Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
«Angelus domini nuntiavit Mariæ», d. e. «Herrens engel
bragte Maria det budskap».
A′ngelus Silēsius (1624—77), t. salmedigter, var fra
Breslan og het eg. Johann Schefftler, var opr.
lutheraner og læge. Læsning av de gamle mystikere
førte ham til katolicismen (1653). Hans salmer med
sin brændende Jesus-kjærlighet blev forbillede for
pietismens og brødremenighetens salmedigtning.
Angerbode, jettekvinde med hvem Loke avlet
Fenrisulven, Midgardsormen og Hel.
Angermannus, se Andreæ, Abrahamus.
Angermünde, Preussen, by i Brandenburg, 70 km.
nordøst for Berlin. 8 200 indb. Jernbaneknutepunkt.
Betydelige jernstøperier, cigar- og maskinfabrikker.
ngers [āãzē′], Frankrike, by i depart. Maine-et-Loire,
ved elven Maine, 8 km. ovenfor dens munding i Loire,
83 786 indb. (1911). Bispesæte. Stor handel med
landbruksprodukter, særlig grønsaker, som utføres til Paris
og England, desuten fabrikation av tekstilvarer. Har
universitet, museum med maleri- og skulptursamling og
betydelige arkæologiske samlinger. I omegnen store
brud av skifer, den bedste i Frankrike. Opr. hovedstad
i de galliske andecavers land blev A. i middelalderen
grevskapet Anjous hovedstad, indtil dette 1480 blev
inddraget under den franske krone.
Angilbert (d. 814), fr. lærd og digter, discipel av
Alkuin, efterlot sig flere latinske digte, deriblandt et om
Karl den store, som benyttet ham til vigtige sendelser,
bl. a. til paven; til løn blev han abbed i Centula (St.
Riquier). Han skal ha været hemmelig gift med Karls
datter Bertha; deres søn var historieskriveren Nithard.
Angīna (lat.), eg. sammensnørende fornemmelse, med.
fællesbetegnelse for de forskjellige betændelser i og under
svelgets slimhinde. Eks. a. ØĒollicularis, «tre dages
halsesyke», forløper med gule propper i mandlerne; a. simplex
frembyder kun en rød slimhinde; «. diphtherifica (se
Difteri); a. phlegmonosa, halsbyld (s. d.). A. pe′ctoris,
stenokardi, hjertekrampe, anfaldsvise smerter i hjertet,
som ofte straaler ut i venstre arm og hyppig ledsages
av sterk angstfølelse, skyldes forskjellige sygdomme i
hjertet som forkalkning av dets arterier o. a.
Angiologī, leren om karsystemet, se Aarer
Kredsløpet.
Angiōm (græ), karsvulst, dannes næsten helt av fine
blodkar. Saadanne svulster sitter oftest i huden, især
i hodet (f eks.) ansigtet og er i almindelighet medfødte.
Det er flate svulster, som er livlig røde eller fioletagtige;
snart er de ganske smaa, snart op til haandflatestore.
Behandling: operation, etsning, Finsens lysbehandling o. a.
Angiospe′rmæ, dækfrøede, er den yngste og høiest
organiserte av de to rækker hvori spermatophytæ,
frøplanterne, naturlig deles. A. er særlig karakterisert
derved, at frømnerne er indesluttet i en lukket beholder,
og
frugtknuten. A. deles i to store klasser: De
enfrøbladede (monocotyledones) og de tofrøbladede
(dicotyledones).
Angivelse i strafferetslig betydning betegner en
anmeldelse av en person til paatalemyndigheten eller retten
som skyldig i eller sigtet for et strafbart forhold. Er
anmeldelsen urigtig, kan angiveren selv straffes, ikke
bare hvor der er handlet mot bedre vidende (falsk
anklage), men ogsaa naar anmeldelse er gjort uten rimelig
grund til mistanke (uagtsom anklage).
Angkor, se Ongkor-Vat.
Anglaise [āãgl²′z] kaldes dels en engelsk dans fra
sidste halvdel av 18 aarh., omtrent svarende til
française, dels en av den engelske nationaldans tildannet
fransk solodans.
