Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Andelven kommer fra Hurdalssjøen og falder i Vormen
litt nedenfor Eidsvold station. Den passeres flere ganger
av Eidsvoldsbanen. A. danner en række vandfald, som
delvis er utnyttet til industrielt bruk (Ludvigsdam,
Magodam, Vengerfoss, Bønsdals fabrikfoss, Baarlifoss m. fl.).
I nuværende stand opgives A. at repræsentere 4 484 ef. hk.
Det hele vasdrag, Hurdalssjøn med tilløp iberegnet, har
et nedslagsdistrikt paa 553 km.² 3
Andematfamilien (lemnaceæ) (bot.) indeholder kun
6n slegt, lemna. Vandplanter av meget ringe størrelse,
iøinefaldende kun ved den selskabelighet hvormed de
optræder. Hele planten bestaar av et bladlignende organ,
som svømmer paa vandflaten, og fra hvis underside de
fine røtter hænger frit ned i vandet. Formeres mest
ved knopper som sitter i «blad»randen, mens blomster
kun sjelden utvikles. Om høsten synker planten dypere
ned i vandet og stiger om vaaren atter op til overflaten.
Herhen den kun litt over 1 mm. store 1. arrhiza, hittil
kjendt som jordens mindste fanerogame vekst. Hos os
4 arter, hvorav kun den ene, 1. minor, er alm. utbredt.
Andeneksamen (examen philosophicum) var en prøve
som studenter maatte avlægge før embedseksamen. Den
omfattet filosofi og ett, to eller fem andre fag. Den er
avskaffet ved lov 9 juni 1903, som før embedseksamen
kræver en forberedende prøve (s. d.) i filosofi og
i tilfælde i latin, samt for teologer i hebraisk og græsk.
Medicinere som ikke har realartium, maa ta
forberedende prøve i fysik. A. forutsatte at studenten skulde
bruke 1 aar til frie studier, før han valgte og tok fat
paa sit «brødstudium». Den nuværende ordning av de
forberedende prøver forutsætter derimot at fagstudiet
paabegyndes samtidig med filosofistudiet o. s. v. I den
sidste tid hæver der sig sterke røster til fordel for
gjenindførelse av det frie studieaar og en ny a.
Andenes, strandsted og fiskevær paa nordspidsen av
ẹAndøen, Dverberg herred, Nordland fylke. I strandstedet
er der apotek og sparebank, og der utkommer et
ukeblad: «Andøposten». Et større moloanlæg beskytter
havnen mot Nordishavet, som her staar ret paa. Ved
Strandstedet A. fyr, i1ste ordens indseilingsfyr. Lyser
med fast hvitt lys med blink hvert 3dje minut.
Lysstyrken for det faste lys er 4 790 normallys, for blinket
34 560 normallys. Lysvidde 17.5 kvartmil. 40 m. høit
rødt taarn, bygget 1859.
Andenne [āde′n]. Belgien, by i prov. Namur, ved
jernbanen Liège—Namur, ca. 40 km. sydvest for Liège
ved elven Maas, 8 000 indb. Marmorbrud, jernverker
og kulgruber, fajanse- og papirfabrikker. Avbrændt av
tyskerne 19 aug. 1914.
Anderlécht, se Bruxelles.
Andermatt, Schweiz, by i Uri ved Elven Reuss,
1 440 m. o. h., ca. 800 indb. Luft-kursted. Vigtig
veikryds, hvor Gotthard-veien mellem Reuss’ og Ticinos
dal møtes med veiene til Rhin- og Rhônedalen. Derfor
det nærliggende Bäzberg sterkt befæstet.
Andernach (lat. Antunnacum), Rhinprovinsen, 17 km.
nordvest for Köln, 9 800 indb. (mest katolikker), et
knutepunkt for Köln—Koblenz-banen. Kornhandel og
cigarfabrikation. Meget gammel by med fortidslevninger fra
oldtid og middelalder, har flere gamle kirker, er onmgit
av ringmure med vakttaarn, hvorav det mest bekjendte
er Rhinporten fra Merovingernes tid.
Anderne, se Cordilleras de los Andes.
Andersen, Anton Jørgen (1845—), n. violoncellist
og komponist, f. i Kristiansand, fra 1871 knyttet til
Sverige som violoncellist i hofkapellet. Har skrevet 4
symfonier, som alle er opført i Stockholm, en
violoncelsonate, en strykekvartet m. m.
