Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
skibe (pansrede skibe), hvis hovedvaaben er artilleriet,
nærmer sig hverandre i en eller anden taktisk formering
(orden), og aapner ilden mot hverandre saasnart
nedslagene av projektilerne kan iagttages, optil 20 000 m.
De lettere fartøier, saasom krydsere og
torpedobaatsjagere, holder sig foreløbig unda for paa nærmere ordre
fra høistkommanderende at gripe ind under slagets videre
utvikling. Luftfartøier og flyvemaskiner anvendes for at
utspeide fiendens styrke og iagtta og melde resultatet
av indskytningen. Ved torpedo-a., hvad enten dette sker
fra de letbyggede overvands-torpedofartøier eller fra
undervandsbaater, gjælder det om at overraske
motstanderen, saa denne ikke faar tid til at foreta
motforholdsregler. Torpedofartøierne benytter sig oftest av
usigtbart veir eller nattens mørke for a., mens
undervandsbaatene fra sin beskyttede stilling under vandflaten
om dagen har de bedste chanser for at manøvrere sig i
skudstilling.
Angri, Syditalien, by i prov. Salerno (Campania), ca.
13 km. sydøst for Vesuv, med ca. 11 500 indb.
Fabrikation av bomulds- og silkevarer.
Angui′lla, se Aal.
Anguillulīder, planteaal, familie av rundormer
(s. d.) som omfatter flere for land- og havebruket
skadelige arter. Næsten mikroskopisk smaa, traadformede og
i begge ender tilspidsede ormer som lever i jorden og
angriper flere av vore dyrkede planter ved at
gjennembore og utsuge røtterne, stænglerne eller andre
plantedele ved hjælp av en sugebrod fortil i mundaapningen.
Bygaalen (tyglenchus hordei) frembringer krokformede
opsvellinger paa røtterne av byg, en sygdom som i Lom
kaldes «krok». Hveteaalen ((t. tritici) ødelægger
hvetekornene i aksene. Stængelaalen el. kløveraalen
(t. devastatrix) lever i stænglerne av en mængde
forskjellige planter; hos os kun iagttat i kløver, som den
misdanner. Jordbæraalen (aphelenchus fragariæ)
misdanner jordbærplanterne. Havreaalen (heterodera
schachtii) lever paa røtterne av havre o. a. græsarter.
A′nguis, se Staalorm.
Angus [²ngəs], se Forfar.
Anhalt, tysk stat, tidligere hertugdømme paa den
nordtyske lavslette omkring Elben, mellem Wittenberg og
Magdeburg, Mulde og Saale, næsten helt omsluttet av
preussisk Sachsen. Bestaar foruten av 5 smaa enklaver
av en mindre vestlig (Ballenstedt) og en større østlig
halvdel, hvilken sidste ved Elben deles i A. Zerbst (nord)
og A. Dessau (syd). 2 299 km.² med ca. 330 000
(væsentlig protestantiske) indb. (144 pr. km.²). Hovedstad:
Dessau ved Mulde. Mest lavland, kun i sydvest opfyldt
av Harz’ østlige forgreninger. Hovednæringsveier er
landbruk og dermed i forbindelse staaende industri
(sukkerfabrikker, bryggerier, brænderier), bergverksdrift (sølv,
bly, brunkul, sait) og livlig handel, som fremmes ved
seilbare elver (Elben, Saale) og flere vigtige jernbaner.
Fra begyndelsen av 13 aarh. selvstændig
fyrstendømme deltes det snart mellem 3 linjer og samledes
først 1863 under det Dessauske hus. Landdagen har 44
medlemmer. A. hadde 1 stemme i det tyske
forbundsraad og sender 2 repræsentanter til den tyske riksdag.
Anholdelse, paagripelse av en person som er
mistænkt for en strafbar handling. Straffeprocesloven har
bestemte regler om betingelserne for paagripelse. Skjellig
grund til mistanke for et strafbart forhold er
hovedbetingelsen, men der kræves ogsaa tilstedeværelsen av
andre betingelser. Paagripelsen iverksættes regelmæssig
av politiet, men kan ogsaa foretages av enhver anden,
naar den mistænkte træffes eller forfølges paa frisk
gjerning. Ellers utkræves ordre fra paatalemyndigheten
eller beslutning av retten (forhørsretten). Den paagrepne
har ret til at kræve sig fremstillet uten ophold for
nær-Angri—Animalisme
316
meste forhørsdommer eller paatalemyndighet, som
mottar hans forklaring. Retten avgjør derefter ved
kjendelse om den paagrepne skal være varetægtsfængsel
undergit og om betingelserne herfor efter loven er tilstede.
