Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
drøfte muligheten av en almindelig undertrykkelse av a.
blev der i 1898 avholdt en international kongres i Rom
og 1904 undertegnet en hemmelig protokol i Petrograd.
Disse internationale bestræbelser hadde imidlertid ved
utbruddet av Verdenskrigen ikke ført til noget positivt
resultat. 1 den russiske bolsjevisme (se Bolsjeviker)
efter 1917 og i dertil svarende bevægelser i andre lande
indgik anarkistiske idéer i forening med de ledende
marxistiske teorier. 19 febr. 1919 begik anarkisten Cottin
et mislykket attentat paa Georges Clemengeau.
Anarrhichas, se Stenbit.
Anas, se Andeslegten.
Anasarka, ansamling av vandig væske i bindevævet
under huden. Se Ødem og Vattersott.
Anasta′ltisk (græ.), tiltrækkende, tørrende; ogsaa
tilbakedrivende, sammentrækkende, blodstillende.
Anastāsios 1I, Dikoros, byzantinsk keiser 491—518,
befæstet Konstantinopel ved anlæg av forter fra
Marmarahavet til det Sorte Hav. — A. II blev 713 av folket
i Soflakirken utropt til keiser. MHan het oprindelig
Artemios og hadde været embedsmand. A. blev styrtet
under en soldateropstand 716 og gik i kloster. Da han
i 719 forsøkte at gjenvinde tronen ved bulgarernes
hjælp, utleverte de ham til Leo Isaureren, som lot ham
henrette.
Anastāsius, navn paa 4 paver. A. I efterfulgte 398
Siriciuns, d. 401; A.11, 496—98;.A. III, 911—13; A.IV,
1153—54.
Anastāsius Grün, se Auersperg, A.
Anastātica, jerikorose, s. d.
Anastātisk tryk, en av schlesieren Rudolf Appel
opfundet fremgangsmaate til at fremstille nye tryk direkte
efter ældre tryksaker. Tryksværten i disse opfriskes, og
skriften overføres derefter paa sink- eller stenplater. Er
nu næsten helt avløst av de fotografiske
overførelsesmetoder.
Anastigmātisk kaldes et fotografisk objektiv som er
frit for astigmatisme. (s. d.). Det ældste er Rudolphs
«protar», som i 1891 utgik fra Zeiss’ verksted i Jena, og
som cr dannet av en nyakromat og en gammelakromat
(se Akromatisk). A. anvendes nu om alle objektiver
som er korrigert for astigmatisme, saa at de gir
randskarpe bileder ved stor blendeaapning og stor
billedvinkel. Forøvrig er a. friord og anvendes ofte som
betegnelse for objektiver der ikke er a.
Dobbeltanas tigmat betegner egentlig etsymmetrisk dobbeltobjektiv,
hvor hver objektivhalvdel for sig er a. (Zeiss’
«Doppelprotar»), anvendes nu om alle symmetriske anastigmater.
Anastomōse (i anatomien), forbindelse mellem to
blodkar eller to nervegrener. Tarm-a., en forbindelse
mellem to tarmer, f. eks. tyk- og tyndtarm, opstaat ved
en sykelig proces eller frembragt ved operation for at
skaffe passage i tarmene.
Anastrōfe (græ.), omflytning, omvendt ordstilling, en
talefigur, som bestaar i at et ord sættes bak det som
det egentlig skulde staa foran.
Anatās, et mineral der likesom rutil og brookit
bestaar av titansyre, men som krystalliserer i andre
former end disse mineraler. Har oftest en brunagtig farve.
A. forekommer i Alperne, Ural, Brasilien o. fl. steder.
Anatēma(græ.), betyder opr. det til guderne indviede.
Den græske oversættelse av det gamle testamente (LXX
benyttet ordet som oversættelse av det hebraiske «cherem»,
særlig om det som er hjemfaldt til Guds fordømmelse
og straf. Senere blev a. betegnelsen for det kirkelige
bann (s. d.).
Anatidæ, se Andefamilien.
Anatōlien (Natolien, tyrk. Anadoly), kommer av det
græske anatolé, solopgang, østen. Brukes specielt som
navn paa Lilleasien.
