Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
A. er et hængselled, hvori fotens bøining og strækning
(dorsal- og plantarfleksion) hovedsagelig foregaar.
Bevægelsens omfang er omtrent 50 3. Nåar foten er utstrakt
(plantarflektert), kan der ogsaa foretages nogen
sidebevægelse og dreining av foten i leddet, men ikke naar den er
bøiet op, fordi leddelen av rullebenet, som er bredere
fremtil end baktil, i denne stilling blir klemt ind
mellem ankelknokerne som i en skruestikke.
Ankenes, herred i Nordland fylke (amt) omkring
Narvik, 2 005.738 km.² med 3127 indb. (1910); 1.6 pr.
km.² Herredet, som omfatter A. sogn av Evenes
prestegjeld, ligger omkring den indre Ofotfjord og dens
armer Herjangen, Rombaksfjorden, Beisfjorden og Skjomen.
Mot nord grænser herredet til Troms fylke, mot øst og
syd til Sverige. Lændet er meget vekslende. Den
nordlige del er sterkt opspaltet og smaakupert med frugtbare
og ganske veldyrkede gaarder ved fjord og bugter, men
nøkent og oversaadd av mange smaavande i de indre
fjeldpartier. De høieste fjelde i den nordlige del ligger i
fylkesgrænsen mot Troms (Istind 1 463 m.). Herredets
sydlige del bestaar av de mægtige fjeldstrækninger indover
mot den svenske grænse. Dypt nedskaaret i fjeldmassen
fortsætter Skamdalen sydover fra Beisfjordens bund og
Skjomdalen med dens sidegrener Norddalen og Sørdalen
fra Skjomfjordens bund. Vest for Skjomfjorden og dens
vestlige indre arm Sørskjomen reiser fjeldene sig
stupbrat og bærer Frostisens snemasser med utoverhængende
bræarmer. Landskapet er storslagent og meget vekslende.
Fjeldene hører til Nordlands høieste. Kongsbaktind, øst
for Skjomen, er 1 576 m., Reintindkammen, vest for
Skjomen, er 1 680 m. Herredets høieste fjeld, Storsteinfjeld
mellem Norddalen og Rombaksfjorden, er 1 875 m.
Betydelige elver (den største er Skjoma), næret av mange
og tilde’s store fjeldvande (Sælkajavre, Gautilisjavre
m. fl.) og betydelige bræpartier, gjennemstrømmer dalene
Og kaster sig i fos og stryk utover de bratte fjeldsider.
Av arealet (beregning efter de nyeste maalinger foreligger
endnu ikke) opgives 8.94 km.² at være aker og eng, 84.00
km.² skog (bjerk og furu), 73.00 km.² ferskvand; resten
(1 839.79 km 2) er snaufjeld, myr og evig sne. Der
opgives at være 14 166 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 opdyrkedes der 681 maal. De vigtigste
næringsveier er fædrift og fiskeri. I herredets, mot
Sverige grænsende distrikter færdes i sommertiden svenske
lapper med store mængder ren. 2 meierier. Jern- og
kobberforekomster i Sjanglifjeldene paa grænsen mot
Sverige (f.t. ingen drift). Inden herredet ligger Narvik
kjøpstad (s. d.), hvorfra Ofotbanen, som i hele sin længde
i Norge falder inden dette herred, utgaar. Inden
herredet Elvegaardsmoen ekserserplads for N. Haalogaland
infanteriregiment. A. sparebank oprettet 1901. Antagen
formue 1917 1 915 000 kr., indtægt 943 000 kr.
Anker, n. æt, som ca. 1668 indvandret fra Sverige, og som
paastod sig at nedstamme fra den adelige slegt Anckar
av Agnhammar. Paa grundlag av denne forøvrig ubevislige
paastand blev brødrene Bernt, Peder og Jess Ancher
(den ældre linje) og brødrene Peter og Carsten Ancher
(den yngre linje) 14 jan. 1778 naturalisert, og 28 mai
1790 blev 3 andre mediemmer av slegten, Niels A. og
hans to brorsønner Jan og Niels A. (linjen av 1790),
likeledes naturalisert som dansk-norsk adel under navnet
Anker. En fjerde linje, som i begyndelsen av 19 aarh.
utvandret til Holland, hvor den endnu lever, fører navnet
Brouwer-Ancher. [Litt.: «Danmarks adels aarb.» VI.