Anholt, Danmark, ø i Kattegat, 52 km. nordøst for
Grenaa, 21.8 km.² med 222 indb. (1916). Omkring A.
findes farlige grunder; paa øen er der fyr, og ut for
Østerrev Knobens fyrskib. Strandinger hyppige. Fiskeri
er et hovederhverv. Øen har nylig faat havn.
Anhydrīder, kemiske forbindelser som avledes av
andre ved avspaltning av vand. Det er særlig syrer,
baser og alkoholer som let danner a., og disse kaldes
henholdsvis syre-a., base-a. og ætere. Saaledes danner
svovelsyre ved avspaltning av vand svovelsyreanhydrid
(H2SO4 — H3gO = SO3); til kalkhydrat svarer anhydridet
kalk (Ca(OH)2 — H29O — Ca0), og til almindelig alkohol
svarer anhydridet æter (2C2H5 OH — H20 = (Cz2H5s)20).
Anhydri′t et mineral som bestaar av rent
kalciumsulfat uten krystalvand. Findes oftest sammen med
gips og stensalt. Ved at opta krystalvand gaar a. over
til gips.
Ani, russisk Armenien, ruinby i guv. Erivan, vest for
Goktsja-sjøen mellem høie fjelde, 1 338 m.o. h. I 5 aarh.
en liten fæstning blev A. 961 Bagratidernes residens og
snart en mægtig by paa 100 000 indb. og med ca. 1 000
kirker og klostre. Erobredes 1050 av østromerne. 1209
av georgierne, blev forlatt 1240 og ødelagdes fuldstændig
v et jordskjælv 1319.
Anilīin (amidobenzol, fenylamin), C6H».NH39, er en
aromatisk amin som teknisk vindes av nitrobenzol ved
reduktion med jern og saltsyre, hvorved dannes
saltsurt a. (C6H3 - NH2, HCl); av dette frigjøres a. med
kalkhydrat og avdestilleres derpaa med vanddampe.
Farveløs væske som blir brun ved at staa hen i luften; har
en eiendommelig lugt og en brændende smak; er giftig.
Kokep. 184°, smeltep.—8°, sp. v. 1.03. Tungtopløselig
i vand, let i alkohol og æter, Forener sig med syrer
til i regelen godt krystalliserende salter, av hvilke det
ovenfor nævnte saltsure salt er det saakaldte a.-salt.
A. anvendes især til fremstillingen av talrike
tjærefarvestoffer (s. d. og art. Anilinfarver) samt til antifebrin
og mange andre kemiske forbindelser. A.s fremstilling
av nitrobenzol opdagedes 1841 av Zinin, men a. var
forinden iagttat dels som bestanddel i stenkulstjæren, dels
ved destillation av indigo med kalilut; herav navnet a.;
portugiserne indførte nemlig indigo til Europa under
navnet anil, et sanskritord som betyder blaa.
Anilinfarver kaldtes de første av kultjære vundne
kunstige farvestoffer som blev fremstillet av anilinolje
ved oksydation. Se Tjærefarvestoftfer.
Anilinforgiftning optræder særlig hos arbeidere i
anilinfabrikker og i farverier. Symptomerne er
hodepine, svimmelhet, kramper, nedsættelse av føleevnen.
Ved alvorligere tilfælde indtræder døden efter en tilstand
av bevisstløshet. Ved kronisk a. er der hodepine,
øresusen, lammelse av føle- og bevægelsesnerverne,
opkastning, diarré og hudutslet. Motgift kjendes ikke.
Anilinolje, teknisk anilin, ogsaa kaldt «blaaolje» paa
grund av dens anvendelse i tjærefarveindustrien, er i
vore dage i regelen rent anilin, mens «a. til rødt» er en
blanding av anilin, orto-toluidin og para-toluidin samt
noget xylidin.
A′nima (ital.), sjæl. Cona., animato, animando,
animoso, med livfuldt, varmt musikalsk foredrag.
Animalisatiōn, impregnering av tøier av plantefibre
(bomuld) med kvælstofholdige stoffer, albumin, kaseiïn,
for at gjøre plantefibrene mottagelig for uldfarvestoffer.
Brukes navnlig i tøitrykkeriet.
Animali′sme (av lat. animal, dyr), dyriskhet;
animālsk, dyrisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
