Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
holdene er ogsaa noget forskjellige fra de engelske.
[Matthews, «Americanisms and Briticisms», New York 1892.]
Amerikani′st, forsker som studerer amer. forhold,
især amer. oldsaker og kultur. «Fra 1875 er der holdt
regelmæssige amerikanistkongresser.
Amerikanske fornlevninger (se ogsaa
Mexikanskef., og Pernanske f.). Amerika har som Europa
hat sin stenalder, og den har strakt sig like til euro- -
pæernes komme, paa sine steder op til vor tid. I
stenløse egne i Sydamerika traadte ben i stenens sted, paa
Floridas kyster konkylier og muslingeskal (fig. 1). Metal
var, ogsaa utenfor den mexikansk-peruanske kulturkreds,
kjendt før opdagelsen, og man utvandt kobber, hvor det
fandtes, men behandlet det kun ved hamring og nyttet
det uten tilblanding. Hvor langt tilbake mennesket
skriver sig fra i Amerika, hersker det endnu strid om.
At det har levet sammen med de nu utdøde dyreformer,
er dog utvilsomt; i brasilianske huler fandt den danske
naturforsker P. W. Lund (s. d.) skeletrester av denne
fjerne tids mennesker, Lagoa-Santa-racen; i Nordamerika
er paa flere steder nær sydgrænsen for istidsdækkets
største utbredelse gjort større fund av oldsaksformer
som svarer til Europas palæolitiske, og lignende forhold
er truffet i Sydamerika (fig. 2). — Fra en yngre tid er
avfaldsdyngerne, som forekommer paa
Atlanterhavskysten baade i Nord- og Sydamerika, og paa
Stillehavskysten i hvert fald fra Aleüterne ned til Kalifornien.
Haugenes omraade er mere begrænset og falder
hovedsagelig i de østlige Forenede Stater indtil Mississippis
flodomraade; nær havkysten optræder de dog, naar
undtages Florida, kun spredt. Gravgodset er oftere det
daglige livs gjenstande og smykker (fig. 8) end vaaben;
lerkarindustrien har paa flere steder staat høit (fig. 3—4).
Utenfor haugomraadet træffer man gravpladser, hvor de
døde er begravet under jordens overflate. Foruten
gravhauger findes der i enkelte egne hauger som aabenbart
er opført i befæstningsøiemed, og andre som har hat en
eller anden religiøs betydning og er dannet i form av
dyr: bjørner, skildpadder, slanger o. a. (fig. 5); de er
ikke over 11/2 m. høie, men kan ha en betydelig
utstrækning; en slangehaug i Ohio er saaledes over 300 m.
lang. — En eiendommelig art fornlevninger er de
saakaldte puebloer og klippeboliger i det sydvestlige
Nordamerika (Colorado, Ny Mexico og Arizona). Det er
omfattende bygningsanlæg, dels opført paa sletterne (fig. 6),
dels bygget terrasseformet opover fjeldvæggene, oftest hvis
disse ved fremspring gav et naturlig ly 1fig. 7). Denne
bygningsmaate er delvis bibeholdt av disse egnes
nuværende beboere. — Den amer. arkæologi har nu
forlatt de gamle indvandringsteorier og arbeidet sig frem
til sammenhæng, baade i tid og rum: haugbyggerne er
de nuværende indianeres forfædre, og grundlaget for den
mexikanske og peruanske kultur er at søke i Amerika
selv. En ganske sterk forbindelse, ogsaa kulturelt, har
i ældre tid fundet sted mellem ofte langt fra hinanden
liggende egne (se saaledes fig. 8 og 9, fra Missouri og
Mexico. Se planche Amerikanske fornlevninger.
Amerikanske sprog. Paa det amer. fastland tales
av den indfødte urbefolkning et overordentlig stort antal
sprog, selv om dialekter fraregnes. Sprogene stemmer
i grammatisk bygning alle overens. De tilhører den
polysyntetiske eller indforlivende sprogtype, ved hvilken
orddannelsen i større eller mindre utstrækning erstatter
sætningsdannelsen. De enkelte sætningsdele, der i
fleksionssprogene optræder sondret, er i amer. sprog
oftest tilføielser til sammenhængens hovedord, objektet,
og smelter med dette sammen til ett ord der kan opnaa
en betydelig længde. Den indforlivende proces staar
dog i de forskjellige sprog paa forskjellig utviklingstrin;
i enkelte er den litet merkbar, i andre saa fremtrædende
Amerikanist—Amf...