C. J. Anker, «Stamtavle over familien A.», Kra. 1889.]
Anker, Bernt (1746—1805), handelsmand,
kammerherre, konferensraad, studerte i Kjøbenhavn og i
utlandet, overtok 1767 bestyrelsen av farens handelshus i
Kristiania, som han efter skiftet med moren og brødrene
1783 fortsatte for egen regning. Han eiet en række
Ankenes—Anker
Jernverk og paa Col-
320
bergverker(Moss og
Hakedal jernverker, Eidsvold
guldverk o. fl.), drev
forædling og utskibning av
trælast i stor stil,
utrustet den første norske
ostindiefarer og hadde
paa én gang 40 skibe i
sjøen. Om hans
velgjørenhet vidner især det
«Ankerske waisenhus»
(s. d.). A optraadte som
forfatter, men fik især
betydning som mæcen.
Han var midtpunktet i
Kristianias selskapsliv,
baade i selve byen og
paa Frogner, Moss
lett’ernes Fladeby.
Skjønt en personlig ven
av kongehuset var han misfornøiet med den dansk-norske
union og arbeidet for at skaffe Norge egen bank og
eget universitet. Hans efterlatte formue (ca. 11/2 mill.
riksdaler) skulde forvaltes som et fideikommis, hvis
indtægter skulde gaa til almennyttige formaal; som følge
av de vanskelige pengeforhold gik fideikommiset fallit
1819. En rest av formuen (ca. 1 mill. kr.) danner et
fond («De Ankerske broderbørns midler»), hvis renter
fordeles mellem efterkommerne av A.s brødre. [Litt.;:
C. J. Anker, «Kammerherre Bernt Ankers liv og
virksomhed»; H. J. Huitfeldt-Kaas, «Bernt Ankers
forfatterskab» i «Hist. Tidsskr.» II r., 1 bd.]
Anker, Bernt Theodor (1867—), n. prest, cand.
theol. 1890, prest i Telemarken 1893—1901,
høiskolelærer paa Vestlandet 1901—08, stiftskapellan i Kra. 1908,
fra 1914 sogneprest i Ullensvang. A. har virket som
prædikant og foredragsholder (paa landsmaal) rundt hele
Norges land og er varmt interessert for
ungdomsarbeidet, avholdssaken og maalbevægelsen; en række av hans
foredrag er trykt («Elskhug og giftermaal», «Den norske
folkekyrkja», «Kva krev vaar tid av ungdomen?» o. a.).
Anker, Carl Johan (1835—1903), oberstløitnant,
forf. av en række skrifter og artikler om gymnastik og
militære anliggender saavelsom av historisk og
genealogisk indhold («Biografiske data om 330 norske
generalspersoner», 1885; «Norske frivillige i de danske
forsvarskrige 1848—50 og i 64», 1887; «H. C.
Snedorff», 1884 etc.), likesom han har utgit sin
bedstefars og Christian Fredriks brevveksling (1901) o. fl.
Anker, CarstenTank â—
(1747—1824), f. paa
Fredrikshald, konferensraad,
medlem av
bergverksdirektoriet (1781—91),
førstedirektør for det
Dansk-Asiatiske Kompani (1792
—1811), eier av Eidsvolds
verk, hvor han bosatte
sig 1811. A., som var
nøie knyttet til Christian
Fredrik, deltog 1813 i
drøftelsen av
spørsmaalet om oprettelsen av en
norsk
regjeringskommission og i møtet paa
Eidsvolds verk 16 febr. 1814;
han utnævntes til
regjeringsraad og statsraad,
men sendtes allerede i
Bernt Anker.
Carsten Tank Anker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
