Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
indb. (1915), de fleste av russisk herkomst. Hovedstad
Blagovjestjsjensk.
Amurbanen utgaar fra den sibiriske bane (s. d.) ved
Karymskaja. Den er lagt paa nordsiden av Amur og
følger i hovedsaken dens løp, men i noksaa stor avstand,
paa sine steder over 100 km. Dette skyldes delvis
strategiske hensyn, delvis hensynet til at banen derved er
kommet til at gaa gjennem strøk hvor kolonisationen
er mere fremskreden. Ved Khabarovsk naar den igjen
ned til floden og følger nu denne frem til Vladivodstok,
A.s østlige endepunkt. Bygningen av banen har
frembudt store vanskeligheter, der har været mange
naturhindringer at overvinde, og arbeidsforholdene i det tyndt
befolkede land har ogsaa været vanskelige.
Arbeidsstokken, optil 100 000 mand om gangen, har for
størstedelen maattet hentes fra Rusland, og arbeidet har bare
kunnet drives omkr. 4 maaneder av aaret. Banen er
1950 km. lang, og anlægsutgifterne var beregnet til
omkr. 300 mill. rubler. Efter de oprindelige planer for
den sibiriske bane var det meningen at denne skulde
fulgt A.s linje frem til Vladivodstok; siden bestemte
man sig for linjen gjennem Mandsjuriet, som baade var
kortere og billigere at bygge. Efter krigen med Japan
1904—05 vaaknet paany ønsket om at faa en bane som
helt gik paa russisk grund, og arbeidet blev nu
gjenoptat; det vestlige stykke av banen, strækningen
Karymskaja—Stretensk, og det østligste, strækningen Khabarovsk
—Vladivodstok, var allerede tidligere færdigbygget. Hele
A. skulde efter planen været færdig i 1914, men om den
virkelig er blit det, er det for tiden (1919) umulig at
skaffe oplysninger om. Mellem Stretensk og Khabarovsk
har færdselen hittil maattet foregaa paa Amur, som er
en god vandvei om sommeren, en brukelig vintervei, naar
elven er islagt, men som i mellemtiderne er ganske
ufremkommelig. Nærmere oplysninger om A. vil findes
uunder art. Sibiriske jernbane.
Amygdalāceæ, se Mandelfamilien.
Amygdalīn, kemisk forbindelse av kulstof, vandstof,
surstof og kvælstof (C20H95 NO11, 3 H20O), er et glykosid
som findes i bitre mandler (2—3 pct.) og mange andre
frugtkjerner. Hvitt, krystallinsk; spaltes av emulsin i
bittermandelolje, blaasyre og druesukker.
Amygdaloīd, se Mandelsten.
Amy′gdalus, se Mandel.
Amklai, i oldtiden navn paa en by i Lakonien ved
Eurotaselven, 4 km. sydøst for Sparta; apollontempel;
hyakinthosfesten. Sml. Hyakinthos.
Amlacetātlampe, se Hefnerlampe.
Amlalkohol, kem. forbindelse av kulstof, vandstof
og surstof, er fællesnavnet for en gruppe alkoholer av
sammensætningen C2H,2O; i almindelighet menes med
a. dog gjærings-a., som er en hovedbestanddel av
fuseloljen, hvorav den vindes, idet man først ryster med
vand, hvori alm. ætylalkohol opløses, og derpaa tørrer
og destillerer resten. Gjærings-a. destillerer ved ca.
130°, men det saaledes vundne er en blanding av
flere a., væsentlig dog saakaldt iso-a. Denne er en
farveløs væske, opløselig i ca. 39 dele vand, har en
eiendommelig lugt og er brændbar. Omdannes ved
oksydation til isovaleriansyre, gir med organiske syrer mange
vellugtende sammensatte æterarter. Brukes endvidere
til fremstilling av amylacetat og som opløsningsmiddel.
En anden a. er amylenhydrat (s. d.).
Amylēner er en gruppe umættede kulvandstoffer av
sammensætningen C2H,, (jfr.Olefiner). Alm. «amylen»
er en blanding av flere isomere, som faaes ved
destillation av gjæringsamylalkohol med klorsink Farveløs
væske, kp. 25—40°, anvendes som anæstetikum.