Anarrhichas—Anaximandros
288
Anatomī er læren om organismernes bygning, saavel
dyrenes som planternes. Den normale a. beskjæftiger
sig med de sunde organer, den patologiske a. er
læren om de ved sygdom opstaaede forandringer i
organismens væv. Efter den anvendte undersøkelsesmaate
skiller man mellem den makroskopiske og den
mikroskopiske a. Videre taler man om en
sammenlignende a., som er av væsentlig betydning for
utforskningen av slegtskapsforholdene mellem
organfřsmerne. Til a. i videre forstand hører ogsaa
embryologien, læren om fosterutviklingen. Den første
begyndelse til utforskningen av menneskets a. ligger langt
tilbake i oldtiden. Først lægekunstens behov for
nærmere kjendskap til menneskelegemets bygning aapnet
dog veien for en virkelig anatomisk videnskap. Denne
grundlagdes av Hippokrates og Aristoteles (s. d.) og
førtes videre av den aleksandrinske skoles navnkundige
repræsentanter Herophilos og Erasistratos (s. d.).
Romerrikets blomstringstid viser i det hele stilstand paa a.s
som paa lægekunstens omraade. Dog eier den
senklassiske tid et lysende navn, Claudius Galenos (s. d.).
Ved hans omfattende og grundige undersøkelser
utvikledes kjendskapet til en række indre organer, særlig
nervesystemet. Ogsaa kjendskapet til den ældre
anatomiske forskning er for en væsentlig del blit bevaret
gjennem hans talrike arbeider. Galenos dissekerte ikke
lik av mennesker, men av talrike dyr, særlig aper, og
overførte sine erfaringer herfra paa mennesket. Hans
arbeider danner grundlaget for de følgende 13
aarhundreders anatomiske viden. Som a.s nyskaper fremtræder
i 1543 Andreas Vesalius (s. d.) med sit store verk: «De
humani corporis fabrica», hvor han fremla resultaterne
av sine omfattende dissektioner, bringer nyt paa alle
felter og bryter med tidens kritikløse autoritetstro. Det
næste betydningsfulde navn i a.s og hele medicinens
historie er Willam Harvey (s. d.), kredsløpets opdager.
Han optraadte bl. a. mot den gamle aristoteliske lære
om uravl og fremholdt egget som alt levendes ophav
(«somne vivum ex ovo»). Den samtidige opfindelse av
mikroskopet muliggjorde en dypere indtrængen baade i
organismernes bygning og utvikling og grundla ved siden
av den paa dissektion byggede makroskopiske a. den
mikroskopiske a. og embryologien som selvstændige
grener av a., mens fysiologien skiller sig ut som eget
fag. Gjennem Lamarcks og fremforalt Darwins verker
mottok a. likesom de øvrige beskrivende
naturvidenskaper i sidste halvdel av forrige aarh. rike impulser,
som særlig førte til et frugtbart samarbeide mellem
embryologien og den sammenlignende a.
Anatōmiske præparater, kunstig præparerte dele
av organismer til anskueliggjørelse av de anatomiske
forhold. Fremstilles ved dissektion i forbindelse med
hærdning, indsprøitning o. a. |
Anaxa′göras (omtr. 500—428 f. Kr.), græ. filosof, f. i
Klazomenai i Lilleasien; drog til Athen og levet der i
omtr. 30 aar i nær forbindelse med de betydeligste
mænd, navnlig Perikles. Henimot 430 blev han anklaget
for ugudelighet og frifundet, men utvandret derefter til
Lampsakos, hvor han døde. A. fremsatte sin lære i et
skrift «Om naturen» (kun smaa brudstykker bevaret);
han forklarer verden som en blanding av en mængde
oprindelig uordnede spirer som av aanden (voôbs) er sat
i bevægelse og ordnet.
Anaxima′ndros (omkr. 610—547 f. Kr.), græ. filosof,
f. i Ulilet, discipel av Thales; skrev «Om naturen» (ikke
bevaret); han lærte at der var et uendelig,
uforgjængelig stof hvorav tingene opstaar, og hvori de igjen gaar
tilgrunde. Han drev ogsaa astronomiske studier, lærte
at jorden var en kule, og tegnet et verdenskart (det
første græske).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
