsaa for den kraft med hvilken han
forstod at føre kirkens sak. Da saaledes det arianske hof
søkte at tiltvinge sig en av Milanos kirker, forhindret
A. ved sin bestemte optræden dette. Senere bevæget
han keiser Theodosius den store til at gjøre offentlig
kirkebot paa grund av et blodbad han hadde anrettet
i Tessalonika. A.s betydeligste skrift er «Om kirkens
tjeneres pligter». Hans kirkehistoriske betydning ligger
navnlig paa kirkestyrelsens og liturgiens omraade;
desuten var han en fremragende prædikant. Man har
tilskrevet ham den saakaldte ambrosianske liturgi,
som endnu benyttes i domkirken i Milano. Dog synes.
han kun at ha utvidet og beriket den ældre, allerede
foreliggende liturgi. Derimot har han som den
egentlige skaper av den latinske salmedigtning og som anset
og frugtbar salmekomponist indlagt sig stor fortjeneste
av kirkesangen. Mange av de under hans navn
overleverte hymner tilhører imidlertid en senere tid. Dette
gjælder bl. a. ogsaa den saakaldte ambrosianske
lovsang: «Te Deum laudamus» («O store Gud vi lover
dig»), som tekstlig vistnok er ældre og for melodiens
vedkommende delvis yngre end A. [Th. Förster,
«Ambrosius, Bischof v. Mailand», 1884, og A. Steier,
«Untersuchungen über die Echtheit der Ambrosianischen
Hymnen», 1903.] Se ogsaa Ambrosiansk
kirkesang.
Ambrosius Bogbinder, se Bogbinder,
Ambrosiuns.
Ambula′nse kaldes enkelte steder, f. eks. i Danmark,
en let bevægelig sanitetsanstalt, som er bestemt til at
yde saarede og syke den første hjælp. Hos os motsvarer
begrepet a. nærmest sanitetskompani og feltlasaret.
Ambulatcrisk (lat. ambulare, gaa omkring),
omdragende. A. behandling av syke kaldes det hvor disse
selv gaar til lægen eller klinikken. Ambulerende,
omvandrende, bevægelig; brukes f. eks. om en skole som
til forskjellige tider virker paa. forskjellige steder i et
(distrikt.
Ambulēre (lat.), streife rundt; ambula′nt,
omstreifende.
Amdrup, Georg Carl (1866—), d. sjøofficer og
polarforsker. A. ledet 1898—1900 den ekspedition
Carlsbergfondet hadde utrustet for at faa undersøkt og
kartlagt den ukjendte kyststrækning paa Grønlands østkyst
mellem omkr. 66 n. br. og omkr. 70° n. br.
Ekspeditionens skib var «Antarctic». A. løste den opgave som
var stillet ham, og hjemførte desuten rike etnografiske
samlinger. Den videnskabelige beretning om reisen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