Andersen, Axel (1846—1913), n. filolog, pædagog
og dogmehistorisk forfatter, 1876 adjunkt ved Kra.
kate-Andelven—Andersen
294
dralskole, hvorfra han tok avsked 1900. A. var en
dygtig lærer som med iver deltok i drøftelsen av forskjellige
skolespørsmaal, og han utgav her flere vigtige skrifter.
Efterhaanden blev hans interesse fanget av teologiske
emner, og hans arbeider vedrørende kirken og
bibelkritikken vakte stor opmerksomhet. I 1898 indleverte
han sin doktoravhandling «Nadveren i de par første aarh.
e. Kr.» (t. overs. 1904), som blev refuseret og i flere aar
skapte en skarp strid om hans navn i den saakaldte
«doktorsak». Efterat hans arbeide var blit gjenstand for en
meget anerkjendende omtale i utenlandske fagskrifter,
fik A. opreisning, idet det hist. filos. fakultet
underkjendte forkastelsen av hans doktoravhandling. Av hans
øvrige skrifter kan nævnes «De forskjellige opfatninger
i kristendommens ældste tid af Jesu person og gjerning»
(1907), «Das Abendmahl» (2 utg. Giessen 1906),
«Spaadom og opfyldelse?» (1912—16, 2 bd.) o. a.
Andersen, Christian Fredrik Lund
Campbell (1860—), n. industridrivende, f. i. Bergen,
overtok 1891 farens repslageri, 1898 grundlægger og leder
av Solheims traadfabrik. Sterkt interesseret for vort
haandverk og vor industri har A. i en aarrække været
formand i Bergens Haandverks- og Industriforening, 1896
—1910 medlem av bestyrelsen i «Norsk Fællesforening
for Haandverk og Industri». Han var blandt stifterne
av «Norsk Arbeidsgiverforening» 1900 og fra samme aar
formand i dennes vestenfjeldske avdeling. A. har
indehat flere offentlige tillidshverv og endvidere gjort sig
fortjent av turn- og idrætssakens fremme i Norge.
Andersen, David (1843—1901), n. juveler, f. paa
Østre Toten, søn av fattige husmandsfolk. Efter en streng
og grundig læretid i hovedstaden hos juveler Jacob Tostrup
s. d.) og efter flere aars utenlandsophold, specielt i
London, nedsatte A. sig 1876 i Kristiania. I de følgende 25
aar oparbeidet han en stor forretning, som gir et
fortrinlig vidnesbyrd baade om A.s evner som fagmand,
specielt paa emaljeteknikkens omraade, og om hans
dygtighet som arbeidsherre. Efter hans død ledes
firmaet (under det gamle navn) av A.s to ældste sønner,
Arthur David-A. og Alfred A.
Andersen, Dines (1861—), d. orientalist, dr. phil.
1892, 1903 professor i østerlandske sprog. Blandt disse
er hans hovedstudium pali, og hans arbeider paa dette
sprogs omraade er præget av en enestaaende nøiagtighet
i forbindelse med stor etymologisk skarpsindighet. Hans
hovedverk er «Pali reader» (1901—07, 3 utg. 1917), en
alsidig og kyndig samlet tekstbok med glossar.
Andersen, Halvor (1745—1810), d.-n. embedsmand,
f. paa Vestre Balke paa Toten. 1771 blev han kopist i
skifteretten i Kbh. og 1793 revisor i det danske
kancelli. Han hadde efterhaanden skaffet sig en værdifuld
samling av bøker (over 15 000 bd.) og haandskrifter,
mest av historisk indhold, og disse testamenterte han
1786 til et eventuelt norsk universitet; da Kra.
universitet blev oprettet 1811, blev samlingerne det følgende
aar overlevert dette.
Andersen, Hans Christian (1805—75), d. digter,
f. i Odense, levet sine barneaar i fattige og triste
familieforhold, drog nykonfirmert til Kjøbenhavn «for at bli
berømt», blev avvist som skuespiller, korist,
teaterskribent, fandt tilslut et par velyndere, særlig konferensraad
Jonas Collin, kom i skole og blev student 1828. Samme
aar utgav han sin første bok, som vandt bifald; en kort
tid hadde han fremdeles lykken med sig, men saa vendte
kritikken og publikum sig mot ham, og den mangel paa
forstaaelse han i lange tider møtte, fremkaldte i hans
barnlige, tidlig krænkede, vergeløse og overordentlig
følsomme sind en bitter saarhet, som holdt sig langt op i
aarene, og en næsten sykelig hunger efter anerkjendelse
og ros. Sin første virkelige seier vandt han med romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
