Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
findes av hver av disse. I første tilfælde kalder man
tdet kvalitativ a., i sidste kvantitativ a. bden
kvalitative a. søker man i regelen ved tilsætning av
særlige stoffer, hvis egenskaper er velkjendte, de saakaldte
reagenser, at paavirke det foreliggende legeme; av de
fænomener som herved fremkommer, reaktioner,
trækkes slutninger om tilstedeværelsen av de stoffer som
disse reaktioner er karakteristiske for. Kvantitativ a.
er dels vegts-, dels maal-a. (titrering). Ved vegts-a.
tilsigter man at utskille den bestanddel av det forelagte
stof som man ønsker at bestemme, i en forbindelse av
kjendt sammensætning og av saadanne egenskaper at
den let (lar sig isolere og veie. r(Ved maal-a. benytter
man de særlige reagenser, der i hvert enkelt tilfælde
anvendes, som opløsninger av nøiagtig kjendt styrke, og
maaler hvor stort volum der av disse skal til for at
frembringe den for reaktionen eiendommelige virkning
se Titrering). — 4. (Fys.). Se Spektralanalysee.
— 5. (Mat.) Ifølge Eukleides den bevismaate i
matematikken hvorved man søker at bevise rigtigheten av en
sætning ved at gaa ut fra sætningen som bevist eller
vedtat og saa ved følgeslutninger utlede en anden før
bevist sætning. I moderne betydning er a. den del av
matematikken hvor begrepet uendelig (s. d.) anvendes,
omfattende differential- og integralregning,
variationsregning m. m. b
Analysēre, forklare; foreta en analyse (s. d.).
Analyti′k (græ.), efter Aristoteles læren om hvorledes
en færdig erkjendelse atter lar sig opløse i sine
grundbestanddele.
Analy′tisk (græ.), opløsende, adskillende.
1yse.
Analytiske sprog, se Sprogvidenskap.
Analytisk geometri undersøker geometriske forhold
ved talmæssig beregning. Et punkts beliggenhet i planet
bestemmes ved hjælp av to koordinater 1s. d.), f. eks.
dets avstande fra to paa hverandre lodrette akser. Naar
et bevægelig punkt følger en lovmæssig kurve (s. d.), vil
der mellem′dets koordinater bestaa en ligning som man
kalder kurvens ligning. I a. g. løser man de geometriske
problemer ved algebraens hjælp, idet man istedenfor at
betragte kurverne selv behandler deres ligninger.
Behandlingen av tagentproblemer i a. g. bidrog for en stor
del til den første utvikling av infinitesimalregningen (s. d.),
som atter fik den største betydning for a. g.
Anam, se Annam.
Anamalli («Elefantfjeldene»),
Forindien, et isolert fjeldparti, hører til
Vest-Ghats, i det sydvestlige Dekan,
ved Gap-dalen skilt fra Nilgiri. Bærer
Forindiens høieste top Anamondi (ca.
2 700m)).
Ana′mba-øerne, Ostindien,
hollandsk øgruppe mellem Malakka og
Borneo, ca. 200 km. nordøst for
Singapore. Bestaar av ca. 50 tæt
skogbevokste smaaøer, 673 km.², 3 200 indb.
Anamesi′t, se Basalt.
Anamirta, planteslegt av familien
menispermaceæ. A. cocculus, en indisk
slyngplante med kuleformede frugter,
«kokkelskorn», som indeholder et
giftig alkaloid; anvendes tildels mot
hudsygdomme og utøi.
Anamorfoōse, billede som er tegnet
Jfr.
Anafordreiet paa saadan maate, at det
synes rigtig naar det betragtes paa
skraa fra en viss retning, i et speil av
en viss form eller gjennem et glas
slepet paa en bestemt maate.
Analysere—Ananasfamilien
| ternes vegt er 2—5 kg.,,
Anamorfose.
284
A′nanas, planteslegt av ananasfamilien. Av arterne
er a. sativus, ananasplanten, mest bekjendt. Den har
underjordisk stængel, fra hvilken utgaar en roset av
indtil 1 m. lange, smale, stive, i randen smaatornede
blade. Fra rosettens midte utspringer blomsterstanden,
der er et aks som øverst ender i en dusk av korte blade.
Efter befrugtningen sker der en sammenvoksning av
blomsterstandens akse, frugterne, som
er bær, og dækbladene, hvorved der
opstaar én stor, gul, kjøtfuld, meget
saftig og aromatisk frugt,
«ananasfrugt», i hvis spids bladdusken
fremdeles sitter. Felterne paa frugtens
overflate svarer til de enkelte
blomster, i midten av hvert felt sitter en
bladtand. A.-planten er
hjemmehørende i det tropiske Amerika, men
dyrkes nu i alle tropeegne og alle
varmere egne. Til Europa kom den
allerede i slutten av det 16 aarh. og
begyndte ikke saa længe efter at
dyrkes i Holland og England.
Dyrkningen sker i nordlig tempererte egne i
drivhus. Ved kulturen er der fremstaat
en række nye former, som adskilles
ved frugternes størrelse og antal av bladtænder.
A.-frugde spises friske eller i kokt
tilstand. Er planten vokset op i kultur, sætter den ikke
frø. Formeringen sker ved sideskud, som vokser frem
ved plantens grund. A.-vin er den gjærede frugtsaft.
A.-hamp faaes av bladenes fine og hvite trevler; den
brukes til forarbeidelse av garn og rep og endog tøier,
«a.-batist».
A′nanasesse′ns og ananasolje er opløsninger av
smørsurt ætyl (eller blanding av dette med kapronsurt,
kaprylsurt og kaprinsurt ætyl) i alkohol eller andre
opløsningsmidler. Behagelig ananaslugt. Anvendes ved
tilberedning av kunstig rom og som aromatisk
tilsætning til sukkervarer, brus o. 1.
A′nanasfamilien (bromeliaceæ), enfrøbladet
plantefamilie med ca. 1 000 arter, alle hjemmehørende i
tropisk Amerika. Fleraarige urter med oftest meget kort
stængel, tæt besat med en mængde rosetstillede smale,
i randen tornede, læragtige og stive blade. Disse er
gjerne indrettet til at opsamle og oplagre vand.
Bladskederne slutter tæt om hverandre, og
derved dannes smaa hulheter mellem
dem, hvori vand kan samle sig. Nogen
arter har talrike, eiendommelige
skjoldhaar med vandsugende celler paa sine
blade. Desuten utmerker bladene sig
i anatomisk henseende ved et særegent
vandvæv, som ligger indenfor overhuden
paa bladenes overside. Dette tjener
til beskyttelse mot den brændende sols
indvirkning og til nedsættelse av
fordampningen. En saadan bygning gjør
a.s arter særlig skikkede til at vokse
paa tørre steder. Nogen vokser paa
stengrund, andre er jordformer, mange
er epifyter og træffes høit oppe i
urskogenes trækroner. Til de sidste
hører den om skjeglav (usnea) mindende
tillundsia usneoides. en helt rotløs art,
hvis lange og tynde stængler hænger i
trætoppene og vikler sig om grenene.
Ananas.
Disse stængler indsamles i mængde,
renses og anvendes som vegetabilsk
krølhaar til stopning av madrasser etc.
Blomsterstandene er endestillede og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