Amylēnhydrāt er en amylalkohol (tertiær a.) som
vindes av amylen ved sammenblanding av dette med
Amurbanen—-ana
280
svovelsyre og spaltning av den derved dannede
amylsvovelsyre med natronlut og destillation. Kp. 1029,
sp. v. 0.81, opløselig i 8 dele vand, i alle forhold i
alkohol. Skarp æterisk lugt. Anvendes som sovemiddel.
Amylofo′rm, en forbindelse av stivelse og
formaldehyd, er et hvitt, uopløselig, lugtfrit pulver og anvendes
som antiseptisk middel.
Amyloīddegeneratiōn er en sykelig forandring av
vævene, hvorved disse faar et flesket eller voksagtig
utseende. Træffes hyppigst i nyrer, milt og lever, men
kan ogsaa findes i kjertler, tarmkanalen og pulsaarerne.
Aarsaken er oftest langvarige betændelser med avsondring
av materie, eller kroniske sygdomme, f. eks.
lungetuberkulose. Lidelsen er som regel uhelbredelig.
A′mylon, a′mylunm, se Stivelse.
Amyraut [amirå′], Moïse (1596—1664), fr. reformert
teolog, f. i Bourqueil i Touraine. Han blev 1626 prest
og 1633 professor i Saumur. A.s teologi, «den betingede
universalisme», gaar ut paa at Guds vilje er at alle som
tror, skal frelses; men da synden bevirker at ingen i
sig selv har kraften til at tro, blir det faktisk Guds
almægtige vilje som bestemmer nogen til frelse, men
forbigaar andre. Denne formulering av
forutbestemmelseslæren vakte endel anstøt og blev forkastet av
calvinisterne i Schweiz ved bekjendelsen: Formula
consensus helvetici 1675. Derimot bevaret A. en anset
stilling i Frankrike til sin død.
Amøber, forholdsvis store, encellede organismer av
slimdyrenes gruppe (s. d.). A. utmerker sig ved sin
overmaade simple bygning. Legemet bestaar av en nøken
protoplasmaklump som
omslutter en lang kjerne,
og mangler saavel fast
form (derav navnet: de
formløse) som faste
redskaper for stedbevægelse,
nærfngsoptagelse og
fordøielse. Alle bevægelser
kommer istand ved
formforandringer av legemet,
idet overflaten bugter sig
frem i kortere eller læn- ,
gere, delvis grenede
fremspring,saakaldtepseudopodier (d. e. falske
lemmer). Stofskiftet
formidles dels ved ytre formforandringer, dels ved bevægelser
i det indre av protoplasmaet. Naar dyret er i ro, har
det kuleform. De fleste a. lever i vand eller fugtig jord,
enkelte som snyltere. Den vigtigste av disse er a. coli,
som forekommer i tarmen og leverabscesserne hos
mennesker som lider av dysenteri.
An (t.), til, paa, sættes i det dobbelte bokholderi foran
kreditor (fordringshaveren) for at betegne denne som
saadan. Dette gjøres baade i forbøkerne til hovedboken
(memorial, kassabok, journal) og paa debetsiden i
kontobøkerne (hovedboken og reskontroen). Varekonto an
vekselkonto betyder saaledes at varekonto skylder til
vekselkonto. [Mots. per eller pr., som sættes foran
debitor (skyldneren).]
An i forbindelse med verber (som angaa, gaa an) og
substantiver (f. eks. anslag, anstrøk) er en fra tysk laant
forstavelse.
Ana (græ.), præposition, opad, henover; i
sammensætning ogsaa med betydning av en gjentagelse, fordeling
eller tilbaketagelse. Paa recepter (ā el. āa): like meget
av hver av de opskrevne bestanddele.
-ana (iana), lat. endelse i intetkjøn fl. av adjektiver
paa —(i)anus; den lægges ofte til et egennavn og betegner
saa som boktitel en samling anekdoter, smaaavhandlinger
En amøbe (dactylosphærium).
Pelagisk (flotterende) form, som i 2
fæstet sig til obhjektglasset og gik over
i krypeformen (3), idet den med en pil
betegnede straale (pseudopodium)
optok den største del av plasmamassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
