Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
Andersen-Wingar, Alfred (1869—), n. komponist,
elev av Massenet og Gedalge i Paris, fiolinist ved
Christiania theater og Nationalteatret (1890—1905). A. er en
særpræget og begavet musiker, som i en lang række
verker særlig har vist sin fortrolighet med
orkesterklangen. Trykte er: «Consertstykke for klarinet», «Aus
Norwegens Berg und Thal», «Les naïades» (som spilles
rundt om i verden); av manuskripterne kan nævnes
ouverturerne til «Hedda Gabler» og «Bygmester Solness»,
operaerne «Fridthjof og Ingeborg» og «Die alte Methode»,
symfonierne i A-dur og D-dur, orkestersuiter, sange m. m.
Stor fortjeneste av Kristianias musikliv har A. indlagt
sig ved de populære symfonikonserter han begyndte med
1911, og hvorav han har holdt ialt 56.
Anders Madssøn (1609—70), f. i Haderslev, d. i
Tønsberg, handelsmand sammesteds, borgermester der 1638,
assessor i overhofretten 1667 etc. A. M. begyndte som
fattigskriver, men erhvervet efterhaanden en betydelig
formue i penger og jordegods og drev trælasthandel og
skibsrederi i stor stil. Han var gift med Karen Stranger;
familien antok navnet Tonsberg (de Tonsberg) og
godkjendtes som adelig.
Anderson, Alexander (1775—1870), amer.
træskjærer, oprindelig læge, men interesserte sig sterkt for
tegning, og vakt ved Bewicks træsnit begyndte han selv
at sysle med xylografien, hvis nyopfinder og
grundlægger han blev i Amerika. Av hans mest bekjendte
stik er 80 blade til Shakespeares dramaer.
Anderson, Rasmus Bjørn (1846—), n.-amer.
forfatter, 1875 professor i nordiske sprog ved universitetet
i Madison. Har ved oversættelser og ved selvstændige
skrifter virket for utbredelsen av kjendskapet til norsk
og nordisk aandsliv i Amerika. I verket «America not
discovered by Columbus» (1874) hævder han at Leif
Erikssøn er Amerikas egentlige opdager. Var 1885—88
de Forenede Staters gesandt i Kbh. Utgir siden 1898
det n.-amer. ukeblad «Amerika».
Anderssen, OttoAndreas (1851—), n. pædagog,
cand. mag. 1876, dr. phil. 1907, grundla 1880 «Otto
ẹAnderssens skole» i Kra., som han ledet til han 1907
blev bestyrer av det pædagogiske seminar, 1918
professor i pædagogik. A. var i en aarrække medlem av
Undervisningsraadet, styremedlem og formand i
Pædagogisk Forening, og formand i den n. bestyrelse ved flere
skandinaviske skolemøter. Har foruten skolebøker bl. a.
utgit «De franske huguenotter 1559—1572» (1907),
«Henrik av Navarra og de franske huguenotter» (1911),
«Huguenotterne under det Nantiske edikt» (1918), «Billeder av
dannelsesarbeidets historie» (1908—14, 4b.) samt «Den
norske studentersangforening 1845—95» (1895).
Andersson, Karl Johan (1827—67), sv.
afrikareisende, død i Sydafrika. Undersøkte fra 1850 av sammen
med Fr. Galton Damara- og Ovamboland, naadde 1853
den av Livingstone opdagede Ngami-sjø og opdaget paa
en ny reise 1859 denne sjøs tilløp Okavango eller
Kubango. Levet siden som elfenbenshandler blandt
damaraerne og deltok i disses kampe med
Nama-hottentotterne. Drog 1866 ut paa en ny ekspedition for at
undersoke Kunene-elven, men døde underveis.
Andersson, Johan Gunnar (1874—), sv. geolog,
docent i Upsala 1901, dr. phil. 1902, statsgeolog 1906;
1909 chef for «Sveriges geologiske undersøkning». A.
deltok 1898 i Nathorsts ekspedition til Kong Karls Land,
endvidere i O. Nordenskiölds antarktiske ekspedition
1902—04, og ledet selv 1899 en ekspedition til
Beeren-Eiland. Har utgit talrike geologiske skrifter.