260
at isolerte biord næsten helt mangler. — Viser alle
amer. idiomer sig som grammatikalsk beslegtet, er
sprogstammernes ordforraad til gjengjæld merkelig uensartet
og tyder paa en lang sproglig utvikling. — For tiden
opstiller man paa sproglig grundlag sedvanlig følgende
inddeling av de vigtigste amer. folkestammer, eskimoerne
fraregnet, en inddeling der dog ikke kan betragtes som
definitiv, særlig fordi klassifikationen tildels, saaledes for
hele Sydamerikas vedkommende, endnu kun er leksikalsk;:
Nord og Mellemamerika;: Algonkin, lIrokeser,
Athabasker, Dakota, Kiowa, Cheroki, Choktaw-Muskoki,
Natchez, Creek, Tsihaili-Selish, Tlinkiter, Sahaptin, Chinuk,
Mutsun, Mokelumner, Keres, Tanoer, Zuñi, Shoshoner,
Uto-Azteker, Sonorafolk, Otomier, Tarasker, Mixteker,
Zapoteker, Maya, Moskito, Bribri. Sydamerika og
Vestindien: Chibcha, Chimu, Ketschua med Aymara,
Karaiber, Nu-aruak, Tupi, Tapuya (Ges), Pano, Miranha,
Bororo, Karaya, Guaikuru, Maskoi, Guato, Araukaner,
Chonos, Patagonier, Ildlændere.
Amerikansk litteratur, se
1itteratur.
Amerikansk nøttetræ kaldes den mørke
juglans nigra, et nordamerikansk valnøtt-træ.
Amerikansk olje, se Ricinusolje.
Amerikaoverenskomsten kaldes i almindelighet den
handelsavtale som den 30 april 1918 ved minister Nansen
blev oprettet mellem de Forenede Stater og Norge. A.
var en almindelig handelsoverenskomst som blev indgaat
for Verdenskrigens varighet og gjort bindende for mindst
et aar og derefter opsigelig med tre maaneders varsel.
A. tok sigte paa at sikre Norges behov av
nødvendighetsartikler og kom istand paa en for vort land kritisk
tid. Norge gik ind paa en række indskrænkninger i
eksporten til centralmagterne som vederlag. Forut for
A.s indgaaelse gav den anledning til en skarp strid i
pressen om Norges stilling til de krigførende magter. A.s
ordlyd blev offentliggjort 27 mai 1918. Med
Verdenskrigens ophør bortfaldt A.
Amerikapokalen (America cup), en pokal til 100 £
værdi, opstillet av den engelske «Royal Yacht Squadron»
ved klubbens kapseilas rundt Isle of Wight; første
gang (1851) vundet av den amerikanske yacht «America».
Forenede Stater,
ved av
1857 foræret til «New York Yacht Club» mot at den
blev opstillet som international utfordringspræmie.
Pokalen tilfalder ikke eieren av den vindende baat, men
vedkommende klub, som er forpligtet til atter at opstille
pokalen ved ny utfordring. Kapseilasen arrangeres
efter nærmere fastsatte vedtægter (regulert 1887).
Amerongen, Nederlandene, gammelt herresæte mellem
Arnhem og Utrecht, nær Rhinen, tilhørende grev Bentinek.
Her søkte keiser Wilhelm II tilflugt efter sin abdikation
9 nov. 1918 og undertegnet sin formelle tronfrasigelse
28 nov. s. a.
Amersfoort [ámərsfōrt], Nederlandene, by i provinsen
Utrecht, ved Eem, 20 km. nordøst for Utrecht. 26 276
indb. (1916). Væverier, tobaksfabrikker.
A mēta (ital.), for halvdelen, paa halvt; a
meta-forretninger er foretagender for fælles regning og risiko
med en anden (conto a meta el. conto a /).
Ameta′bola, insekter med ufuldstændig forvandling
se Insekter).
Amety′st, en fiolet varietet av bergkrystal (se Kvarts
der anvendes som smykkesten. Ved ophetning til 250°
mister den sin fiolette farve og blir gulagtig. De
vakreste a. faaes fra Ceylon og Brasilien. Tidligere brukt
somi amulet mot drukkenskap. Orientalsk a. kaldes
en fiolblaa korund (s. d.).
A mezza voce [a me′tsa våtše], se Mezza voce.
Amf..., artikler som ikke findes herunder, maa
sakes under Amph... :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