Angler var før 5 aarh. e. Kr. naboer til «Oldsachsen»,
d. v. s. Holstein. A.s oldsagn omtaler stamfaren Skef
Angelus Silesius—Anglisere
312
og efterfølgere i Angel (se Uffesagnet). A. var som
danerne dyrkere av Nerthus (se art. Njord); hos Sakso
er Angul Dans bror. Med sachserne forbandt de sig
derimot først i England, som fik navn efter a. Nybygder
grundedes ogsaa i Thüringen og Nederlandene.
Anglesey [²ngəlst], «anglernes ø», paa
nordvestkysten av Wales, skilt fra denne halvø ved det kun
200 m. brede Menaisund, 711 km.², 51 000 indb. Flat,
skogbar, men med gode græsganger. Leier av kobber,
bly, sink og kul. Gjennemfartssted til Irland, idet
nordvestbanen paa Britannia rørbro føres over til A. og
derfra til den lille øØ Holyhead paa A.s vestkyst; herfra
overfart til Dublin. A. kaldtes i oldtiden Mona og var
et hovedsæte for den keltiske nidekultus, blev 61 e. Kr.
romersk og 1272 engelsk. BA 3c
Anglesi′t, et mineral hvis< kemiske sammensætning
er blysulfat. Det kan være gjennemsigtig og vandklart,
men har oftest en brun eller graagul farve med sterk
glans. Det findes i almindelighet som forvitringsprodukt
av blyglans og forekommer i regelen i smaa mængder.
Kun i Chile har man fundet større mængder. Kaldes
ogsaa blyvitriol.
Angleterre [ãletæ′r] (fr.), England.
Anglici′sme, eiendommelighet ved det engelskesprog
(uttryk og vendinger) indblandet i andre sprog.
Anglikānsk kirke, Englands nationalkirke. Henrik
VIII brøt med pavestolen og lot sig 1533 hylde som
overhode for den engelske kirke, som herved væsentlig
blev en uavhængig katolsk nationalkirke. Under
Edrard VI (1547—53) vandt den evangeliske lære fremgang,
saa at reformationen væsentlig gjennemførtes. Efter en
katolsk reaktion under Maria (1553—58) blev den a. k.
definitivt oprettet under Elisabeth (1558—1603). Den
har karakteren av en via media, d. e. den søker at gaa
en mellemvei mellem romersk katolicisme og
protestantisme. Denne formidlende stilling har det ofte været
vanskelig at gjennemføre. Mens kongerne av huset
Stuart begunstiget katolicismen, vandt den
yderliggaaende protestantisme (independentismen) en kort tid
overhaand med Cromwell. Først med Vilhelm III’s
tronbestigelse (1689) fik kirken roligere forhold. Efter de
heftige religionsstridigheter fulgte en religiøs slappelse.
Den metodistiske vækkelse skapte nyt liv, og i det 19
aarh. har forskjellige retninger indenfor kirken utfoldet
et rikt arbeide. Av de kirkelige partier betoner det
høikirkelige parti særlig de katolske elementer i
kirkelæren, de lavkirkelige de calvinske, mens de
bredkirkelige hylder en kirkelig liberalisme. Den a. k.s
symbolske bøker er, foruten de tre saakaldte økumeniske
symboler, de 39 artikler (oprindelig fastslaat under
Elisabeth). Desuten nyder den liturgiske haandbok «The
common-prayer-book» (fra Edvard VI’s tid) og
homilierne stor anseelse. Den anglikanske gudstjeneste er
ualmindelig rik og har langt mere karakteren av
gudsdyrkelse og tilbedelse end protestantiske gudstjenester
i almindelighet. Forfatningen er episkopal. England er
delt i to kirkelige provinser under erkebiskoperne av
Canterbury og York, av hvilke den første er den engelske
kirkes primas. Erkebiskoperne fører forsætet i
provinssynoderne, som bestaar av et overhus og et
underhus, hvortil siden 1886 er kommet en
lægmandsforsamling, the house of laymen. Den a. k. i videre forstand
omfatter den biskoppelige kirke i Skotland og Irland,
den protestantisk-biskoppelige kirke i Amerika samt
missions- og kolonialkirker. Et fælles samlingspunkt er
bispemøterne i Lambeth-paladset, som siden 1867 samles
hvert tiende aar under erkebiskopen av Canterburys
ledelse.
Anglisēre («englisere»), eg.
ning; dernæst ogsaa en operation,
paavirke i engelsk
retførst anvendt i Eng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
