Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Har subtropisk klima, det varmeste i Europa. Berømt
som Spaniens frugtbareste, folketætteste og et av dets
skjønneste landskaper, kaldt Spaniens have og
kornkammer, særlig bekjendt for sin oliven, sine oranger og
hester. 1120 km.² er beplantet med korkek. Vinavl
(sherry) ved Jerez de la Frontera. Har dog ogsaa øde,
næsten mennesketomme strøk, stepper og saltsumper
(i sydvest arenas gordas, marismas). Byerne Cordoba,
Sevilla, Cadiz, Huelva, Algeciras, Granada, Malaga. —
Først i fønikisk og karthagisk besiddelse kom A. 206
f. Kr. under romersk herredømme. Erobredes under
folkevandringerne av vandalerne (derav navnet), siden av
vestgoterne, 711 av araberne, som først 1492 mistet den
sidste del av A. (og av Spanien), prov. Granada. Her de
fleste minder om araberne (maurerne) og deres kultur,
i landskapets utseende, i arkitektur, i stedsnavne, i
indbyggernes levevis og karakter.
Andalusi′t, et mineral som indeholder et
lerjordsilikat. I regelen har det en rødagtig farve, som ofte
gaar over i blekgraat, og er gjennemskinnende i
kanterne. Er først fundet i Andalusien, hvorav navnet,
men senere ogsaa mange andre steder, som f. eks. i
Falun i Sverige.
Andamān-øerne, Bakindien, brit. besiddelse, i den
Bengalske Bugt, 4 større og ca. 200 smaa øer, 5 850 km.²
med ca. 17 000 indb. Ligger tillikemed Nikobar-øerne
paa en undersjøisk ryg, som danner en naturlig
fortsættelse av Birmas vestkyst og forbinder denne med
Sumatra. En lav med tætte skoger (bl. a. av mahogny)
bevokset fjeldkjede stryker i meridional retning gjennem
øerne, som har et tropisk klima med yppig plantevekst,
men fattig dyreliv. Den indfødte befolkning, minkopierne,
ca. 1 300 individer, er av utvilsom negroid oprindelse og
nær beslegtet med negritos, urbefolkningen paa de
Ostindiske Øer. De er under middelshøide, kun ca. 1.5 m.,
har meget mørk hudfarve og uldkruset haar; de fleste
er uciviliserte. Øerne nævnes av arab. geografer i 9
aarh., av Marco Polo i 13 aarh. Fra 1858 brit.
straffekoloni for Indien (1916 ca. 12 400 straffanger i Port Blair
paa Syd-Andaman).
Andame′nto (ital.), den mindre strengt bundne
mellemsats i en fuga.
Anda′nte (ital.), gaaende, betegner et jevnt rolig,
noget langsomt musiktempo, mellem adagio og allegro.
Piu a. betyder ikke mere langsomt, men mere gaaende,
mere hurtig, og meno a. ikke mindre langsomt, men
mindre gaaende, mindre hurtig. Et a. betegner ogsaa
en langsom sats av et større instrumentalstykke.
Andantino betegner et litt raskere a.
Andchui, Afghanistan, by nær den Turkmenske Ørken,
ca. 15 000 indb., som delvis bor i telter. Kamelopdræt
og handel med sort lammeskind («astrakan»).
Andebu, herred i Vestfold fylke (Jarlsberg og Larvik
amt), 184.71 km.² med 2 509 indb. (1918); 013 pr. km.²
Herredet, som svarer til A. prestegjeld med A., Høijord
og Kodal sogne, er et indlands skogdistrikt nord for
Sandefjord og vest for Tønsberg. Terrænget er sterkt
kupert og gjennemskaaret av en række nord—sydgaaende
smaadalfører. Skogaaserne naar høider paa mellem 100
bg 350 m. Bebyggelsen er spredt opefter de mange
smaadalfører. Av arealet opgives 37.49 km.² at være
aker og eng, 114.71 km.² skog (væsentlig naaleskog), 9.37
km.² ferskvand; resten (23.14 km.²) er snaufjeld og myr.
Der opgives at være 2521 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; i tidsrummet 1901—07 opdyrkedes 480
maal. De vigtigste næringsveier er jordbruk og
skogdrift. Der dyrkes adskillig korn (hvete, rug, havre).
5 ysterier, 2 møller, 1 trævarefabrik. A. sparebank
oprettet 1863. Antagen formue 1917 7053 000 kr.,
indtægt 1 161 000 kr. Herredet staar i hovedveisforbindelse
Andalusit—Andelsforetagende
292
med Tønsberg og Sandefjord. [Litt.: L. Berg, «Andebu.
