Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
som menneskeskildringer, tidsbilleder og noveller. Han
har siden utgit en liten samling «Digte» (1898), den
store, for brede, men periodevis intense og fantasifulde
roman «Mod kvæld» (1900), hvor han har fremstillet et
moderne, overnervøst, sjælesykt menneske i dets sidste
gripen efter livsindhold og likevegt, samt de fortrinlige
novellesamlinger «Gamle folk» (1904), «Bispesønnen og
andre fortællinger» (1907), «Hjemfærd» (1913) og «Fabler
og hændelser» (1915). A. er en av de mest fremstaaende
novellister i norsk litteratur, indtrængende
menneskeskildrer, skarpsynt, ironisk, tankeklar og fantasirik, en
sikker fortæller og fin stilist. [Litt.: «Samlede
fortællinger» 3 bd. 1916; H. E. Kinck i «Samtiden» 1917.]
Andersen, Vilhelm Rasmus Andreas (1864—),
d. litteraturhistoriker. A. blev cand. mag. 1888 og virket
derefter som dansklærer, indtil han 1908 blev
ekstraordinær professor i dansk litteratur ved Kbh.s
universitet. 1918 ordinær professor i oldnordisk litteratur. 1893
utkom hans første bok, «Danske studier», som foruten
et kapitel av en
guldmedaljeavhandling om
«natursans og
naturskildringi dansk litteratur»
indeholdt en række fine
stilistiske undersøkelser.
Han slog avgjørende
gjennem med sin bok
om Poul Møller (1894),
som var skrevet med
henførende varme og
begeistring for emnet, og
som med stor
skarpsindighet eftersporet
digterens oplevelser og
personlighet i verkerne.
Andre
litteraturpsykologiske arbeider av A. er
«Adam Oehlenschläger.
Et livs poesi» (3 bd.,
1899—1900),
«Paludan-Müller» (1910) og
«Henrik Pontoppidan» (1917). En anden gruppe i A.s
forfatterskap utgjøres av hans aandshistoriske arbeider. Det
første av disse er hans doktoravhandling «Guldhornene»
(1896), hvor han utreder traadene i den ældste danske
romantik. 1904 kom «Bacchustoget i Norden», som i
tilslutning til Nietzsches «Geburt der Tragödie»
efterviser det dionysiske drag i Nordens litteratur. Hans
betydeligste verk av denne art er det monumentale
«Tider og typer av dansk aands historie» (1907 o. fl.);
av dette er hittil utkommet to dele med undertitlerne
«Erasmus» og «Goethe», somn sammen med en tredje
avsluttende «Horats» skal skildre den klassiske dannelses
indsats i dansk kulturutvikling. Verket rummer en
rigdom av aandfulde og livfulde karakteristiker, men i
videnskabelig henseende er det ingenlunde uimotsigelig,
idet dets talrike paralleliseringer og sammenstillinger
ofte føles konstruerte eller bare som en lek med ord.
A. har desuten utgit flere samlinger av mindre arbeider;:
«Litteraturbilleder» (2 bd., 1903—07) og «Kritik» (2 bd.,
1914—16). Sterkt personlige er de stemninger og
refleksioner som findes i «Knud Sjællandsfars betragtninger»:
«Aaret og dagen» (1902) og «Hellig og søgn» (1912),
en slags verdslige prækener bygget over ældre og nyere
danske digte som tekster. De skandinaviske
folkepersonligheters berøringspunkter og forskjelligheter er emnet
for de foredrag han har samlet i «Nordboer» (1919). I
«Dansk litteratur. Forskning og undervisning» (1912)
har han git en oversigt over litteraturstudiets metoder.
— A. har baade som skribent og som taler øvet en sterkt
V. R. A. Andersen.
Andersen—Andersen-Nexø
298
vækkende indflydelse. Som kritiker har han ingen
samfundsreformatorisk eller frigjørende tendens, hans
forfatterskap er først og fremst uttryk for en rik og frodig
personlighets glæde over at erkjende værdierne, og det
danner saaledes en protest mot pessimismen og den
nationalt farveløse intellektualisme. Han er en bekræfter
av det menneskelige i dets særlige danske form.
Andersen Aars, Jens Ludvig (1852—1919), n.
bankier, f. paa Horten. 1876 blev han optat i ovenstaaende
S. C. A.s bankierfirma. Da dette 1900 gik ind i den
s. a. oprettede «Centralbanken for Norge», blev han en
av cheferne for denne. 1899 medlem av Kra.
kommunestyre og var i aarene 1902—04 byens ordfører. I aarenes
løp har A. været medlem av forskjellige kommunale
komitéer. I en aarrække var han formand i «Kristiania
Handelsstands Forening» og opmand i «Børskomitéen».
A. har været meget virksom for sportslivets utvikling
og er medstifter av «Foreningen til Skiidrættens Fremme»,
hvis formand han var 1882—84, likesom han i mange
aar stod som medlem av den «Norske Turistforenings»
bestyrelse.
Andersen-Lundby, Anders (1840—), d.
landskapsmaler. Han utdannet sig væsentlig paa egen haand, og
har med sine vinterbilleder især vundet popularitet i
Tyskland. Siden 1876 har han været bosat i München.
Andersen-Nexø, Martin (1869—), d. forfatter, f. i
Kjøbenhavn, hvor faren var arbeidsmand; han flyttet til
Neksø paa Bornholm, og her maatte gutten fra han var
ti aar gammel arbeide i stenbruddene om vinteren og
som gjætergut om sommeren. Siden var han en tid i
skomakerlære, men likte ikke det stillesittende liv og
blev murerhaandlanger. Endelig lykkedes det ham at
komme ind paa Askov folkehøiskole, og efter at ha
gjennemgaat et toaarig vinterkursus her, blev han lærer;
som saadan virket han til 1901. Som forfatter
debuterte han 1898 med novellesamlingen «Skygger», som
efterfulgtes av en række samlinger «Muldskud» I og Il,
«Af dybets lovsang», «Barndommens kyst» og
«Dybhavsfisk». Av hans romaner kan nævnes «En moder» (1900),
Familien Frank» (1901) og «Dryss» (1902). A.s
hovedverk er den firebinds roman «Pelle Erobreren» (1906
—10). De to første dele, som fortæller om Pelles liv
som gjæter og skomakergut paa Bornholm, har
personlig bakgrund, de to sidste skildrer fagforeningsbevægelsen
og moderne proletarliv. Et kvindelig sidestykke til
«Pelle» har A. begyndt at utsende 1917 med «Ditte
menneskebarn», hvis anden del utkom 1919. — A. er
en fremragende skildrer av fattigfolks liv paa landet og
Særlig barnene og de gamle
av storbyens proletarer.
har han skildret med
indtrængende forstaaelse,
og med baade humor og
medfølelse. Hans stil har
en episk ro og fasthet,
som lar baade de
karakteristiske enkelttræk og
de typiske hovedlinjer
komme til sin ret.
Sociale interesser har
bestemt indholdet av hans
digtning, men har
aldrig forledet ham til
tendensiøs karakteristik.
A. har ogsaa studert
sociale forhold, blandt
andet i Tyskland, og talt
og skrevet derom i
«Politiken»,
«Social-Demokraten» og
«Klassekampen».
Marlin Andersen-Nexø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
