Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
sammen med sine brødre i kamp med Ørvarodd og
Hjalmar; hans sverd Tyrfing blev hauglagt med ham.
Angarā, Sibirien, avløp for Baikalsjøen og bielv til
Jenissei, flyter forbi Irkutsk nord og nordvest i mange
stryk og falder under navn av Verchnaja (øvre) Tunguska
nær Jenisseisk i Jenissei, som den overgaar i bredde og
dybde. Længde 2 250 km. Store laksefiskerier.
Angariatiōn, se Angarieretten.
Angārieretten (jus angariae) er en ret som de
krigførende særlig i ældre tider tiltok sig til at raade over
nøitral eiendom. Særlig blev denne ret anvendt overfor
nøitrale skibe som var i krigførende magts havner og
som av denne blev tvunget til at besørge
troppetransport eller anden tjeneste for flaaten. Regelmæssig fik
de nøitrale skibe erstatning. I nyere tid har a. sjelden
været anvendt. Haagoverenskomsten av 1907 V art. 19
har anerkjendt a. i et specielt forhold, idet en
krigførende kan nyttiggjøre sig jernbanemateriel som er
kommet fra nøitrale magters omraade, naar bydende
nødvendighet fordrer det. Skadeserstatning skal betales
i hvert tilfælde. En krigførende maa antages i
paatrængende tilfælde at kunne nyttiggjøre sig nøitrale
skibe eller anden nøitral eiendom som befinder sig paa
eget eller fiendtlig omraade mot at yde fuld erstatning.
Det er derimot tvilsomt om en krigførende i vore dage
kan utøve a. paa det aapne hav.
Angekok, hedensk prest, trollmand og læge hos
eskimoerne.
Angelica, skjermblomstret planteslegt, bestaaende av
høie urter med 2—3-dobbelt finnede blade og hvite eller
rødlige blomster i tætte, mangeblomstrede skjerme.
Smaasvøp mangebladet, storsvøp ofte manglende eller
snart avfaldende. A. silvestris, sløke el. jol, har tyk og
hul, optil graalodden stængel. De øvre blade har meget
stor skede og er sittende, de nedre blade derimot
stilkede og store. Frugterne med brede vingekanter. Vokser
over hele landet, især i skog- og fjeldlierne, og kan
overstige den øvre bjerkegrænse, men forekommer ogsaa
i havets nivaa.
Angelico, Fra Giovanni, se Fiesole.
Angelikarotfaaes av archangelica officinalis, en
skjermplante, som vokser vildt i det nordlige Europa og dyrkes
for rotens skyld i Sachsen og Thüringen. A. har en
eiendommelig aromatisk lugt og smak og indeholder
flygtig olje, angelicin og angelikasyre; den brukes nu
likesom frugterne mest til likør o. a.
Angelīn, Nils Peter (1805—76), sv. palæontolog,
fra 1857 docent, senere adjunkt ved Lunds universitet;
fra 1864 intendant ved
Riksmuseets
palæontologiske samlinger i
Stockholm, i hvilke hans rike
private samlinger senere
blev indlemmet.
Angell, Henrik
Auvust (1861—), n. officer
og forfatter, officer.1882,
Oberst 1911, varm
forsvarsven og ivrig sports-
og idrætsmand.
Gjennemstreifet 1893
Montenegro, som han ogsaa
senere har bereist, tildels
om vinteren paa ski;
besøkte 1897 Grækenland
under den tyrkisk-græske
krig, var 1903 med at
grundlægge den første
franske skiskole, og reiste
1912 og vaaren 1914 til
Henrik August Angell.
Angara—Angelus
310
Balkanlandene for at studere krigsskuepladsen. Sine reiser
har han skildret i talrike korrespondanser og en række
livfuldt skrevne bøker, bl. a. «Gjennem Montenegro paa
ski» (1895), «De sorte fjeldes sønner» (1896), som A., der er
begeistret maalmand, ogsaa har utg. paa landsmaal:
«Svartfjell-sønerne», «Kjække gutter og jenter» (1904).
Ogsaa fra Norges krigshistorie foreligger flere populære
verker: «Skottetoget» («Skotteferdi», 1912),
«Syvaarskrigen for 17 mai, 1807—14», og de sterkt patriotiske
«Fortællinger fra grænsevagten» (1905, 11 oplag),
«Forbrydere» (1906) samt «Stene som taler» (1906, ill.). —
Begivenheterne under Verdenskrigen førte til at A. søkte
og fik permission fra sin stilling som n. officer; han
meldte sig til optagelse i den fr. fremmedlegion, reiste
til Frankrike, steg til løitnant og deltok bl. a. i de
alliertes operationer paa Murmankysten.
Angell, TJorman (eg. Ralph Norman A. Lane)
(1874—), eng. politisk forf. og journalist, tilbragte
sin ungdom i de vestlige Forenede Stater som farmer
og bergmand og senere som journalist. Vendte 1898
tilbake til Europa som korrespondent til flere amerk.
Aviser og redigerte fra 1899 pariserutg. av forskj.
eng. bladforetagender. Blandt A.’s skrifter vakte «The
great illusion» (1910, d. overs. «Det store bedrag») stor
opsigt ved sine originale drøftelser av krigens problemer.
Av hans øvrige verker kan nævnes «The foundations
of international polity»
1914) og «Prussianism
anditsdestruction»(1914).
Angell,, Thomas
(1692—1767), tilhører en
i Norge fra Angel i
Slesvig indvandret slegt, var
hele, sit liv knyttet til
Trondhjem, hvor han
levet som kjøbmand og
døde ugift. Sin
betydelige formue hadde han
bestemt for brordatteren
Kkaren A., gift med
historikeren Suhm. Men
paa grund av
uoverensstemmelse mellem Suhm
og A. gik formuen istedet
til veldædige
indretninger for Trondhjems by:
Thomas Angells
stiftelser.
Angellske stiftelser, se Thomas Angells
stiftelser.
Angeln (Angel), Preussen, halvø i prov.
Schleswig-Holstein, ved Østersjøn mellem Flensburger Föhrde i
nord og die Schlei i syd, ca. 750 km.² med ca. 55 000
(nu næsten alle tysktalende) indb. Lavt, bakket,
frugtbart og veldyrket land. Det var rimeligvis herfra
anglerne utvandret, da de sammen med sachser og jyder
449 e. Kr. drog over til Britannien og stiftet de
angelsachsiske riker.
Angelogī (græ.), i dogmatikken læren om englene.
Angelsachser, den nationalitet som fremstod ved
sammensmeltning av Britanniens erobrere angler, sachser
og andre stammer; navnet nævnes først efter det 10—11
aarh. Se England, historie. I nutiden er a. ofte
samlingsnavn for de engelsktalende staters indbyggere.
Angelsachsisk sprog og litteratur, se England,
sprog og litteratur.
A′ngelus eg. sendebud, engel) kaldes den bøn som
rom.-kat. kristne beder morgen, middag og aften naar
bedeklokken ringer, til minde om Guds søns
menneskevorden. (J. F. Millets berømte billede.) Den begynder:;
Thomas Angell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