En Vestfoldbygds historie i 1600-aarene», Kra. 1905.]
Andechs, Bayern, benediktinerkloster og valfartssted,
ca. 35 km. sydvest for München, paa «det hellige berg»
ved Ammer-sjøen. Grundlagt ca. 950, ødelagt 1803, men
gjenopført 1846 av kong Ludvig I. Besøkes aarlig av
flere tusen pilgrimmer paa grund avsine talrike relikvier.
Andefamilien (anatidæ), svømmefugler tilhørende
andefuglenes orden. Nebbet enten kort og kraftig med
smaa hornplater, saaledes som hos de græsætende former,
eller længere, bredere, mere flattrykt og forsynt med
længere hornplater, som tjener til at sile føden fra gytje
o. 1. Hornplaterne danner en enkelt række, er lodret
stillet, aldrig bakutrettet, og tjener heller ikke som
gripeorgan, saaledes som hos fiskænderne. Nebneglen svakt
hvælvet, aldrig hakeformig nedbøiet. Til denne familie
regnes 6 slegter: Gaaseslegten (anser),
gravandslegten (tadorna), svaneslegten (cygnus),
andeslegten (anas), efuglslegten (somateria) og dy
kandslegten (fuligula), se disse art.
Andefugler (lamellirostres), svømmefugler med kort
eller middels langt neb, som er dækket av en tynd,
følsom hud, paa spidsen forsynt med en haard negl
og langs over- og undernebbets kanter væbnet med en
række sammentrykte eller kegleformede hornplater som
passer ind mellem hverandre. Tungen stor, kjøtrik,
paa siderne forsynt med haarde frynser. Vingerne av
middels længde, i almindelighet spidse, halen oftest kort.
Kroppen undersætsig eller noget langstrakt, halsen som
regel lang og smal. Benene sitter temmelig langt tilbake
paa kroppen. Mellemfoten og tærne altid nakne, den
første sammentrykt fra siderne, fortærne i hele sin længde
forenet ved en svømmehud, baktaaen derimot fri.
Fjærklædningen dunrik med faste, glatte konturfjær.
Kjønnene ofte meget ulike, hannen som regel større end
hunnen og med vakrere, mere broget fjærklædning.
Ungfuglene ligner hunnen.— A. findes i alle verdensdele,
talrikest i de varme og tempererte soner. Om høsten
og vinteren lever de fleste a. i flokker ved kysterne,
men om vaaren trækker de parvis til indsjøer, elver
eller sumpige steder inde i landet for at forplante sig
ved ferskvand. Kun et mindre antal a. holder sig ogsaa
uinder rugetiden ved kysterne. A. lever i éngifte og
hækker aldrig kolonivis. Hunnen lægger 6—12 eller
endnu flere lysfarvede egg, som hun ruger alene.
Ungerne har en tæt dunklædning, de kan straks gaa og
svømme; de mates ikke av moren, men denne anviser
dem deres føde og beskytter dem saalænge de er smaa.
De fleste a. svømmer meget godt, enkelte, som fiskænder
og dykænder, formaar ogsaa at svømmedykke. Gangen
er som regel vaggende, flugten hurtig. A. nærer sig
saavel av animalsk som vegetabilsk føde, sjelden av kun
den ene av delene. De til denne orden hørende fugler
kan inddeles i 2 familier: fiskandfamilien (mergidæ)
og andefamilien (anatidæ), se disse art.
Andehval, se Hvaler.
Andejagt. Stokand, krikand, brunnakke, stjertand og
gravand er fredet fra og med 15 mars til og med 15 aug.
Andre ænder er ikke fredet (lov 14 mai 1902 § 17); se
forøvrig love 15 anug. 1908 (nr. 10) og 22 mars 1918.
Andelsforetagende, d. økonomisk sammenslutning
(jfr. Kooperation), tok i sidste halvdel av 19 aarh.
stort opsving i Danmark. Som a. drives ikke alene
forskjellige produktionsvirksomheter som andelsmeierier,
andelsslagterier, andelscementfabrikker o. 1., men
desuten en række vigtige salgs- og indkjøpsforeninger. De
danske forbruksforeninger (s. d.) er saäledes et
betydelig a., som omfatter ca. 1/4 mill. medlemmer. Ledelsen
av de forskjellige danske a. blev 1917 samlet i en
fællesorganisation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