Anders Sunesøn (omkr. 1167—1228), d. erkebiskop.
Efter bisp Absalons tilskyndelse drog han til Paris, hvor
han studerte i mange aar og især la sig efter skolastisk
teologi; senere studerte han retsvidenskap i Italien og
Andersen-Wingar—Andeslegten
300
ngland. Derefter virket han en tid som lærer ved
Parisuniversitetet og vandt stort ry. Efter sin
hjemkomst (senest 1194) blev han domprovst i Roskilde og
kong Knuds kansler. Som saadan fik han det
vanskelige hverv at føre forhandlingerne i skilsmissesaken
mellem kongens søster Ingeborg og den franske konge Filip
August, som hadde forstøtt hende. 1201 blev han
Absalonseftermand som erkebiskop i Lund. I sin første
biskoptid forfattet han det store latinske læredigt
«Hexaëmeron» i 12 bøker (utg. av Gertz 1892), en oversigt
over hele det skolastiske system. Under Valdemar II’s
korstog og andre krigerske foretagender i
Østersjølandene spilte A. S. en fremtrædende rolle, men møtte
megen motgang, og nedbrutt vendte han tilbake 1221.
Paven fritok ham det følgende aar for bispeembedet, og
sine sidste aar levet han næsten som eneboer. Han var
en av Valdemarstidens bedste og betydeligste mænd.
Andesfjeldene, se Cordilleras de los Andes.
Andesi′t, en yngre, vulkansk dagbergart som hyppig
har en mørk farve og en krystallinsk porfyrisk struktur.
A. bestaar av feltspat, augit, hornblende, kvarts o. fl.
mineraler. Efter bestanddelene inddeles a. i kvartsfri
(profyliter) og kvartsholdige (daciter) o. fl. underarter.
Bergarten forekommer især i Anderne, hvorfra den har
sit navn, men optræder ogsaa i Kaukasus, Ungarn,
Auvergne, Island o. fl. steder.
Andeskjæl, se Rankeføtter.
Andeslegten (anas), svømmefugler tilhørende
andefamilien (s. d.). Nebbet omtr. av samme længde som
hodet, jevnt bredt. Mellemfoten næsten rund, paa
forsiden beklædt med tverplater. Over vingerne et oftest
metallisk glinsende tverbaand, det saakaldte vingespeil.
A. omfatter hovedsagelig fugler som holder til ved
ferskvand med rik vegetation eller i sumper og tjern; nogen
arter hækker dog ved havet. De svømmer let, men
dykker kun som unger, under fjærskiftningen, og naar
de er skadeskutt. Noget egentlig rede bygger ænderne
ikke; men eggene, som lægges et stykke fra stranden,
omgives av en krans med dun som hunnen plukker av
brystet. Slegten omfatter 55 arter, hvorav følgende 6
findes hos os: Stokand, blaahals (a. boschas). Hannen
i vaardragt: hode og hals mørkegrønne med metallisk
glans, halsen nedad omgit av et hvitt baand. Ryggen
brun, fortil lysere. Brystet kastanjebrunt, buk og sider
hvitagtige. Vingerne graabrune med grøn-blaat og fiolet
speil. I sommerdragt ligner hannen meget hunnen, som
er spraglet, paa oversiden sort og rustgraa, paa
undersiden lys rustbrun med
sort-brune pletter.
Strupen ensfarvet gulgraa.
Vingerne ligner hannens.
Hos begge kjøn er
nebbet mørkegrønt, føtterne
orangerøde. Længde omkr.
550 mm. Stokanden er
utbredt over størstedelen
av den nordlige halvkule.
Findes over hele vort land,
jages paa grund av sit
velsmakende kjøt.
Stokanden er stamfar til vor
tamme and, hvem den
ligner i levevis. Selv er
den vanskelig at tæmme.
Krikand, pytand,
lortond, saurond, sirku (a. crecca). Hannen i
vaardragt: hode og hals rødbrune, langs hodets sider et
bredt grønt baand, kantet av hvitt. Strupe og nakke
sorte. Ryggens forreste del vatret, sort og hvit, bakre
del brungraa. Undersiden blekgul med sorte pletter.
Krikand.
Nederst: Stokand.
Øverst:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
